Kartoffeleksperiment

Det er endelig blevet april, temperaturen har i dag været oppe på 16 grader, og der er ikke mere nattefrost i 10-døgnsprognosen. Tiden er kommet til endnu et af forårets eksperimenter: kartoffel-kvikdrab.

WP_20160323_11_16_06_Pro_lilleGræs – og i særdeleshed kvikgræs – er ikke nogen god skovhaveafgrøde. Kvikgræs dækker lynhurtigt al ledig jord, er storforbruger af vand og næring, og kvæler alt andet. Så der skal ikke være kvikgræs i vores skovhave. Lige nu er der ikke så meget andet…. Og det bliver altså ikke mig, der graver græstørv op i 1000 m2 skovhave!! (Steffen gider heller ikke.)

Vi startede allerede sidste år med at eksperimentere med forskellige kvik-dræbermetoder, og har nu afprøvet sort plastic-dække (effektivt, men dyrt, grimt og plastik), aviser og græsafklip (også effektivt – men jeg fik lagt højt græs med frø i på, og frøene spirede, så godt nok kvalte vi kvikken, men nyt græs kom hurtigt til), aviser og flis (ser indtil videre rigtig lovende ud), og flis alene (her kommer kvikken op igennem, så den metode er dumpet). Da vores jord ifølge jordanalysen også trænger til jordforbedring (næringstilførsel og tilførsel af muld), er næste forsøg lidt mere avanceret: en kombination af kartoffeldyrkning og kvikdrab.

For ca. en måned siden købte jeg to små portioner læggekartofler, og lagde til forspiring i en æggebakke i et koldt, lyst vindue. Der er 15 kartofler af hver af sorterne Montreal (som skulle være meget tidlig) og Connect (som ‘bare’ er tidlig). Vi kan jo ligeså godt kombinere kvikdrabet med produktion af tidlige, nye kartofler! Alle 30 kartofler har fået fine, grønne spirer.

WP_20160404_15_59_01_Pro_llilleJeg har udvalgt et hjørne af skovhaven lige ved indgangen, hvor der er meget sol, ikke er behov for trafik, og ikke skal ligge jord fra den store bunke sø-bund, vi er ved at fordele i andre dele af skovhaven. Ca. 3 x 4 meter. Her har jeg først lagt et tykt lag aviser direkte på græsset,  og derover et tykt lag velkomposteret komøg, som naboerne har hjulpet os med at få adgang til. Ovenpå komøget har jeg i den ene ende lagt gammelt halm, som jeg ryddede ud fra ladekælderen, og i den anden ende gammel ensilage (som naboerne også har skaffes os). En ordentlig madras er det blevet til – her kan kvikken med garanti ikke få hverken lys eller luft!

WP_20160404_16_18_26_Pro_lilleKartoflerne har jeg så lavet huller til, helt ned til aviserne. Ca. 30 cm mellem kartoflerne i 4 rækker – 2 med Montreal og 2 med Connect. Og så har jeg pakket kartoflerne godt til med møg og ensilage, og lavet en lille sti med flis midt i bedet, så jeg ikke skal træde ind mellem dem. Der skal nok lidt mere ensilage på når planterne er kommet op i lyset (ligesom når man hypper kartofler i jord), men jeg har også stadig en del tilbage.

Så får vi se om det virker. Dvs. om kvikken bliver kvalt, kartoflerne bliver til flere kartofler, og jorden forbedret. For så er det helt klart en metode, der skal gentages. SÅ meget nemmere end at grave græstørv af og grave kartoffelbed på gammeldags maner!

 

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.