Hvordan gik det egentlig med årets jordforbedring med hestebønne-hjælp? Steffen har jo allerede pralet med de kulinariske resultater, men nu skal det jo ikke være nydelse det hele …!! Ikke at vi ikke nyder hestebønnerne (i dag skal jeg fx forsøge mig med ‘frikadeller’ lavet af tørrede, udblødte, kogte hestebønner, kartoffelmos, løg og lidt gode krydderurter), men planterne havde jo også en vigtig funktion som forberedere af jordstykket til den kommende udplantning af flerårige grøntsager. Altså forbedring af jorden og kvælning af flerårigt ukrudt som fx kvikrod – og hvordan de har klaret den sag, kiggede jeg lidt nærmere på i formiddags, hvor der lige var en lille times ophold i regnbygerne.

Og umiddelbart tror jeg, at de har klaret jobbet helt efter bogen. Men strengt taget ved jeg det ikke. Lige det der med kvikdrabet er det nok mere jorddækket (aviser, ensilage og hø), der er ansvarlig – og i og med at jeg ikke har fået foretaget en ny jordanalyse, så ved jeg faktisk ikke, om der er tilført kvælstof til jorden.

Men resultatet er ikke desto mindre, at der næsten ingen ukrudt er på det stykke, hvor hestebønnerne har stået, og at det vrimler med regnorme. Og jorden er løs og lækker. So far, so good.

Den smule kvik, der er tilbage, er faktisk skudt op lige der, hvor bønneplanterne stod (hvor der jo var hul i jorddækket) – men ellers er der stort set ikke noget at komme efter. Jeg har nu ryddet det meste af området – først for det, der var tilbage af dækmaterialet (som jeg har lagt midlertidigt over i et andet bed), og så for de få ukrudtsplanter, jeg kunne finde. Derefter har jeg revet jorden (lidt fint skal det alligevel være), og så har jeg lagt et nyt lag dækmateriale på (regnskadet hø fra Kobakkegård), så der ikke spirer nyt ukrudt. Aviserne vover jeg at droppe, nu der er så lidt kvik tilbage.

Der er dog stadig temmelig mange padderokke-rødder, men de er helt ligeglade med aviser. Til gengæld virker det, som om padderokketrykket i årets kartoffelbede har været betydelig lavere (kartoffelplanterne har mere bladmasse, der dækker), så vi giver lige dette bed et år mere – nu som kartoffelbed – før der kan plantes flerårige grøntsager ud. Og efter dagens lille indsats er halvdelen af bedet nu klar til, at der kan sættes kartofler næste forår – vi er simpelthen foran!

I øvrigt VAR der enkelte hestebønneplanter, der – trods den våde og kolde eftersommer – ikke lod sig slå helt ud af, at Steffen klippede dem ned i juli. Denne sejlivede plante står såmænd og blomstrer her først i oktober. 🙂

Jeg lader den lige få et par dage mere, inden jeg rydder resten af stykket.