Vi følger ivrigt med på et meget aktivt debatforum om skovhavedyrkning, og i dag var der et ekstra interessant spørgsmål, som igangsatte en livlig debat: “Är det någon av er som har en riktigt produktiv skogsträdgård, m inriktning på ätbart, mat, mätt i magen?”

Det har hele tiden været en kæphest for mig (os), at vi skal producere ‘rigtig’ mad i skovhaven – ikke bare lidt krydderurter og salatblade sammen med frugt og bær, men rigtig mad, som man kan blive mæt af. Så den debat, der fulgte i kølvandet på lige det spørgsmål, har vi gennem dagen ekstra nysgerrigt fulgt med i. Lad os bare sige, at der er meget blandede meninger om emnet. 🙂

Vi har ikke selv været inde og kommentere – men har diskuteret vores holdning livligt gennem dagen. Vi ved jo ikke, hvad en fuldt etableret skovhave kan levere, eftersom vores skovhave kun er 2 år gammel, og grøntsagslaget kun 1 år gammelt, men vi ved da, at vi sidste år høstede grønt til maden stort set hver dag helt frem til oktober – og det var da ikke salat og krydderurter det hele. 🙂

I debatforummet cirkulerede diskussionen blandt andet rundt om begreberne Supplere og Alternativ. Er skovhaven et alternativ til anden madproduktion? Eller er skovhaven et supplement til en køkkenhave? Eller kan man overhovedet producere andet end lidt salat og krydderurter og så frugt og bær i en skovhave?

Der findes ikke særlig mange skovhaver i Skandinavien. I troperne er de helt almindelige – og der giver klimaet mulighed for langt flere plantearter end her, og i helt andre mængder. Tilmed kan der visse steder høstes flere gange om året. Men nu er vi altså i Skandinavien og skal finde ud af, hvad der kan lade sig gøre her.

Dertil kommer, at de skovhaver, der trods alt er i Skandinavien, er utroligt forskellige. Og dem, der er, bliver på ingen måde systematisk fulgt med hensyn til metode og udbytte. Så først og fremmest vil jeg mene, at det for nuværende ikke giver mening at konkludere noget som helst endeligt om, hvad der er muligt. Det afhænger nemlig af en hulens masse forudsætninger og ikke mindst af en hulens masse valg, som den, der har skovhaven, skal træffe. Herunder hvilke planter man vælger at have i skovhaven, og hvordan man vælger at anlægge og ikke mindst passe den. Forestil dig, at du graver et stykke jord til en almindelig køkkenhave, køber nogle gamle gulerodsfrø, sår gulerødder på hele stykket og så i øvrigt overlader det til sig selv resten af sæsonen. Det får du hverken særlig mange gulerødder eller særlig mange andre grøntsager ud af. Hvis du udlægger et stykke jord til skovhave, planter enkelte træer og buske og med det samme planter forskellige flerårige grøntsager ind og så i øvrigt overlader området til sig selv (= kvikgræs, tørke, rådyr, …), så kommer der med garanti ikke meget mad ud af det. Der har inden for skovhavekredse været en – synes vi – meget misforstået opfattelse af, at en skovhave producerer mad stort set af sig selv, uden at man behøver at arbejde særlig meget for det, hverken før eller efter man sætter planterne. DET PASSER IKKE. Måske er der mindre arbejde i en skovhave, når den er veletableret (dvs. efter 5-10 år), men indtil da kræver en skovhave lige så meget arbejde som en køkkenhave.

Så er der det perspektiv, der hedder selvforsyning – altså om man har en forventning om, at skovhavedyrkningen skal kunne levere alle ens fødevarer. Det tror vi ikke på, at man kan på vore breddegrader – og vi synes faktisk heller ikke, det er noget særlig interessant perspektiv. Vi ønsker fortsat at spise brød og vil ikke dyrke korn, og ønsker heller ikke at have høns eller andre dyr rendende rundt i skovhaven (og er ikke veganere). Men vi regner da med i sommerhalvåret at blive selvforsynende på frugt og bær (og helt sikkert også få spist flere bær, end vi ellers ville have gjort), og der er en del grøntsager, vi allerede nu ved, at vi kommer til at producere nok af til eget forbrug, i hvert fald i sommerhalvåret. Herunder en del grøntsager, man faktisk ikke kan få i handelen og heller ikke kan dyrke i en traditionel køkkenhave. Så alene der vil der være en gevinst.

Kan man så erstatte sin traditionelle køkkenhave med en skovhave? Næh, det giver heller ikke så meget mening for os. Der er en del enårige grøntsager, der skal graves op, når man høster dem (gulerødder, selleri, pastinak og kartofler fx), hvilket ikke harmonerer så godt med at dyrke dem sammen med en masse flerårige grøntsager, der helst ikke skal have forstyrret rodnettet. Jeg har aldrig haft køkkenhave, men jeg kunne godt tænke mig at kunne dyrke flere af den slags grøntsager selv – økologiske grøntsager er SINDSSYGT dyre i Sverige (hvad mener I om pastinakker til 60 kr. kiloet???). Og grøntsager, der har været sprøjtet, spiser jeg kun, hvis jeg er meget, meget sulten og ikke har adgang til andet. Og vil jeg undvære rodfrugter? Helst ikke.

Hvad med tomater, agurker og peberfrugter? Ja, dem kan man så heller ikke dyrke i en skovhave – her må der suppleres med et drivhus, i hvert fald her i Småland (vi har samme problematik med økologiske agurker som med økologiske rodfrugter).

Men i en skovhave er det muligt (tror vi – vi er måske klogere om fem år …) at producere temmelig mange grøntsager, som man enten ikke kan finde andre steder, eller som man ellers dyrker i sin køkkenhave eller køber i et supermarked. Kål fx. Og alle mulige forskellige slags løg. Plus en del spinat-lignende bladgrønt (altså ikke salat-grønt, men substantiel bladgrønt, som stolthenriks gåsefod, skorzoner-blade og spinatranke).

Så egentlig har jeg lyst til at vende op og ned på de to spørgsmål om alternativ og supplement og i stedet påstå, at en skovhave kan være en god alternativ leverandør af rigtig mange grøntsager, hvis man griber det fornuftigt og realistisk an og er indstillet på at lægge en indsats i det, og at man som supplement til skovhaven så kan dyrke enkelte andre grøntsager i en traditionel køkkenhave og et drivhus og derudover købe mel og gryn fra større producenter. Dertil kommer så også, at man jo skal lære at anvende de her nye grøntsager, som man ikke er vokset op med. Og også skal lære sig, hvordan man kan vinteropbevare andet end rodfrugter. Selv øver vi os i fermentering, men vi har da også anskaffet os en større fryser.

Og hvad er det så, man kan producere i en skovhave? Og i hvilke mængder?  Og hvad erstatter det (alternativ-tankegangen). Ja, det aner vi jo ikke endnu. Gammelgård skovhave er 2 år gammel i træ- og busklaget og 1 år gammel i grøntsagslaget (som endda på ingen måde er færdigetableret), så vi har ingen anelse om, hvilke mængder vi ender med at producere. Men vi fik temmelig meget kål, stolthenriks gåsefod, skorzoner-blade, spinatranke og diverse syrer og løg det første år i skovhaven – så vi spiste faktisk temmelig meget bladgrønt i varme retter (supper, lasagner, tærter, omeletter, stuvninger, ….) og købte nærmest ingen grøntsager i supermarkedet.

Spørgsmålet interesserer os så tilpas meget, at vi har besluttet os for over en tre-årig periode at dokumentere følgende:

• Hvilke grøntsager, frugter og bær vi høster i skovhaven og i hvilke mængder. Sæsonen starter formentlig allerede i marts – foråret er her tilsyneladende nu (6-7 graders varme og ingen nattefrost på 10-døgnsudsigten), og de første bladgrøntsager er begyndt at titte op.
• Hvilke grøntsager vi høster i køkkenhaven og i hvilke mængder. Køkkenhaven er ikke anlagt endnu, så 2019 bliver et magert år her – men jeg klør på!
• Hvilke grøntsager, frugter og bær vi køber andre steder (supermarkeder og Stengården) og i hvilke mængder. For nemheds skyld starter vi også denne sæson i marts.

Jeg har tænkt mig at købe en kalender udelukkende til dette formål og lægge den ved siden af køkkenvægten – og så er det bare at veje af og notere ned, hvad vi henholdsvis høster og køber, og så løbende føre det ind i et excel-ark. Som semi-vegetarer spiser vi relativt mange grøntsager, så der skal noget til.

Er der nogen, der vil være med??