Et af årets skovhave-eksperimenter – en studiecirkel om skovhavedyrkning – er nu slut for i år. Næsten alle deltagere fortsætter til næste år, så et eller andet har de i hvert fald fået ud af det.

Steffen og jeg har fået rigtig, rigtig meget ud af det. Lært en masse søde og spændende mennesker at kende, som alle nu er i gang med at lave skovhave i vores lokalområde. For et år siden kendte vi ingen i nærområdet med skovhave – nu er der i hvert fald 8-10 nye skovhaver på vej. Og alle bliver de forskellige! Hvilket nok er den allerstørste gevinst. Og hvorfor så det?

En skovhave er ikke bare en skovhave. Udover at alle pladser, hvor man etablerer en have, er forskellige og dermed giver forskellige forudsætninger for, hvad man kan dyrke, så er skovhaver også forskellige af en række andre grunde, som primært har med skovhaveejernes værdier og ønsker at gøre. Og det har vi haft stor fokus på i studiecirklen. For hvis man tror, at en skovhave skal være på en helt bestemt måde (som man måske ovenikøbet inderst inde ikke bryder sig særligt meget om, men “det lyder jo så godt, det der med skovhaver”), så er sandsynligheden for, at man ikke lykkes med sin skovhave, relativt stor.

Skovhavedyrkningens definerende principper

Der er en række principper, der definerer, om den dyrkningsform, man er ved at etablere, er en skovhave eller ej:

• Flertallet af planter skal være flerårige og madproducerende (i modsætning til et blomster-staudebed, en traditionel køkkenhave og en skov uden madproducerende planter).
• Der skal være en stor mangfoldighed af planter (dvs. ikke monokultur) i flere niveauer, hvilket både tilgodeser planterne selv og de insekter og dyr, der lever i skovhaven (og dermed biodiversiteten).
• Man undgår efter plantning af planterne så vidt muligt både at grave og/eller komprimere jorden der, hvor de madproducerende planter vokser, så jorden og ikke mindst de jordlevende organismer og svampe får bedst mulige levevilkår og dermed mulighed for at omsætte organisk materiale til næring til planterne. Det organiske materiale sørger man for, at der bliver tilført rigeligt af de første år, indtil planterne er så veletablerede, at de selv leverer i form af blade og andre vækstdele, der falder til jorden.
• Mange sætter også hjælpeplanter ind, der supplerer de madproducerende planter med ekstra næring – enten fordi de er kvælstoffikserende og dermed henter kvælstof fra luften, fordi de har dybtgående rødder, der kan hente næring op fra dybere jordlag, og/eller giver læ og et godt mikroklima.

Men ellers er der stort set frit slag.

 

Uendeligt mange variationsmuligheder

Dvs. man kan lave en stor eller en lille skovhave, en vild eller en ryddelig skovhave …

En skovhave med overvejende fokus på nødder, på eksotiske frugter eller hjemmehørende planter, på ’en af hver af alle de bærbuske, jeg kan finde’, på krydderurter, på grøntsager, på naturligt forekommende (’vilde’) planter eller de bedst producerende, forædlede sorter …

En skovhave, hvor man skal kunne høste det meste af det, man har brug for til aftensmaden, og også gerne vil have rigeligt til vinterens forråd (en grøntsags-’produktionshave’), eller en skovhave, hvor man plukker smagsprøver, præcis når de er der. (I den første kræves der større mængder af de samme planter end i den sidste, hvor der i princippet bare behøver at være én af hver).

En skovhave, hvor det hele vokser tæt og jungleagtigt, og hvor alt vokser til sin naturlige størrelse (survival of the fittest), eller en skovhave, hvor man beskærer og prøver at styre, hvor meget planterne skal fylde. (Den sidste kræver mere arbejde end den første …)

En skovhave, hvor man dyrker princippet om, at det, der overlever bedst, er det, der skal være mest af (hvad enten det så giver meget mad til en selv eller ej), eller en skovhave, hvor man fjerner eller reducerer det, der bliver for dominerende, så det, man selv vil have meget af, får plads. (Også her kræver den sidste mere arbejde end den første …)

En skovhave, der er indrettet under hensyntagen til gangbesværede, børn, mange besøgende – eller bare til en selv helt privat og uden adgang eller indsyn for andre.  Osv. osv.

Man skal bare være bevidst om, hvad der vigtigst for en – virkelig mærke efter inderst inde, hvad der betyder noget – OG bevidst om, at man ikke kan vælge det hele, for nogle valg udelukker andre valg. Fx er det dumt at forsøge at kombinere en vildt udseende skovhave, hvor det hele helst skal passe sig selv og vokse til naturlig størrelse og udbredelse, og hvor man ikke ønsker fx at beskære eller fjerne planter (og hvor man ikke har tid/lyst til at lægge særlig mange timers arbejde), med en skovhave, hvor man gerne vil kunne høste rigtig mange højtydende grøntsager hele året og der i øvrigt også skal være god adgang for gangbesværede. 😉

En god tommelfingerregel er, at jo højere grøntsagsudbytte, du ønsker at ha’, des større arbejdsindsats i at styre, hvad der vokser i skovhaven. Jeg læste engang en fortvivlet kommentar fra en relativt nybliven skovhaveejer, hvis grøntsager efter bare et år var blevet kvalt i vilde jordbær, og som ikke kunne forstå, hvad der var sket: “Var det ikke meningen, at en skovhave skulle kunne levere masser af mad men i øvrigt passe sig selv?” Vedkommende havde helt åbenlyst ikke tænkt igennem, hvad der var vigtigst – og prøvede at kombinere formål, udbytter og arbejdsindsatser, der kun dårligt lader sig kombinere.

Studiecirklen

Vi har i studiecirklen valgt at tage udgangspunkt i tre ting: 1) En kort forelæsning om skovhavedyrkningens hovedprincipper ud fra et eksempel på, hvad en skovhave kan være (dvs. hvordan vi på Gammelgård har valgt at fortolke konceptet), 2) at alle anskaffer en skovhavebog, de selv kan studere i, og i øvrigt er indstillede på at opsøge viden og dele den med hinanden, og endelig 3) deltagernes egne visioner for den skovhave, de aktivt går i gang med at etablere på deres egen grund. Altså ikke teoretiske drømme eller planer for en idyllisk og idealistisk måske-fremtid, men konkrete planer, der igangsættes, mens vi bliver klogere. Learning while doing. Ud fra princippet, at i en studiecirkel deltager alle aktivt og konkret med det, studiecirklen handler om. I en studiecirkel om kurveflet eller knallert-reparation er der jo heller ikke nogen med, der bare sidder i et hjørne og kigger på de andre, mens de drømmer om kurve eller knallerter.

Vi har derefter brugt en hel sæson på at ture rundt til alle deltagerne for at se deres sted og høre om deres drømme, forudsætninger og konkrete planer. Naturligvis suppleret med en masse snakke undervejs om planter, etableringsstrategier, udfordringer, fordele og ulemper. Men ingen ’skoleforelæsninger’ eller anden undervisning fra vores side. Og ingen gennemgang af tekster eller andet. Enkelte inspirationsudflugter har været lagt ind i programmet – til Gammelgård skovhave, til Holma skovhave, hvor vi selv gik på kursus for 4 år siden, og til Räveboda Plantskola for at kigge på Jannes fine samling af træer og buske (og snolde lidt i butikken …). Desværre er der jo ikke (endnu) så mange andre eksisterende skovhaver i lokalområdet at kigge på. Men det kommer!!

Alle er nu i fuld gang med at etablere en egen skovhave, og som sagt: Alle skovhaverne bliver forskellige, og dermed en fantastisk demonstration af, at skovhavedyrkning er for enhver smag. En del har fokus på, at børn og børnebørn skal kunne lege og opholde sig i skovhaven og plukke bær, en del har fokus på ’bær fra forår til efterår’, og flertallet har mere fokus på ’pluk-høst’ end egentlig masseproduktion af grøntsager. Nogle vil have skovhave-prydhaver, andre vil have mere ’vilde’ skovhaver. De fleste starter småt, men mange har allerede nu indset, at de nok får brug for mere plads efterhånden. Men når de kommer dertil, vil de så have konkret erfaring med etableringsstrategier, planter og udfordringer, som de kan drage nytte af.

Alle deltagere bortset fra en fortsætter i studiecirklen til næste år, hvor vi så sætter fokus på mere specifikke emner, som vi alle er med til at bestemme. Foreløbige ønsker er podning, stiklinge- og frøformering, insektplanter over året, jord (processer i den, forbedring af den og hvordan man kan lave egen såjord) og krydderurter/medicinalvækster. Måske lykkes det (om Corona vil…) at få eksterne foredragsholdere, og ellers må vi hjælpe hinanden med at finde frem til den viden, vi behøver. Vi ved også allerede nu, at der i gruppen er masser af viden og erfaring at dele. Om podning, om frøformering, om kompostering, …

Hvorfor ikke et kursus?

Det har været vigtigt for os, at det ikke har været et kursus, hvor man kan betale sig fra en adgangsbillet og derudover ikke er forpligtet til at levere yderligere. Som studiecirkelledere er vi ikke ansvarlige for de øvrige deltageres læring – deltagerne ER studiecirklen, den eksisterer ikke uden deltagernes aktive deltagelse og engagement.

Hermed er opskriften givet videre – alle med ønske om en skovhavestudiecirkel er velkomne til at kopiere. Der skal være en tovholder til at planlægge, hvornår man mødes hvor (og det gør ikke noget, hvis den tovholder har lidt mere erfaring med skovhaver end resten af deltagerne), men ellers er den største investering deltagernes tid, plads til en skovhave og dedikation og seriøse vilje til at gå i gang i praksis.

Det kan kun anbefales. Vi har ikke tjent nogen penge på det, men har på den anden side så heller ikke investeret andet end tid og energi – og vi har fået et nyt, dedikeret netværk og en masse nye sparringspartnere ud af det.