Vi har brugt rigtig mange kræfter og meget tid siden påske på at få fordelt jordbunken i skovhaven. Den opgave blev afsluttet sidste weekend – og nu venter vi bare på at jordtemperaturen stiger så meget, at vi kan komme til at så grøngødning. Der mangler lige et par grader. Selvom der selvfølgelig er mange andre opgaver at kaste sig over, så nyder jeg nu også bare at gå rundt og kigge på alt det, der nærmest eksploderer op alle vegne. Det er helt vildt, og i modsætning til sidste år i april, så kan vi nu se det – krat og flere års højt græs og brændenælder fik vi jo fjernet sidste år. 😉 Blandt andet er der anemoner over det hele – vi vader rundt i dem – og det synes jeg altså ikke, der var sidste år.

Jeg råhygger mig især med de flerårige vækster, der nærmest ‘kommer af sig selv’. Rabarber, påskeliljer, anemoner, dagliljer, slangehvidløg, purløg, skt. hansurt, mynte, ramsløg, spinatranke, … .

Vejret er pragtfuldt – i går rundede vi 15 grader, og der var fuld sol hele dagen. 3 plantekasser står klar med komøg i bunden og jord og jorddække ovenpå, og 1 plantekasse er allerede tilplantet med kruspersille, glatbladet persille og estiske slangehvidløg, der alle blev sået i februar. 6 nye aspargesplanter er spiret og har fået en lille potte hver, men står stadig inde i vinduet, og ‘de gamle asparges’, jeg såede sidste år, er ved at stikke spidsen op af jorden i de plantekasser og krukker, de har overvintret i. Steffen har gang i ‘bondbönor’ (hestebønner) og andre gode sager hjemme i Lyngby, og har bestilt i hvert fald 1 af plantekasserne til udplantning, og jeg er selv næsten klar med bladbeder og aspargessalat til en tredje kasse. Græskar skal sås til forspiring lige om lidt, og så skal jeg ha’ gang i nogle flere krydderurter. Man bliver simpelthen bare så glad, hver gang der er noget, der kommer op af jorden!

Skoven omkring os er også i forårsstemning. Køerne er kommet på græs, blåbærrene er lige ved at springe ud, rådyrene springer ikke ud, men rundt (og ville ikke fotograferes!), og så myldrer det med sommerfugle allerede. Denne her fætter er vist en sørgekåbe, og den lod sig ikke forstyrre, selvom jeg kom ret tæt på.

Der er nogen, der siger, at vi også skal huske at nyde det. Det forstår jeg slet ikke – jeg synes ikke, at jeg bestiller andet!