Morbær (Morus alba x Morus rubra) er lækre, og de burde kunne dyrkes her i zone 3-4, hvor vi bor. Sidste år i august købte vi derfor et lille træ af sorten ‘Illinois Everbearing’ hos Lars Westergaard, som vi overvintrede i kælderen under laden og plantede ud i skovhaven dette forår.

Det lille morbærtræ har to stammer, og hvor hårdt det end føles, skal det altså beskæres: Den ene stamme skal fjernes. Og så var det jeg tænkte: Her er chancen for at lave nogle flere træer – måske. På nettet er der meget delte meninger om, hvor svært det er at få stiklinger af morbær til at danne rødder, men når nu jeg alligevel skal klippe i træet, skal det da prøves.

Jeg har derfor taget ‘sommerstiklinger’, altså årsskud, som kortes ned til 2-3 bladpar. De nederste blade fjernes, og de øverste halveres med en saks for at nedsætte fordampningen. Stiklingerne sættes i en potte med ‘fluffy’ pottemuld blandet op med vermikulit, så det bliver ved at være luftigt. Stiklingerne må under ingen omstændigheder drukne. De må heller ikke tørre ud. Derfor trækkes en plastikpose over potten. Det fungerer som et lille drivhus.

Før jeg satte plastikposen på, vandede jeg med pileekstrakt, der skulle virke stimulerende på roddannelsen. Jeg ved ikke, om det virker, men det er let at lave, så der var ikke noget at miste: Jeg fyldte et stort rødbedeglas op med pilekviste, der er klippet i korte stykker. Kvistene skal ca. have samme tykkelse som en blyant. De blev dækket med kogende vand, det trak natten over og blev så siet. Et voila: Pileekstrakt.

Nu står stiklingerne så i skyggen under bordet i drivhuset og hygger sig. Jeg kan ikke gøre andet end at krydse fingre og huske at vande. Om nogle uger finder jeg så ud af, om projektet er lykkedes.

Og forresten: Da jeg ville klippe den ene stamme af morbærtræet opdagede jeg, at det er fuldt af bær! Beskæringen må vente …