I 2017, for snart 4 år siden, startede vi anlægningen af et ‘levende hegn’ med asketræsstolper. Nu er tiden inde til næste fase.

Området mellem Sydhavet og køkkenhaven er stadig meget vådt – ikke mindst om vinteren. Det kvashegn, vi lavede syd for køkkenhaven, mister da også flere og flere stolper, der simpelthen rådner og knækker. Det vidste vi godt ville ske. Og vi tror derfor fortsat på idéen med et hegn med levende asketræsstolper.

Asketræerne, vi plantede i april 2017, er nu 3-4 meter høje og cirka 3-5 cm i stammediameter. Så denne vinter skulle de stynes. Træer, der skal holdes stynede, skal helst ikke blive for tykke i diameteren, inden man begynder – så bliver såret, og dermed risikoen for at træet bliver svækket for meget, for stort.

Egentlig var det et projekt, vi havde planlagt til januar-februar – men da vi begge gerne ville være med, og Steffen muligvis ikke er her i januar-februar, blev styningen til et juleferie-projekt. Træerne blev kappet lige over en lille sidegren i cirka 1,9 meters højde – og håbet er nu, at de danner flere sidegrene, og på sigt en krone, i den højde. Alle andre sidegrene end den øverste er klippet af – og det er så en årligt tilbagevendende aktivitet. Når stammen er kraftig nok – måske allerede om et par år – skal vi så skånsomt som muligt have hægtet et trådhegn på.

Op ad trådhegnet vil vi gerne have noget, der klatrer, og det skal helst være noget, der både blomstrer til insekterne og giver noget spiseligt til os. Det skal være noget, der foretrækker fuld sol (hegnet er sydvendt) og ikke har noget imod at stå med rødderne fugtigt. Indtil videre er tanken, at det skal være brombær!

På sydsiden af hegnet – altså mellem hegnet og området omkring søen, hvor der lige nu vokser flettepil og en hulens masse siv – skal der være en plan sti, der kan klippes med en almindelig plæneklipper. Indtil nu har området været meget ujævnt og derfor ikke muligt at klippe med andet end en kraftig buskrydder et par gange om året, men hvis man skal kunne gå langs brombærhegnet og også forhindre brombærkrattet i at sprede sig hæmningsløst, så skal gangen kunne klippes.

Nu er det så heldigt, at der blev en ‘lille’ bunke grus til overs fra graveprojektet sidste forår. Den har ligget stille hele sommeren og ventet på insektfrit, køligere vejr – og gode idéer til, hvor gruset ville være mest velanbragt. Nu er grusbunken næsten væk, og i stedet har vi fået ‘motorvej’ langs det kommende brombær-hegn og en tilsvarende ‘motorvej’ hen langs kirsebær- og blommetræerne vest for Sydhavet. Den vestlige motorvejsanlægning var endnu mere ‘fugtig’ end den sydlige, men der var heldigvis masser af sten i grusbunken, så jeg kunne anlægge en hel lille dæmning med sten under gruset. Sjovt så tilfredsstillende det er, når noget, der er tilovers et sted, mangler et andet sted. 😉

Stolperne i det gamle kvashegn nord for det kommende brombærhegn rådner og knækker nærmest dag for dag. Derfor har Steffen i al hast banket nye hasselstolper i jorden endnu længere ude i siv- og flettepilsmarken, så jeg kan flytte kvaset fra det gamle kvashegn (hvor der i øvrigt bor en gærdesmutte og formentlig mange andre levende væsener) over i et nyt kvashegn. Planen er så, at der skal lægges ukrudsdug og ral på et område cirka 2 meter indenfor brombærhegnet, så brombærplanterne ikke smutter nordpå op i køkkenhaven heller.

Det bliver så også det område, vi kommer til at have som bigård fremover. Jamen, kan man plukke brombær i et brombærkrat, hvor bierne kommer susende lige ud fra deres bikuber? Måske, og måske ikke. Men så må vi plukke brombær i bidragt!

Det nye kvashegn vil formentlig få lov at blive stående, til det vælter af sig selv. Det vil ikke være i vejen for noget, og jeg er hundrede på, at der nok skal være nogen, der får glæde af det.