Vi lavede ikke hegn, da vi startede skovhaven. Vi bildte os selv ind, at et hegn ville være meget grimt, og at vi derudover nok ikke havde brug for det, da der jo ikke var så mange vilde dyr på grunden. Nu, fem år senere, har vi indset, at vi tog så grueligt fejl! 😊

Først og fremmest er der masser af vilde dyr på grunden. Det er dejligt! De fleste er slet ikke noget problem, men nu, hvor skovhaven er vokset til og er begyndt at producere, er specielt rådyrene begyndt at vise interesse. De har nippet lidt i buske og træer, hvilket ikke betyder det store, men sidste vinter gnavede de rigtigt mange af de vintergrønne flerårige planter i urtelaget helt ned til jorden, og det går altså ikke – så dør den flerårige kål og seombadien, og så bliver der ikke mad til os! Vi besluttede derfor, at NU kan det være nok: Vi indhegner skovhaven, og hegnet skal være oppe inden næste vinter – altså nu.

Vi blev hurtigt enige om, at vi ville have hegnsstolper i træ. Metalstolper, som dem langs motorvejen, er altså usigeligt grimme, og skovhaven er i praksis vores forhave. Problemet med træstolper er jo bare, at de rådner, når de står i jorden. Nogle vælger derfor trykimprægneret træ. Jeg gør ikke: For det første forlænger det ikke holdbarheden væsentligt – de imprægnerede stolper, jeg kan få i mit byggemarked, er NTR klasse A, med en forventet holdbarhed i jord på under 10 år. For det andet er trykimprægnering, selvom det ikke er lige så skadeligt som tidligere, stadig en ressourcekrævende proces, som handler mere om nemme løsninger og pris end om bæredygtighed. Ideelt set skulle det jo være egestolper: En lokal træart med forventet holdbarhed på over 25 år. Det er af en eller anden grund bare ekstremt svært at finde, og finder man det, er det stort set ikke til at betale! Jeg havde seks lange egestolper i laden fra et tidligere projekt, men det rækker ikke langt. Kompromiset blev derfor robiniestolper. Robinie holder iflg. Teknologisk Institut lige så godt som eg, nogle gange bedre. Det er til at skaffe (i Danmark, ikke i Sverige af en eller anden grund …) og det er til at betale, selvom det selvfølgelig koster væsentligt mere end trykimprægneret træ fra byggemarkedet. Til gengæld burde de holde 3-4 gange så længe …

Det endte derfor med en palle robinie-halvpæle, 12-14 cm, 225 cm lange, der kom med fragtmand fra en forhandler i Danmark. Derudover et par ruller 160 cm højt vildthegn. 160 cm, fordi det er rådyr, vi skal holde ude. Et presset rådyr kan godt springe over 160 cm, men gør det normalt ikke, så jeg regner med, at den lille flok, der dagligt (natligt) spadserer hen over grunden, holder sig ude. Skulle der smutte et rådyr ind en sjælden gang imellem, går det nok. ”Hvad med elgen?” tænker I så. En elg er et meget, meget stort dyr, der stort set kan gå hen over et 160 cm højt hegn, men elge har vi ikke herinde i ’byen’. Eller rettere: Elge havde vi ikke her inde i ’byen’! 😊 For 14 dage siden så Christina nemlig en stor, flot elgtyr i genboens indkørsel. Vi får se, hvad der sker. Nederst er nettet ’haretæt’. Vi har ikke problemer med harer, men vi har høns, der ville ELSKE en tur i skovhaven! De æder ikke så meget, men de skraber! I det område, de går i nu, er der INTET urteagtigt tilbage. Kun buske, træer og bar jord …

Hen over sommeren har jeg så sat hegnet op: 33 stolper med 3-4 meters afstand, ca. 100 meter hegn og fem ’portaler’, hvor vi skal kunne komme ind og ud af skovhaven. At sætte stolper er en udfordring her i Småland: Rødder og ikke mindst sten gør, at stolpen ikke altid kom til at stå der, hvor jeg først havde tænkt det. At slå stolperne i var helt umuligt, så de er alle sat i huller lavet med jernspyd, drænspade og pælebor + diverse småredskaber. To af portalerne er lavet af nåletræsstolper fra byggemarkedet, så de er monteret på stolpefødder, så de ikke er i kontakt med jorden. En enkelt af hjørnestolperne måtte jeg forstærke med en klat beton, da jeg ikke kunne komme så dybt ned, som jeg ville, på grund af en stor sten, der ikke kunne flyttes. Praktiske løsninger på praktiske problemer.

I år begyndte de første spor efter rådyr at kunne ses allerede midt i september. Sikkert på grund af tørken. De gik som sædvanligt efter seombadien først.  Så jeg måtte i gang med produktionen af låger til portalerne. Portalerne er ret brede (180 cm) for at trillebøre med læs og fx flismaskinen nemt skal kunne komme igennem. Lågerne skal derfor være lette, så de ikke synker sammen. Jeg har lavet dem ved at ”sandwiche” en stump af vildhegnet mellem to rammer af tynde brædder (17 mm råspont). Det er stabilt, men vejer ikke ret meget. Som I kan se, har jeg lavet flere forskellige modeller. Er lågerne brede, skal man huske en skråstiver, som peger skråt ned mod det nederste hængsel, ellers vil lågen synke sammen på et tidspunkt. Lågerne er monterede med stabelhængsler og lukker med stalddørsgreb.

Det er lidt noget ’dallerværk’ med dobbeltlågerne, så jeg har fikseret den ene låge med en stump armeringsjern på en af dem. Kom gerne med forslag til andre stabiliserende foranstaltninger! 😊 Lågerne ser lidt grønlige ud, men det er ikke trykimprægneret træ. Jeg har bare penslet dem med jernvitriol, så de hurtigere bliver grå.

Nu er hegnet så endelig færdigt, og vi er foreløbigt vældigt tilfredse med det! Først og fremmest har rådyrene (og hønsene …) fået væsentligt vanskeligere ved at spise vores mad, og det ser – synes vi selv – helt nydeligt ud. Slet ikke så iøjnefaldende, som vi havde frygtet. Derudover er der yderligere et par fordele, vi ikke havde tænkt på fra starten: Først og fremmest har vi nu 100 meter klatrestativ til diverse spændende slyngplanter: Vindruer, schisandra, klatreroser, akebia, minikiwi, spinatranke og så videre. Det bliver da fantastisk!

Derudover er skovhaven nu blevet et velafgrænset område/rum, og for sådan nogle som os, betyder det altså meget, har vi fundet ud af. Det betyder dog ikke, at vi ikke stadig også har lidt skovhave uden for skovhaven – slet ikke! 😀 Skovhave-tankegangen er gået hen og blevet et grundprincip for os, når vi tænker dyrkning/have.

Og ja, jeg skrev ’færdigt’ – Der mangler dog lige en enkelt låge. Og den ene af portalerne kunne man relativt nemt lave om til en lille pergola, som minikiwien, der kan blive ret stor, kan hænge på, så deeet ….