Så har vi sø! Nordsøen er færdiggravet, men endnu ikke fuld af vand.
Kanterne, som jo består af en skøn blanding af jord, store sten og træaffald, skal nå at sætte sig, inden søen får lov at løbe helt fuld. Ellers risikerer vi, at kanterne skrider. Det er også blevet vinter igen, så det vand, der trods alt er i søen, er nu dækket af sne – så det helt klare indtryk af søen kan vi ikke få endnu.
Der er tilløb til søen fra den vestligste ende, som også er gravet med lav, skrånende bund. Her vil der blive lavvandet og/eller sumpet (afhængig af hvor våd sæsonen er), med mulighed for planter, der trives bedst i sump- og lavvandsområder – og for padder og andre dyr, der har brug for både dybt vand og sumpområder.
Søen bliver dybest i den østligste ende, langs vejen, hvor der er fraløb gennem et rør under vejen over til vores genbo. Højden af fraløbsrøret bestemmer vores vandstand. Lige nu er røret temmelig lavt sat, men når kanterne har sat sig, vil der blive sat en vinkel på, så vandstanden bliver højere. Der er en del store sten efterladt i søen, som kommer til at stikke toppen over vandet. Også det giver flere muligheder for både planter og dyr.
Søen er – efter aftale med Calle – kommet en del længere sydpå, end vi oprindeligt havde forestillet os. Det betyder blandt andet, at det har været muligt for Calle at grave en pænt stor bunke jord op, som han har lagt midt i den kommende skovhave. Når det bliver fordelt, vil vi have rettet i hvert fald lidt op på den forkerte, nordvendte hældning på skovhaven. Prisen for denne øvelse var så, at det gamle, amputerede æbletræ gik tabt. Det er til at leve med. 🙂
En anden konsekvens af den ændrede placering af søen er, at skovhavens afgrænsninger også er blevet ændret lidt. Så vi overvejer nu, om den ’hovedvej’, vi vil have igennem skovhaven, skal flyttes, så den gennemskærer skovhaven i stedet for at løbe i udkanten af skovhaven. Men vi er nødt til at se den færdige flade, før vi kan beslutte det.
Som det fremgår, ser det hele stadig temmelig ufærdigt og nøgent ud. Det skal nok blive anderledes!! Genboen var ude at skøjte på sin lille dam med et af børnebørnene i formiddags. Vores to søer bliver også fine skøjtesøer!
Sydhavet graves der stadig i. Vi var heldige at kunne være tilskuere søndag eftermiddag, og når vi kommer næste gang skulle søen være færdiggravet. Det er meget fascinerende at se den kæmpe gravemaskine håndtere store sten og grene og varsomt ’klappe’ jord og sten på plads – uden om de bøgetræer, der skal blive stående.