Inden vi gik i gang med skovhaveprojektet, dvs. allerede det første efterår på Gammelgård, fik vi lavet en indledende jordanalyse i det område, hvor vi ville anlægge skovhaven.

Vi var især interesserede i, hvad pH, muldindhold og jordart var, men en indikation af indholdet af makronæringsstoffer var heller ikke uinteressant.

Resultaterne i 2015 var, at pH var i den lave ende, uden dog at være katastrofalt lavt; at ledningstallet (som er et udtryk for, hvor tilgængelige næringssalte er – og som, hvis det er højt, er tegn på for meget kvælstof i jorden) var lavt; fosfor lå i den høje ende; mens kalium og magnesium var lidt for lave. Muldindholdet i jorden var ’mådeligt’ (dvs. lidt for lavt), og jorden en udpræget sandjord. Det sidste betyder, at vand og næringsemner render lige igennem, hvis ikke muldindholdet er højt nok til at ’holde på vandet’, og man risikerer hurtigere udtørring af jorden, især hvis man ikke sørger for, at den er dækket til med dødt organisk materiale eller levende planter. Til gengæld er der ikke problemer med ’tung jord’.

Det var altså udgangspunktet for vores skovhave. Nu har vi arbejdet med jorden i fire år, og blandt andet oplevet to interessante fænomener:

1. I flere af bedene (især 4, 5 og 6) vokser alle planterne helt absurd meget. Tilvæksten er ENORM på både træer, buske og grøntsagsplanter. Rigeligt med næring og vand, trods det middelmådige udgangspunkt? Overgødet jord, fordi vi et halvt år efter den første jordanalyse fik lagt næringsrig mosebundsjord i de bede, da vi fik gravet Nordsøen? Eller … hvad foregår der egentlig?
2. Som vi har beskrevet flere gange tidligere, fungerer bed 1, 2 og til dels 3 ikke. Især ikke 1 og 2. Meget symptomatisk vil selv spurtløber-rødellen ikke vokse. Hvor rødelletræerne i bed 4, 5 og 6 nu er 4-5 meter høje, er elletræerne i 1 og 2 bare omkring 1 meter. Men også Stolthenriks gåsefod har haft en meget, meget langsom start, og hvor Seombadi i 1’eren næsten ikke er vokset, er den i 4’eren blevet en stor, tæt klynge af livskraftige planter, som vi høster store mængder fra. I bed 1, 2 og 3 blev der ikke lagt mosebundsjord i starten. Til gengæld lå vores første flisbunke til stier i det område, og vi valgte derfor at dække med aviser og flis der, i stedet for med aviser og halm/hø/ensilage. Der er heller ikke dyrket kartofler i de tre bede – men selvom jeg er stor tilhænger af kartoffeldyrkningsmetoden til indledende bearbejdning af jorden i et nyt bed, så tror jeg trods alt ikke, at manglende kartoffeldyrkning ligefrem forhindrer rødel i at gro! En sidste forskel mellem bed 1-3 og bed 4-6 er, at der i udkanten af bed 1 står en kæmpestor, gammel birk, hvis krone rækker ud over både bed 1 og 2, og i udkanten af bed 3 står en kæmpestor, gammel lind. Især i 2018, der som bekendt var meget varm og tør, var væksten i bed 1-3 nærmest ikke-eksisterende. I 2019 er det gået lidt bedre, men stadig ikke imponerende. Er flisen ved at være nedbrudt, så næringsstofadgangen er blevet bedre? Eller har der været så meget nedbør, at selv de store, gamle træers tørst er slukket, og nedbøren derfor har været tilstrækkelig til også at forsyne de øvrige planter?

Vi blev enige om, at det var tid til en ny jordanalyse. Hvor den første jordanalyse fra 2015 blev taget fra 4 forskellige steder i hele området, valgte vi denne gang at få lavet en analyse fra bed 2 og en analyse fra bed 6.

Når man tager en jordprøve, graver man 3-4 forskellige steder i det område, man vil have analyseret, og blander jorden i en spand, hvorfra man så tager en portion jord, som man sender ind til analyse. Dette skulle reducere risikoen for, at man lige får sendt en skefuld helt atypisk jord ind (fx lige der, hvor der er allermest kalium, fordi man for et halvt år siden smed aske fra pejsen …).

I nedenstående skema har jeg sammenlignet de tre analyseresultater.

 

	Sep 2015	Sep 2019 bed 2	Sep 2019 bed 6	Anbefalet
pH	5,4	5,6	5,5	6 – 7
Ledningstal	0,2	0,6	0,4	1 – 4
Fosfor lättlösligt P-AL	18 mg/100 g	33 mg/100 g	5,4 mg/100 g	4 – 8 mg/100 g
Kalium lättlösligt K-AL	6,8 mg/100 g	19 mg/100 g	9,8 mg/100 g	8 – 16 mg/100 g
Magnesium lättlösligt Mg-AL	3,4 mg/100 g	9,9 mg/100 g	7,1 mg/100 g	4 – 10 mg/100 g
Mullhalt	3,4 %	7,9 %	6 %	6 – 10 %
Lerhalt	6 %	5 %	4,3 %	5 – 15 %
Sand grovmo	78 %	79 %	79 %	60 %
Jordart	Mmh l Sa – måttligt mullhaltig lerig sandjord	Mr l SA – Mullrik lerig Sandjord	Mr sv l Sa – Mullrik svagt lerig Sandjord

 

Hvad kan vi så lære af det?

pH: Med den måleusikkerhed, der nødvendigvis må være, må vi kunne konstatere, at pH er uændret, og at der ikke er forskel bedene imellem. Det må så også betyde, at pH på omkring 5,5 ikke er noget problem for de planter, vi gerne vil dyrke – de vokser i hvert fald lystigt i bed 4-6.

Ledningstal: Ledningstallet (dvs. tilgængeligheden af næringssalte) er steget i begge bede – men mest i bed 2! Det giver jo ikke mening i forhold til, at det er i bed 6, at skidtet vokser!!

Fosfor: Fosforindholdet var højt som udgangspunkt – og nu er det enormt i bed 2 og fint i bed 6. Her vil jeg meget gerne have lidt assistance fra biologi- og/eller jordbrugskyndige: Hvad skyldes det? Jeg har googlet lidt, og højt fosforindhold plejer at være, fordi man har gødet for meget med fosforholdige materialer (typisk kunstgødning på landbrugsmarker). Vi har primært gødet med organisk materiale og lidt med gødningsvand, men det er ikke fosforholdigt i så store mængder, at det skulle give et så højt fosfortal. En anden kilde kan være aske – og vi har da også spredt aske (for at hæve pH lidt), men mener begge, at det ikke har været i bed 2. Der kan naturligvis have været spredt aske før vores tid. Og så kan det høje niveau, der også var i 2015, måske skyldes, at vi lige fik en skovlfuld med gammel aske med i jordprøven dengang??

En ting er, hvad det skyldes. Noget andet er, hvad det betyder. Også her vil jeg gerne have input fra andre, med viden om jordbrugskemi. Jeg kan finde en del information om virkningen af fosformangel, men ikke rigtig noget om fosforoverskud. Altså for planterne – for meget letopløseligt fosfor i jorden skal undgås, fordi det kan resultere i fosfatudvaskning til vandløb eller fosfatnedsivning til grundvandet. Vi har lige fået lavet en vandanalyse (for ½ år siden), og der var ikke noget problem med fosfat. Og vores brønd ligger lige ved siden af bed 2. Og udvaskning til vandløb (eller vores dam) sker typisk, når man har drænet (hvilket vi ikke har) eller ved erosion (hvilket ikke sker, da vi ikke har bar jord). I øvrigt er bed 2 langt væk fra dammen.

Men kan det høje fosfortal evt. være årsag til planternes mistrivsel??

Kalium: Tallet var lidt lavt i 2015, men er nu for højt i bed 2 og helt tilpas i bed 6. Også her er jeg lidt på herrens mark i forhold til en forklaring. Kan det evt. være fra den flis, vi anvendte til at dække i bedene? Og har det noget betydning for vækstligheden?

Magnesium: Magnesium-tallet var lidt for lavt i 2015, og er nu helt perfekt i både bed 2 og 6. Men igen – det er højest i bed 2.

Muldindholdet i jorden er betragteligt forbedret, hvilket er en kæmpe glæde. Det virker med den vedvarende tilførsel af organisk materiale. Yes! Og vores bekymring ift. anvendelsen af flis (langsomt nedbrydeligt; stjæler kvælstof) er måske uretfærdig??

Jordart: Vi har stadig sandjord (surprise) med meget lavt indhold af ler. Men da lerindholdet er lavest i bed 6, hvor planterne vokser fint, er det ikke noget, vi bekymrer os om.

 

Konklusion

Der er ikke noget i tallene, der umiddelbart tyder på, at problemet i bed 1-3 skyldes næringsmangel. Måske næringsoverskud?? Mere sandsynligt er det nok, at det er de store, gamle træer, der ikke går godt sammen med skovhavedyrkning. Garvede køkkenhavefolk advarer også altid om at lave køkkenhave for tæt på gamle træer.

Hvis det er det, der er forklaringen, kan vi enten vælge at fælde birken (som påvirker bed 1 og 2 mere end linden påvirker bed 3), eller vælge kun at dyrke meget tørketålende planter i bed 1 og 2. At birken også skygger en del i resten af skovhaven om formiddagen, kunne tale for en fældning. Imod det taler, at det er et flot gammelt træ, og at skygge i skovhaven kan være en fordel, når sommeren er så varm, som den var i 2018.

Vi er gået i tænkeboks …