Siden vi anskaffede Gammelgård, har vi prøvet at finde ud af, hvornår gården er bygget – indtil for nylig uden det store held. De gode folk her i Strömmaköp kan fortælle lidt om stedets historie, Knut på 95 år, der har boet i Strömmaköp stort set hele livet og blandt andet kom her på gården som dreng, kan fortælle mere, men ikke lige det. Sidste sommer fandt jeg så på nettet et gammelt kort fra 1803, som vi var sikre på var et kort over Gammelgård med jorde. Det var det så ikke. Nu er vi kommet svaret meget nærmere. Vi synes, at det er spændende historie …

1803-1826

En junidag i 1803 mødtes de seks mænd, der ejede jorden omkring den lille landsby Strömmaköp, med skiftemanden og landmåleren: Byens jorde skulle omfordeles/skiftes. Skiftet er en vigtig sag: De enkelte bønder skulle have mere sammenhængende jordstykker for at øge effektiviteten!  Vi ved, at vore seks venner stod der den sommerdag, fordi vi i Riksarkivet har fundet en kopi af det stykke papir, der dokumenterer det. En af gårdejerne var Johan Andersson. Han får i 1805 datteren Greta – mere om hende om lidt.

Dokumentet er en lang og sirligt håndskrevet tekst, der beskriver jordene, deres ’bonitet’, altså hvor gode de er, samt hvordan de efterfølgende blev omfordelt mellem ejerne. Udover optegnelserne og konklusionerne er der så også et fint, gammelt, håndtegnet kort!

Af kortet fremgår, at Strömmaköp i 1803 bestod af en lille samling huse midt i skoven. Der var gennem tiden ryddet en masse små marker og en lidt større nord for byen. Byen bestod af syv-otte små bygninger og en større, der nok er en ladebygning, måske også med stald, svinesti osv. Af vejens forløb kan vi se, at landsbyen Strömmaköp i 1803 lå lige midt i vores indkørsel og lidt over på den anden side af vejen! Det er svært at forestille sig, men af husforhørslængderne i kirkebogen fra 1803 fremgår det, at der boede 30 personer i de syv små bygninger. Altså i vores indkørsel …

Vi kan også se, at vores hovedhus ikke er bygget endnu (det ligger en anelse vest for bygningerne på kortet), men bygningen lige over 7-tallet ligger præcis, hvor vores aftægtshus ligger nu. Måske er aftægtshuset fra før 1803?

Gamle kort kan være svære at finde rundt i, specielt når meget lidt er som i dag. For at gøre det tydeligere, har jeg lavet en version af alle kortene, hvor jeg har fremhævet dels vejforløbet, der angiver, hvor vi er, dels de bygninger, jeg skriver om i teksten.

1826-1857

Af kirkebøgerne fremgår det, at en Fredrik Påhlsson nu er kommet til Strömmaköp. Han har giftet sig med Greta, og de har fået deres første søn (de får fem: Kristen, Johan, Nils, Johannes og Petter). Gretas far, Johan Andersson, er død i 1818, og hendes mor Gunnil og hendes bror bor hos Fredrik og Greta. Fredrik Påhlssons familie kommer til at betyde meget for Strömmaköp. Vi tror, at Fredrik har købt Gretas forældres gård, og vi tror, at denne gård med tiden bliver flyttet til der, hvor Gammelgård ligger nu.

Fredrik er en driftig fyr, men han dør i 1854 som kun 54-årig, og efterlader sig (ifølge boopgørelsen fra 1854) udover enke og fem sønner blandt andet et par okser, tre køer, to kalve, fire får, en so og halvparten af en bikube. I det ludfattige Småland må han have været en holden mand.

1854 og 1855

I Strömmaköp skal der skiftes igen. Fredrik er som sagt lige død, så Greta og hendes fem sønners rettigheder ved skiftet varetages af en kurator, af hendes bror fra nabobyen Juddhult samt to formyndere.  Greta virker dog selv som en handlekraftig kvinde: Da man mødes anden gang i forbindelse med dette skifte i juli 1855, har hun i hvert tilfælde købt en af byens andre bønder ud og er nu den største jordejer i Strömmaköp. Af de seks ejendomme i byen er de tre udflyttede før dette skifte. Det vil sige, at tre af gårdene ikke længere ligger i landsbyen Strömmaköp (altså i vores indkørsel), men er flyttet ud mellem markerne. En udflytning indebar, at man flyttede al sin ejendom, inklusive bygninger, til det nye sted. Det bemærkes dog, at man ikke måtte afgrave jord, kun medtage den gødning, der fandtes under husene! Jord er tydeligvis en ressource i det stenede Småland.

I forbindelse med dette skifte i 1854/55 finder vi det næste kort. Man kan se de tre udflyttergårde, der ligger hvor henholdsvis vores genboer Mia og Karl-Elmer og hvor vores bagboer Linda og Carl-Magnus bor nu og den sidste i skoven lidt syd for Karl-Elmers. Den er revet ned nu. Udover de tre udflyttede gårde kan man, længere sydpå, hvis man har hele kortet, se torpene Mörkahult og Frederikstorp.

Den gamle landsby Strömmaköp ligger i 1854 stadigvæk i vores indkørsel. Den lille klynge huse er der endnu – her bor de resterende tre familier. Men lidt er der vist sket: To af de små huse er væk. Og der ligger nu en bygning nogenlunde der, hvor vores hovedhus er i dag (bygningen længst mod vest). Måske er det vores hus, der er blevet bygget nu? Så måske er kernen i Gammelgård bygget før 1854? Måske var det Fredrik Påhlsson, der byggede den første Gammelgård? Han må i hvert tilfælde have haft brug for plads, med fem drenge og alle de dyr!

En af konsekvenserne af dette skifte blev, at to familier mere bliver udflyttet til hhv. Mörkahult og Fredrikshult. Det vil sige, at efter dette skifte i 1855, er der kun Greta og hendes familie tilbage i det ’gamle’ Strömmaköp. Gammelgård er altså den gård i Strömmaköp, der aldrig blev udflyttet!

Strömmaköp er efter 1855 ikke længere en lille landsby med syv-otte små huse, men består nu af fire separate gårde samt nogle torp længere ude i skoven mod syd.

1859

I 1859 mødes de gode folk fra Strömmaköp igen med skiftemand og landmåler. Denne gang over en disput vedrørende det lokale soldatertorp. Det fremgår af noterne, at Greta er død i 1857. Hendes ældste søn Kristen Fredriksson har købt en af de andre gårde (Mia og Karl-Elmers), og sønnerne Nils og Johan Fredriksson har overtaget Gammelgård.

Ved dette skifte deler Nils og Johan jorden fra Gammelgård imellem sig. Planen er, at Nils skal blive boende på Gretas gård, og at Johan vil bygge en ny gård længere nordpå – han bygger den der, hvor Håkans gård ligger i dag. Da dette skifte er overstået, bebor tre af Fredrik og Gretas sønner altså tre af de nu fem gårde, der efter 1859 udgør Strömmaköp. Nils bor på Gammelgård nu.

1870

På det topgrafiske kort fra 1870, kan man se, at der nu er fem gårde i Strömmaköp.

1857-1906

Nils Fredriksson bor nu på Gammelgård med sin kone Bengta. De får seks børn; Sophia, Johanna Christina,  Anders, Gustava, Ingrid og Emma. Nils dør i 1906 som 74 årig.

Vi ved ikke, hvornår Gammelgård får den form den har nu: Et stort hovedhus, en svinestald, en meget stor lade samt en aftægtsbolig, alle med stenfundament. Bygningerne fra det gamle Strömmaköp er væk i dag, måske undtaget aftægtsboligen. Vi forestiller os, at det er i denne periode, medens Nils har gården, at det nuværende Gammelgård bliver bygget. Den ligner i hvert tilfælde en 1800-talsgård. Dette er klart et område, vi skal forske mere i.

1906-1943

Nils’ søn Anders overtager Gammelgård, da Nils dør. Som 48-årig bliver Anders bliver gift med pigen på gården, Jenny, i 1911. Jenny har sønnen Karl Georg (Kalle) fra tidligere. Sammen får Anders og Jenny datteren Bertha. Anders dør i 1943, 80 år gammel.

1949

Kortet fra 1949 er sjovt, fordi det stort set er magen til kortet fra 1870. De fem gårde ligger, hvor de plejer, og vejen løber, som den hele tiden har gjort, med det karakteristiske sving lige øst for Gammelgård. Ser man på hele kortet, kan man se, at ejendommen Gammelgård stadig har præcis den samme størrelse og udstrækning som i 1855. I dag er der kun en meget lille del af jorderne tilbage. Resten er altså frasolgt efter 1949.

1943-1987

Kalle Nilsson bor på Gammelgård. I starten med sin mor Jenny, som de ældste i byen stadig kan huske, siden alene. Kalle gifter sig aldrig og får ikke børn. Så vidt vi ved, døde Kalle i 1987.

Vi ved ikke ret meget om perioden 1906-1987 endnu, men vi har et billede af, at der ikke er sket så meget på Gammelgård på denne tid. Faktisk lyder det på de lokale mest, som om gården stille og roligt forfaldt, og jordene groede til og sprang i skov.

1987-1991

Gammelgård står tom i 4-5 år

1991-2008

Ægteparret Hultqvist bor på Gammelgård. Da de overtager Gammelgård er den meget slidt. Der er gjort meget lidt de sidste mange år. Det laver Hultqvisterne om på: Det er dem, der står for de helt store forbedringer og forandringer på gården: Der laves tilbygning og graves ud til kælder under hele huset. Der kommer centralvarmeanlæg med vandbåren gulvvarme i hele huset og nye gulve. I stuerne bliver de gamle gulve dog lagt igen, efter at gulvvarmen er installeret.  Og der laves hele to badeværelser! Laden bliver også renoveret, men får ikke ny beklædning. Det skal se autentisk ud, så de gamle brædder med de håndsmedede søm får lov at blive hængende!

Så vidt vi ved, er det Hultqvisterne, der giver gården navnet ’Gammelgård’. I dokumenterne fra 1859 står der faktisk, at Gretas gård hed Norregård.

2008-2015

Huset ejes af en dansk ungdomsinstitution, der også laver en masse renoveringer på huset, ikke mindst yder- og indervægge, mange af vinduerne skiftes, og så installerer de et nyt, stort køkken i den tilbygning, Hultqvisterne lavede. En af de helt store synlige forandringer er, at gården bliver malet falu-rød med hvide kanter. Indtil da, sandsynligvis helt fra den blev bygget, har gården stået med ubehandlet træfacade, og har derfor været grå!

Institutionen går fallit under finanskrisen. Gården viser sig svær at sælge, og står derfor stort set ubrugt de efterfølgende tre år, indtil vi køber gården i 2015.

I dag

På det moderne kort er vejen rettet ud. Det skete i 1950’erne, men vi kan stadig se sporene efter det gamle landskab: Hos genbo er den gamle vej nu en grusvej omkring hans lille sø. På vores grund står de gamle stengærder langs den gamle vej stadig, brønden ligger på det sted, der på 1803-kortet bliver kaldt ’brunshagen’ og hvis man prøver at grave et hul eller banke en pæl i jorden nede ved vejen, støder man på ’hårde ting’. Mon ikke det er den gamle gårdsplads eller sten fra de gamle fundamenter?

På kortet kan man også se, at den sydøstligste af de fem gårde er væk nu. Den blev revet ned for snart mange år siden. Angiveligt kunne den ikke sælges, fordi det spøgte!

Til gengæld er der kommet nye gårde og huse til. Vi sad lige og regnede efter: I dag er der et sommerhus og ni husstande med i alt 25 personer i Strömmaköp. I 1803 var der seks husstande med 30 personer.

Og de boede alle sammen i vores indkørsel …