Da vi boede i rækkehus i Lyngby, var det tyndt med fugle i haven. Eller – der var en del alliker – de boede i naboens skorsten og fik et par larmende kuld unger om året. Men ellers var det mest duer (storbyens flyvende rotter). Så vi nød fuglelivet, da vi sammen med mine forældre købte sommerhus længere oppe i Småland, 5-6 år inden vi købte Gammelgård. Det var hyggeligt at følge med i, hvor mange forskellige der var, og for sjov skyld begyndte vi at notere ned, hvilke fugle vi så i hvilke måneder. Det var en hel del flere end dem i Lyngby!

Da vi rykkede sydpå til Gammelgård, var vi blevet så bidt af det, at vi besluttede os for at fortsætte. Også fordi det ville være interessant at se, om der var nogle andre fugle i Smålands sydlige, mere blandede skove end i de primært fyrretræsdominerede skove, hvor sommerhuset lå.

Sommerhuslisten var bare en A4-blok, men vi blev hurtigt klar over, at det ikke ville række, med mindre vi begyndte at skrive meget småt. Så vi lavede i stedet en A2-plakat, der kan hænge på væggen. Vi er nu på plakat nr. 3 (der er plads til 2-3 års månedlige noteringer), og vi kan konstatere, at vi har regelmæssigt besøg af 50 forskellige fuglearter!

Vi bor jo i skoven, men har åbent ‘have-landskab’ omkring huset. Og så har vi Calles sø i baghaven – så vi ser både skov-, have- og søfugle.

Vi har både et foderbræt ud for opvaske-vinduet (hvor vi ser flest og tættest på) og et ud for spisepladsvinduet. Men vi ser også masser af fugle rundt omkring på grunden – vi har mange træer, kvashegn og buskadser, som fugle trives i.

Plakaten har månederne som søjler og fuglenavnene på dansk og svensk i 50 linjer ned over plakaten. Nem at kopiere for hvem som helst, der synes, det er sjovt at følge med i, hvilke fugle man har i haven, og hvornår de er der. (Det er Steffen, der tegner fine fugle, og mig, der laver streger og stiller fuglenavnene i alfabetisk rækkefølge, hvis der er nogen, der skulle være i tvivl …!).

 

Det kan kun anbefales! Før i tiden var jeg mildest talt dårlig til fugle (min bror plejer at dele dem op i pip-fugle, gok-fugle, rap-fugle og ørne, nok mest for at drille – han kender faktisk mange fugle – og der kunne jeg lige være med!), men når man begynder at holde lidt øje med dem og med, hvornår man egentlig ser dem, så lærer man lynhurtigt. Og jo mere man ved om det, man har omkring sig, des mere glæde har man af det.

Endelig er der jo det her med biodiversitet, som det godt kan være meget rart at vide noget lidt mere konkret om (udover at det vist er et plus-ord) 😉 Jeg har i hvert fald fået et endnu bedre forhold til mine kvashegn, efter at jeg har lagt mærke til, at gærdesmutten hopper rundt i dem (den ser vi nemlig ikke ved foderbrættet).