Jeg har en drøm om at kunne producere min egen jord, så jeg slipper for at købe jord i sække til såjord og krukker.

En god muld- og næringsrig jord kan man heller ikke få for meget af til diverse jordforbedring- og plante-projekter i køkken- og skovhave. I det hele taget kan man ikke få for meget god jord, hvis man spørger mig.

Men hvorfor lave den selv i stedet for at købe den i poser i havecentret eller supermarkedet?

Først og fremmest giver det for mig rigtig god mening, hvis de forskellige ressourcer, der allerede er på grunden, kan kombineres på en måde, så de kan anvendes i stedet for ressourcer, der skal skaffes udefra. Det reducerer både transport og afhængighed.

Tørv og klima

Men der er også andre, mere irriterende gode grunde til at skrue ned for forbruget af posejord. Det meste posejord er baseret på tørv. I Danmark er der ikke mange tørvemoser tilbage, og de få, der er, er fredede. Tørvemoser skal ikke bare fredes, fordi de er sjældne naturtyper. Udvinding af tørv er også et skidt sag for klimaet, idet der udledes en del CO2 i forbindelse med tørveudvinding. 

I Sverige er tørvemoser ikke en sjældenhed som i Danmark, så der graves stadig tørv til posejord her. Men det gør jo ikke CO2-udledningen mindre, at tørvemoserne ikke er sjældne.

I Danmark er det meste posejord tørvebaseret. Der kommer tørven så bare fra andre lande, fx Sverige – eller Rusland! Men det er faktisk også muligt at finde alternativer til tørvebaseret plantejord i Danmark, fx Champost, der er baseret på komposteret hestemøg. Det kan man så bare ikke købe i Sverige. Og så må man jo lave sin jord selv.

Pyralid-skandalen

En anden irriterende grund til at gå i gang med egen jordfabrik er pyralid-skandalen. Pyralider (klopyralid og aminopyralid) er ukrudsmidler, der anvendes af det konventionelle landbrug, blandt andet til sprøjtning af kornmarker, græsmarker (til høproduktion) og roemarker. Hvad har det med posejord at gøre? Jo, kornet og høet kan anvendes til dyrefoder, og gødning fra de dyr vil så indeholde giftstoffer, da pyraliderne ikke nedbrydes. Når gødningen så anvendes til at blande med tørv for at gøre posejorden mere næringsrig – så er der pyralider i posejorden. Også flydende plantegødning har vist sig at indeholde pyralider. Og det gælder desværre også jord og flydende gødning, der er godkendt til økologisk produktion, her i Sverige fx det, der er KRAV-mærket.

Så længe pyraliderne er godkendt som sprøjtemidler, vil risikoen for at få gift med hjem i posejord og flydende gødning formentlig bestå. Og så længe der er efterspørgsel efter sprøjtet mad (dvs. al mad, herunder mel, havregryn, pasta, …), vil der være giftstoffer, der er tilladt. Så vil man ikke have giftig posejord, kan man passende starte med at kigge på, hvilke varer man har i sin indkøbsvogn nede i supermarkedet. Og så begynde at lure på, hvordan man kan lave sin egen jord, indtil der findes tørve- og giftfri posejord at købe.

Mine jord-ingredienser

Jeg har ingen hest, der kan lave hestemøg til mig. Og jeg føler mig ikke på nogen måde sikker på, at de heste (eller andre stalddyr), der er her i nærheden, kun får giftfri mad og strøelse. Men jeg har høns! Og vi styrer selv, hvilken mad og strøelse de får.

Vi har også en ormekompost, der sørger for at forvandle vores køkkenaffald til meget fin og næringsrig kompost. Det har vi haft i mange herrens år, men nu bliver den yderligere næringsberiget af hønsenes efterladenskaber.

Så langt, så godt. Men der mangler stadig en del ingredienser. Ren kompost er så næringsrigt (især når det er iblandet hønsemøg), at det på ingen måde går som pottemuld.

Der skal blandes jord i! Og gerne kulstofholdig jord (som fx tørv …). Vi har sandjord her på gården, og de gange, jeg har forsøgt mig med at blande havejord og kompost, er det blevet en utrolig fast og kompakt jord, der ikke er særlig velegnet til pottejord. Slet ikke så løst og lækkert som posejorden!

Altså skal jeg finde på noget, der kan erstatte det meget kulstofholdige tørv. Jeg har foreløbig to ideer, som jeg nu tester.

Løvkompost

I modsætning til køkkenkomposten, hvor mange af bestanddelene som udgangspunkt er meget næringsrige, er løvkompost ikke specielt næringsrig, men indeholder derimod en ret stor andel kulstof. Når træerne smider deres blade, er de så smart indrettet, at de først trækker en del næring tilbage fra bladene, inden de lader dem droppe til jorden. Det gør en god løvkompost til et ret ideelt materiale at blande med den meget kvælstofholdige køkkenkompost.

Nu er vi så heldige at bo midt i skoven. Ikke at jeg har tænkt mig at rive løv sammen i selve skoven, men her bor en del mennesker herude i skoven, og de fleste har græsplæner rundt om deres huse, hvor en del af bladene fra skovens træer lander om efteråret. Så bliver de revet sammen i nydelige bunker, der ligger spredt rundt i hele byen. Der er også store plæner og græsbeklædte parkeringspladser ved vores lokale forsamlingshus. Hvor der hvert år blæses store bunker løv sammen. Lige til at hente.

Min plan er at konstruere en løvkompoststation med 4 bokse, 1 på 2 m3 og 3 på 1 m3. Så kan jeg lægge årets løv-høst i den store boks, og når den så er sunket sammen efter et år, kan jeg flytte den til en af de mindre bokse, inden der skal nye forsyninger i den store. Efter endnu et år eller to i en lille boks burde alle bladene være komposteret og klar til at blande i min jordblanding. Hvis jeg bare tømmer den store og fylder den igen med friske, visne blade hvert efterår, burde jeg om 2-3 år have konstant adgang til en vigtig ingrediens til min pottejord.

Jeg har ikke bygget løvkompost-stationen endnu, så 2021-løvhøsten fra hele byen blev parkeret i den gamle, sammensunkne jordkælder lige uden for køkkenvinduet. Klar til at blive transporteret over til løvkompost-stationen, når den var færdig. Det er den så ikke endnu … Og i mellemtiden har jeg haft brug for løvet til forskellige ‘dæk-jorden’-projekter, så nu er jordkælderen næsten tom igen. Klar til at blive fyldt i løbet af den kommende måned eller to 🙂

 

Komposteret flis

Jeg har en forventning om, at det ikke er nok med løvkomposten (det er helt utroligt, så meget man kan anvende halvkomposteret løv til!). Og så er det så heldigt, at vi for at holde græs ude af bedene i køkken- og skovhaven har valgt ikke at have græs, men flis, i gangene mellem bedene. Flis (der jo er findelt træ) er meget kulstofholdigt og meget lidt kvælstofholdigt. Og flis holder heldigvis ikke evigt – det ligger lige så stille og roligt og komposterer i gangene, og når det er komposteret tilstrækkelig meget, begynder der at vokse græs og andet ukrudt i det. Så med et par års mellemrum kan man med fordel fjerne det komposterede flis inkl. ukrudt og lægge noget frisk flis i gangene.

Hidtil har jeg været lidt i tvivl om, hvad den bedste anvendelse af denne komposterede flis med ukrudt mon var. Har jo ikke lyst til at lægge græs-ukrudt i bedene. Men efter vi har fået høns, har vi også fået svaret på dette spørgsmål: Vi giver simpelthen flis inklusive ukrudt til hønsene – så sørger de for at få det onduleret. Og blandet op med den meget sandede jord i hønsegården. Som så forhåbentlig bliver den sidste ingrediens til min jordblanding.

Hønsegårdsjord

Den seneste uge er jeg så småt gået i gang med at fjerne jord fra hønsegården. Med alt det usorterede ukrudt og flis, vi har afleveret til vores jordfabriksmedarbejdere i hønsegården, er jordgulvet i hønsegården blevet 20-30 cm højere over det år, vi har haft høns. Det er da noget! Og det er lige til at grave ud og enten lægge direkte i et bed eller solde, inden det anvendes, hvis man vil ha en mere fin jord (hvilket jordfabriksmedarbejderne i øvrigt synes er en fest at være med til!). 

Så nu har jeg fået lagt et lag fin jord i et kommende aspargesbed og et kommende hvidløgsbed, og grov jord i nogle af bedene i skovhaven.

Selvom jeg ikke har nået at plante aspargesplanterne endnu, har jeg allerede nu valgt at lægge en midlertidig ‘dyne’ over jorden, så den ikke bliver skyllet væk eller smadret helt, når vi (efter sigende) får mellem 50 og 60 mm regn på onsdag. Men jeg har 30 planter klar til udplantning, når regnvejret har passeret. Dem kan jeg nok godt møve ned gennem bladdækket.

Hvidløgene skal ikke i jorden endnu, og for at katte og fugle ikke skal splitte bedene fuldstændigt ad, inden jeg når til at sætte hvidløgsfedene, har jeg lagt kompost-gitre over. Lidt sjovt at se katten forsøge at balancere på dem.

Og jeg er kun kommet ca. halvvejs med jorden i hønsegården. En del af resten vil jeg solde og gemme (skal lige finde på en beholder), så jeg har til min første test af posejordserstatning næste år.

What’s not to like!