Hestebønnen/bondbönan (Vicia faba) er en dejlig plante. Den er nem at få til at gro, den er sund som bare det, og den smager fantastisk. Og så er den god for jorden i haven, men det vender vi tilbage til.

Som jeg har skrevet tidligere, plantede jeg i foråret hestebønner af sorten ‘Göteryd’ ud i skovhaven, og nu er det blevet tid til at høste: Man kan mærke ved at trykke på bælgene, at bønnerne er store og faste og fylder hele bælgen ud. Skal bønnerne bruges friske, er det nu, de skal i hus.

Jeg har derfor plukket næsten alle sammen og har siddet i aftensolen med et køligt glas hvidvin og bælget bønner. De er SÅ fine, som de ligger trygt og godt indpakket i det fineste fløjl!

Der blev ikke helt så mange, som jeg havde regnet med. Sneglene/sniglarne har været meget hårde ved planterne. Vi har høstet lidt et par gange tidligere, så denne kurvfuld er vel ca 50% af årets udbytte.

Normalt vil man hive planterne op, når man har høstet, men jeg har ladet nogle planter med bælge stå. De skal først høstes, når bønnerne er helt modne og tørre: Det er dem, der skal sås til næste forår. De øvrige planter har jeg klippet ned til 10-15 cm. højde. Er vi heldige, gror de videre og laver lidt flere bønner senere på sæsonen.

Gror de videre, kan de også fortsat opfylde et af de oprindelige formål: At binde kvælstof i jorden og tilføre organisk materiale, når deres rodsystem formulder. Toppene får selvfølgelig også lov at blive liggende som jorddække. Netop den jordforbedrende effekt er en meget vigtig grund til, at vi har plantet hestebønnerne ud i skovhaven, hvor vi ellers stort set kun vil have flerårige/perenna planter. Ligesom de kartofler, Christina satte derude tidligere på året i bed 5 og 6.

De høstede bønner har jeg nu blancheret og frosset ned. Så er der lækkerier til senere på året!