2017 er snart slut, og det er tid for endnu en status. Det har været et år, hvor vi for alvor er faldet helt til på Gammelgård – det er ‘hjemme’ nu. Og så har det været endnu et begivenhedsrigt år.

Helt overordnet har 2017 nok mest været præget af 3 ting:

• Steffens stress-sygemelding og efterfølgende jobskifte
• Energirenoveringen, hvor det primært var håndværkere, der stod for indsatsen, men der alligevel var småopgaver til os og ikke mindst tovholderi og beslutninger
• Tilplantningen af skovhaven – som heldigvis mest bare var sjov og energigivende.

Vi kunne allerede tidligt på året se, at det kunne gå helt galt pga. Steffens sygdom, så vi prioriterede bevidst, at alle andre opgaver end de absolut nødvendige kun skulle løses, hvis vi havde lyst og overskud til dem – og ellers måtte de skydes til et senere tidspunkt. Vi valgte også, at al den opfølgning på renoveringsprojektet, der skulle udføres af os, skulle foregå i langsomt tempo, også selvom det ville betyde, at vi over en længere periode skulle gå rundt i ’ufærdige’ projekter – noget, vi normalt ikke er så gode til. Og så valgte vi, at jeg skulle ’udstationeres’ i Sverige over sommeren, mens renoveringen stod på, så jeg kunne være den, der var primær kontakt til håndværkerne og ’daglig beslutningstager’ og ikke mindst maler af diverse brædder til facade m.m.

Så – udover håndværkerprojektet blev der ikke igangsat nogen store, overblikskrævende eller komplicerede projekter på Gammelgård i 2017 overhovedet.

Da Steffen var sygemeldt enten heltids eller deltids en stor del af året og jo ikke behøvede at være til coach-samtaler i Danmark hele tiden!, gav det masser af tid til småpuslerier, plantehygge, gåture i skoven, udflugter, gæstebesøg – og ikke mindst til Steffens nye hobby – bier – som han fordybede sig 100% i over sommeren. Bi-terapi – lad os se, om vi også får honning ud af det de kommende år. 😉

Enkelte større ’events’ i Danmark blev det også til: Vi holdt kobberbryllup (hvor vi også udliciterede hele opgaven til Skjalm Hvide), og så flyttede vi endnu engang – denne gang fra lejlighed på Østerbro til lejlighed på en gård på landet. Flytningen kunne godt have gået galt, stressmæssigt, men dels var vi i træning fra flytningen i 2016, og dels var der stort set ikke noget, der skulle sorteres og smides ud: Vi have jo lige været igennem det hele et halvt år tidligere. Og tro mig (jeg taler nu af erfaring): oprydnings-, sorterings- og nedpakningsarbejdet er laaangt den største del af en flytning! Så det gik egentlig smertefrit: Jeg pakkede og flyttede alle løsdelene, gjorde rent i begge lejlighederne og pakkede ud igen, og ungerne hjalp Steffen en enkelt weekend med de store møbler, og så var der bare tilbage for Steffen at hænge lamper og billeder op og få internet og tv til at fungere, og så var den ged barberet.

Hvad er det så, vi har hygget os med over året?

 

Planter

Ja, først og fremmest har det jo handlet om planter (primært til skovhaven). Plantning af købte træer og buske, og opformering (frøsåning og stiklingeformering) af egne planter.

Først på sæsonen (sidste vinter) plantede vi rødel, aronia og saskatoon. I det tidlige forår kom turen til en række asketræer, der på sigt skal danne stolper i et hegn omkring køkkenhaven. Stort set alle disse planter har klaret deres første sæson på Gammelgård. Især rødel og asketræer er skudt i vejret, men bærbuskene er også vokset.

Senere på foråret plantede vi æbletræer, pæretræer, et kirsebærtræ, blommetræer, et morbærtræ, en goumi, solbærbuske, stikkelsbærbuske, solstik-buske, og honningbærbuske – og efter sommerferien kom der så yderligere to kirsebærkornel, endnu et morbærtræ, tre storfrugtede hassel, tre havtorn, en mispel og et par surkirsebær til.

Vi gravede også et par mirabeller og vilde kirsebær op i Danmark og plantede i diverse læhegn, sammen med en kræge, en goji, og en manchurisk pære, som vi havde tiltusket os rundt omkring.

Det kan godt være, at vi har fældet meget – men vi har altså også efterhånden plantet ret meget! 🙂

Plantning af buske og træer er for så vidt ret enkelt. Det mest komplicerede er næsten at folde de net, vi lægger om rødderne. Langt mere arbejds- og opmærksomhedskrævende – og underholdende – er det at så og stiklingeformere. Der er stadig store områder af skovhaven, der ikke er klar til udplantning af grøntsagslaget – men vores utålmodighed efter at komme i gang med at eksperimentere med alle de her nye planter har drevet os til alligevel at begynde at så. Vi har kunnet plante ud i mindre områder i 1’eren, 2’eren og 3’eren – og resten har så måttet vente i potter, til vi er klar i flere dele af skovhaven. ’Heldigvis’ har det været et skod-år rent vejrmæssigt, så rigtig meget er mislykkedes. 😉

Såning og pasning af småplanter er mere arbejds- og opmærksomhedskrævende end plantning af færdige planter, fordi der er langt mere, der kan gå galt. Først selv såningen, det er nu ikke så svært. Så kommer spiringen – hvis den altså kommer. ”Skal du kigge til dem 5 gange om dagen, Christina?” Så skal de holdes tilpas fugtige, ikke for varme, ikke for kolde – og når de er store nok, skal de prikles om i større potter – og det kan være, det skal ske mere end 1 gang. På et tidspunkt skal de flyttes ud i fri luft, hvor der igen skal holdes øje med, at de ikke får for lidt eller for meget vand. Det er lidt ligesom at have små børn (nej, ikke Balder – han er trods alt noget mere opmærksomhedskrævende end skorzonerrødder og engelsk spinat!)

Hvilke planter, vi har eksperimenteret med i 2017, kan man læse mere om i forrige indlæg om grøntsagsdyrkning i 2017.

 

Skovhavens infrastruktur

Men planterne skal jo også vokse et sted, og skovhaven er på ingen måde færdigkonstrueret endnu – og det er ikke bare tilplantning, der mangler. Grovstrukturen er på plads, men hverken bede eller stier mellem bedene er helt færdige endnu. Alle stier skal være rensede for kvikgræs og flisede, og alle bede skal være rensede for kvikgræs, inden vi for alvor kan tilplante bedene med andet end træer og buske. Ellers kommer vi til at kæmpe med kvikgræsinvasion i skovhaven resten af vores dage.

 

Det er sådan et kæmpeprojekt, der har været i gang i lang tid nu, og som fortsat er i gang, og hvor jeg tager et nap, hver gang der ikke er noget andet, der er vigtigere. Og det ikke regner. Og det ikke er for varmt. Og der ikke er mange insekter. … 🙂 Især 8’eren har trukket tænder ud – men den er nu endelig ved at være klar til at få en dyne af hø på.

Også i år har vi haft hjælp af kartofler/potatis og hestebønner/bondbönor til bedene og af naboens flisning af alle vores grene fra diverse fældeprojekter til flis på stierne.

 

Drift

En ting er etablering og konstruktion – noget andet er drift. Og selvom vi (nok mest jeg …) har en idé om, at græsplænen gradvist skal optage en mindre og mindre del af grunden, så er det jo ikke lige der, vi er endnu – så i vækstsæsonen skal der altså konstant slås græs. Lidt mindre konstant end i de ’rigtig svenske’ haver (hvor de små robotplæneklippere næsten kører i døgndrift, og græsset aldrig er mere end et par mm langt!), men trods alt jævnligt. Der er ikke nogen af os overhovedet, der hygger os med at slå græs, så den driftsopgave skal ubetinget gøres mindre – og jeg leger hele tiden med idéer om nye områder, der kan inddrages til bærbuske, plantekasser o.a.

De vildere områder rundt om søerne og langs med vejen får en tur med leen et par gange om året. Og her til efteråret har jeg leget svensker og revet blade sammen – nu mest fordi jeg havde brug for bladene til at dække bedene i skovhaven.

 

 

En anden årligt tilbagevendende ’driftsopgave’ er rådyrsbeskyttelse af alle de nye træer og buske. Med mindre vi altså på et tidspunkt kaster håndklædet i ringen og får sat et stort grimt hegn op omkring hele ejendommen. Fort Gammelgård – not.

Og endelig er der mit zen-arbejde: Brændeflækning. Jeg tror, der er et egern gemt et eller andet sted inde i mig – jeg elsker at bygge forråd, og hvor Steffen især hygger sig med madvareproduktion til skafferiet inden døre, så vil jeg altså helst være ude og flække brænde. Godt at vi har begge typer opgaver.

 

Bygge-projekter

Gammelgård er blevet energirenoveret, med nyt tag, nye vinduer, nye gavle, ny farstu og ny varmepumpe. Alt det har vi haft dygtige håndværkere til!

Men Steffen elsker ’gør-det-selv’ byggeprojekter i lille skala (altså ikke i ’nyt tag’-skala!), så dem har der også været et par stykker af over året.

Med et kravlende barnebarn var der et akut indendørs byggeprojekt, der skulle fixes først på året, og da vejret i vinterferien absolut ikke var til udendørs projekter, kastede vi os over trappen op til første sal. Den skulle lukkes med stødtrin, så det ikke trak koldt nede ved gulvet – og i samme omgang blev den så malet hvid. Det lyste op og gav et meget mere færdigt udtryk.

Året startede med et alt for koldt forår, der nærmest var en fortsættelse af vinteren helt til maj, efterfulgt af en kølig og tør sommer, hvor de svenske medier begyndte at tale om drikkevandsmangel, samtidig med at Danmark var ved at drukne i vand. Endelig i august kom regnen også til Sverige – og det er den så fortsat med i helt vandvittige mængder, så vi nu har mere vand i nordsøen end nogensinde før.  Det har altså været et år præget af vandings- og temperatur-overvejelser, og to bygge-projekter, der derfor blev prioriteret op, var tagrender på aftægtsboligen, som vi vil tage i brug, når den kommende vinter er overstået, for at have lidt mere vandingsvand næste forår, og færdiggørelse af drivhuset, så diverse småplanter kan komme ind i tørvejr, lidt varmere temperaturer og undervanding, når vi ikke er på gården.

Sidste vinters fældede grantræ i køkkenhaven blev med hjælp fra Dorte og Morten konverteret til endnu et kvashegn, der nu indhegner køkkenhaven.

Der har været godt gang i planteproduktionen, og for at kunne beskytte de små planter mod rådyr og harer, alt for voldsom regn og samtidig give lidt læ og lunere temperaturer samt skygge for en alt for brændende sol (som der så ikke var så meget af …) fik Steffen den idé at konstruere rammer med hønsenet og fiberdug som låg til plantekasserne med babyplanter i potter. De har været utrolig gode, og da de er hængslede på den ene langside og har et håndtag i den anden, er de også utrolig lette at håndtere. Idéen er hermed givet videre. 🙂

 

Andre rammer (uden låg dog) blev produceret til mine aspargesbede: Først fik Morten i foråret lov til at lege med gamle ege-brædder fra lageret i laden til en ramme til det første aspargesbed i gårdhaven, og her i efteråret har Steffen leget med træstammer omkring næste års to aspargesbede i køkkenhaven.

 

 

Vi har også fået både uglekasse og rovfuglepind. Indtil videre har det dog ikke reduceret mængden af muldvarpeskud … ;-). I samme boldgade har Steffen hygget sig med at serieproducere mejsekasser af noget af al det fraskær, der kommer, når man har tømrere gående og lave facader. Vi har i forvejen vældig mange småfugle, men der må da gerne komme endnu flere.

Fraskær er også anvendt til at lave bordplader til flere arbejdsborde i laden – vi har hele tiden malings- og renoveringsprojekter i gang (vinduer, vinduespaneler, bikube, etc.). Og ja, så er der Steffens store konstruktionsprojekt: toplistekuben til næste års bier. Mere om det i (mange) senere indlæg.

 

 

Endelig er der de byggerelaterede projekter, der har haft med energirenoveringen at gøre: Det meste af sommeren har jeg haft tre malerstationer i gang i laden, hvor jeg har malet facadebrædder, vindskeder og rammer til rundt om vinduerne. Indimellem har jeg så linoliemalet de gamle vinduer fra køkken og badeværelse, så de kan genbruges i den nye farstu.  Og endelig er der spartle- og malearbejdet i de nye vindueslysninger og den nye farstu, som vi lige så stille er gået i gang med. Steffen spartler og sliber – jeg maler og olierer – Steffen lægger fliser. Vi er måske færdige engang næste år.

Ren råhygge – og leg

De fleste af ovenstående sysselsætninger (bortset fra græsslåningen!) har været hyggeprojekter – men derudover har der også været ’ren råhygge’-aktiviteterne.

Året startede med en vinterferie, hvor vi næsten ikke kom udenfor en dør. Udover trapperenoveringen sad vi nemlig resten af tiden foran hver vores computer og bedrev lokalhistorisk forskning. Vi havde købt adgang til Riksarkivet, og nu skulle vi ha’ styr på Gammelgårds historie. Det bliver helt sikkert ikke sidste gang, vi giver os i kast med sådan et projekt – hold op, hvor det fangede.

Steffen har købt en drone, og det er helt fantastisk at se det hele lidt fra oven. Huset er pludselig meget stort, og skovhave-planen fremstår pludselig meget klar. Der er ikke mange vindstille dage, hvor han ikke lige skal ud og flyve lidt med sit nye legetøj.

Vi har også investeret i et par nye cykler, og pludselig er radius for vores udflugter i skoven blevet udvidet. Ellers plejer vi at gå i skoven, og i år har svampehøsten været helt fænomenal efter al efterårsregnen, og vi fik da også plukket både hindbær, tyttebær og blåbær i sommer, godt hjulpet af sommerferiegæsterne.

Vi tiltuskede os også en guidet rundtur i lokalområdet med Mari-Ann og Sven, der begge er født og opvokset her på egnen. Fantastisk tur, der afsluttedes med dejlig frokost på en lokal restaurant, og i øvrigt også resulterede i en stor spandfuld blommer fra Mari-Anns brors blommetræ.

Vi er jo en anelse nørdede begge to og elsker at studere, så vi har klemt hele 5 kurser, en konference og en studierundrejse ind i årsprogrammet. Studierejsen gik til området vest for Stockholm, hvor vi så på agroforestry-projekter sammen med agroforestry-foreningen, konferencen handlede også om agroforestry og foregik i Malmø, og kurserne handlede om bier, beskæring og løg.

Skovhavebesøg er også højt prioriteret, og forårets tur gik til Karins skovhave i Skåne, sommerens til Ingers skovhave i det nordlige Småland, og efterårets tur gik til Emmas skovhave i det østlige Småland. Udover alt nørderiet er det jo også bare hyggeligt at mødes med gode venner (der ikke bliver trætte af at snakke skovhave …). 🙂

Vi har også selv haft mange gæster i år. Flere af dem gad oven i købet høre om skovhaven. 😉 Faktisk har vi haft rigtig mange gæster i år, når man sådan lige tæller efter – men i og med at vi har været på lavt blus i år, og alle gæsterne har spredt sig ud i mange små portioner, så har det bare været rigtig hyggeligt. Kom snart igen!

Endelig har vi været medarrangører af årets Valborgsmesseaften-arrangement og midsommerarrangement i det lokale forsamlingshus. Store tilløbsstykker begge to – og pludselig kender vi mange flere mennesker fra nabolaget. Hyggeligt! Og de kan godt lide Steffens kager! 🙂

2017 har været et rigtig spændende år, der heldigvis også endte med at være et rigtig godt år. Steffen har fået et nyt job, der tegner rigtig lovende, resultatet af renoveringsprojektet er supergodt, og trods det meget blandede vejr er vi kommet et godt stykke længere med skovhaven.

Men vi glæder os også rigtig, rigtig meget til 2018. Uden stress, uden store byggeprojekter – og med endnu mere fokus på skovhaven. Der er mange planer for 2018, og helt overordnet kan de nok grupperes i 4:

Yderligere tilplantning af skovhaven. Vi skal for alvor i gang med det, der er noget helt særligt ved skovhaver: de flerårige grøntsager. Og så er vi naturligvis også spændte på, hvor meget af det vi plantede i 2017, der overlever vinteren og kommer i gang for alvor.

Vand: vi skal have etableret et ordentlig vandingssystem, med udnyttelse af regnvand fra de store tagflader bl.a. på laden.

Bier: Steffen skal have bygget sit bistade færdig, og vi skal have vores første bier.

Stalden og aftægtsboligen: Vi skal lige så stille i gang med at renovere på de to bygninger på grunden, der trænger mest. Stalden, fordi vi risikerer, at den ellers falder sammen (stolperne er så rådne forneden, at de ikke længere når jorden …), og aftægtsboligen, fordi vi har store planer med den. 🙂

Alt det glæder vi os til at fortælle mere om næste år. Rigtig godt nytår allesammen – kom endelig på besøg, hvis I har lyst til at se, hvordan projekterne skrider fremad og det hele ser ud ‘live’. 🙂