Vi har fået en ny kogebog – Mad med flerårige grøntsager, skrevet af Thea Hestbjerg, Karoline Nolsø Aaen og Tycho Holcomb.

Og selvom vi har ‘levet med’ flerårige grøntsager i et par år nu, så var det alligevel en aha-oplevelse at læse den.

Som nogle måske husker, opstartede vi for godt to år siden et treårigt grøntsagsregistreringsprojekt, som jeg hermed afslutter før tid. Og hvorfor nu det? Primært fordi jeg allerede kender svaret på det spørgsmål, der fremprovokerede projektet – sekundært fordi det er sk… besværligt at skulle veje alting. 😉

Konklusionen, jeg beskrev allerede efter ½ år med registreringsprojektet, holder stadig: Vi kommer til at blive selvforsynende på bær og krydderurter – er det i praksis næsten allerede. Det ser også ud til, at vi lander der i forhold til frugt, bortset måske fra et par måneder sidst på vinteren og i foråret, hvis det har været et dårligt æbleår. Nødder er jeg helt sikker på – ellers skal der da gå noget helt galt. Og så er der bladgrøntsagerne, som vi kommer til at have rigeligt af både til høst og direkte tilberedning forår, sommer og efterår, og til høst, blanchering og frysning til vintermad.

Så ja, man kan godt producere rigtig meget mad i en skovhave. Men – og det er her, vi især er blevet klogere af registreringsprojektet – bladgrønt vejer ikke særlig meget! Så hvis man vejer og sammenligner grøntsagsproduktionen i skovhaven og grøntsagsproduktionen i køkkenhaven, så vinder køkkenhaven ubetinget. Kigger man bare på vægt, så skal man altså fokusere på at ha’ en køkkenhave.

Og nu kommer vi til det med aha-oplevelsen – tiøren, der faldt – i den nye bog. Den indledes nemlig med et kapitel, der blandt andet omhandler næringsindholdet i flerårige grøntsager. Og her kommer lige et enkelt citat fra bogen:

“Mad er ikke bare mad. … Nogle fødevarer er særligt kalorieholdige og vigtige energikilder, idet de er rige på makronæringsstoffer, protein, fedt og kulhydrater. Eksempler på disse fødevarer er korn, bønner, kartofler, frø, nødder, kød, mælkeprodukter og olier. Ander fødevarer er særligt rige på mikronæringsstoffer såsom vitaminer, mineraler, antioxidanter og andre sporstoffer, der er livsnødvendige for at opretholde et sundt helbred med velfungerende organer og et stærkt immunforsvar. Gode kilder til mikronæringsstoffer er bl.a. bladgrøntsager, rodfrugter, skudgrøntsager, blomster, bær og frugt.”

Pointen er jo, at vi har brug for begge dele. Og vi kan hente rigtig mange af mikronæringsstofferne i skovhaven. En anden pointe er nok også, at rigtig mange mennesker får for lidt af mikronæringsstofferne. Så hvis vi lige vender tilbage til den oprindelige diskussion om, hvorvidt skovhaven er et alternativ eller et supplement til anden mad, så er konklusionen (naturligvis), at den er et supplement.

Men et vigtigt supplement. Som vi nok aldrig kommer til at ville undvære igen.

ps. Jeg har efterhånden fået min køkkenhave op at køre, og vi kommer til at høste store mængder løg, porrer, hestebønner, rødbeder, bønner, frilandsagurker, frilandstomater og hovedkål i år. Så når vi lægger høsten fra køkkenhaven og skovhaven sammen, er vi tæt på at være dækket ind. Det er da meget godt efter bare et par års læretid.

pps. Vi sælger naturligvis bogen i gårdbutikken. 🙂