Vi får ikke noget honning i år. Overhovedet! Der er masser af andre biavlere i denne del af Sverige, der kun kan høste meget, meget lidt eller slet ingenting, så det er nok ikke, fordi vi gør noget forkert, men sandsynligvis fordi det har været et mærkeligt forår og sommer: varm april, iskold maj med adskillige frostdage, varm juni og så en af de koldeste juli’er nogensinde. Det betyder, at en masse frugt- og bærbuske fik ødelagt deres blomstring, så der ikke bliver frugt, og det betyder også, at der ikke var og er nektar nok til bierne og dermed heller ingen honning til os. Vi får se til næste år …

Nå – når det er sagt, så er det altså stadig vældigt hyggeligt at have bier. Vi planlægger at udvide besætningen, så i foråret byggede jeg to kuber mere. Det blev eget design: De er lavet i krydsfiner og lidt enklere konstrueret end de første kuber. Jeg har dog lavet dem, så de har samme tværsnitsmål. Så kan man flytte bikager mellem de nye og de gamle kuber. Den største forskel er, at flyvehullet er i gavlen og ikke på langsiden. Nogle mener, at det er meget lettere at styre, så det skal prøves. Det er de røde kuber på billedet herunder.

Når man har flere kuber, skal man også bruge flere bier, så sidst i juni lavede vi en aflægger. Vi tog den fra den stærkeste af de to ’gamle’ bifamilier, som har absurd mange bier i år – den anden familie er noget mindre, så vi ville ikke belaste den med at tage aflægger fra den. Vi tog et par lister/kager med yngel og helt frisklagte æg på, et par kager med pollen i og et par kager med vinterfoder (sukker) fra kælderen, da der jo næsten ikke var honning i kuben, og satte det hele i en af de nye kuber. Derudover satte jeg en bøtte med vand ind og børstede en masse ekstra arbejderbier derned. Dronningen blev i den gamle kube, hvor hun skal fortsætte sit fine arbejde.

Nu sker der følgende:
1) Alle flyvebierne flyver hjem igen. Lidt kedeligt, men sådan er det. Det betyder, at der i et stykke tid ikke er bier til at hente nektar, vand og pollen i den nye familie. Derfor er det vigtigt, at man har taget dette med over.

2) Husbierne (=de arbejdere, der ikke er flyvebier endnu) tænker: Gisp!!! Her mangler da en dronning!!! Og så vælger de et eller flere æg, der max må være et par dage gamle, og når de bliver til larver, specialfodrer de dem med ‘dronningegelé’, så de bliver til dronninger. Det er da smart!!!

3) Nu går tiden: Husbierne bliver efterhånden gamle nok til at blive flyvebier og kan hente vand, pollen og nektar. Kagerne med yngel klækkes, de nye bier bliver husbier. Og så klækkes den/de nye dronninger, aflæggerbierne selv har lavet.

4) Hvis der er mere end en ny dronning, spæner den, der klækkes først, rundt og stikker de andre ihjel, inden de klækker. ’There can be only one … ’

5) Nu flyver den nye dronning ud på en dejlig solskinsdag og parrer sig med områdets droner, og så snart hun er hjemme igen, begynder hun at lægge befrugtede æg. Nu har vi en ny, fungerende bifamilie. Den er lille og svag, men den er der!

Fra aflæggeren laves, til den nye dronning er æglæggende, går ca. en måned, så vi var spændte, da vi forleden kiggede for at se, hvordan det var gået. Det ser heldigvis rigtigt godt ud indtil videre: Som I måske kan se på billedet herunder, er der små, hvide kommaer i bunden af nogle af cellerne. Det er æg, så med lidt held har vi nu en tredje fungerende bifamilie. Vi har ikke set den nye dronning endnu, men hvis disse æg bliver til arbejderbier – det kan vi se, når cellerne er dækkede – så har vi en parret dronning i kuben, hvad enten vi kan finde hende eller ej.

Nu er vores opgave at sørge for, at den nye bifamilie og de andre to familier er store og stærke, ikke har varroamider, men har masser af mad, når vinteren kommer, og så satser vi ellers på et aldeles fantastisk biår i 2021! 😀