I onsdags kom der endnu en klimarapport. Ifølge den stiger CO2-udledningen globalt i år for tredje år i træk – på et tidspunkt, hvor vi burde være i fuld gang med at reducere udledningerne for at have bare en lille chance for at nå Paris-aftalens mål.

Udledningerne fra energiproduktion er faktisk faldet her i Europa. Men de fortsætter med at stige i blandt andet Kina og Indien – blandt andet fordi en meget stor andel af verdens forbrugsgoder (ja, dem vi var ude at købe mange af Black Friday og i denne måned kommer til at købe endnu flere af til julegaver) produceres i Kina og Indien, hvor de også har en befolkningsvækst og en velfærdsfremgang, der i praksis umuliggør en tilstrækkelig reduktion i energiforbruget til, at CO2-udledningerne falder.

I Kina er man faktisk ved at nå det punkt, hvor befolkningstallet topper og begynder at falde igen. Men det er desværre endnu ikke tilfældet i Indien. Og i begge lande er der et fuldt forståeligt ønske om at kunne forbedre den fattige del af befolkningens levevilkår, hvilket uundgåeligt vil medføre et øget forbrug af energi. 

Med massive investeringer i vedvarende energi kunne det måske alligevel lade sig gøre – men ikke hvis samme lande samtidig skal fortsætte med at producere de helt enorme mængder af elektronik, tøj, sko og dimser, de lige nu producerer til …. os.

Det er rigtig, rigtig godt – og helt og aldeles passende – at vi nu har formået at vende CO2-udledningen i Europa. Det manglede bare – historisk har vi så rigeligt udledt vores andel, og vi ligger da også stadig absolut i top, når det gælder CO2-udledning pr. indbygger – og det endda inden vi regner de udledninger med, der forårsages af vores forbrug af produkter i andre lande. For ikke at tale om transporten af dem. Vi ligger også langt over kineserne og især inderne. Så vi kan på ingen måde bare læne os tilbage og være tilfredse med vores egen indsat. Vi må og skal også mindske vores forbrug af fysiske produkter produceret i de lande, hvor de endnu ikke har en tilstrækkelig grøn energiforsyning til at kunne producere vores varer klimaansvarligt.

Så drop nu det der forbrugsræs. Helt ærligt behøver vi ikke flere dimser eller mere nyt, smart tøj. Og er der alligevel noget helt centralt, der går i stykker eller bare ikke kan undværes, så forsøg at finde det brugt, så produktionen – og det deraf følgende energiforbrug og CO2-udledning – kan reduceres i Asien.

I anledning af julen vil jeg gerne pynte op med Ulrika Freya Neldorins fine juletræ. Og det kan uden problemer også inspirere til livet efter jul. 🙂

Det er dejligt at få gaver til jul. Og kan vi ikke finde på noget brugt eller hjemmelavet, så smut da helt op i toppen af juletræet – men brug toppen til indkøb af lokalt produceret håndværk, kunsthåndværk, kunst – eller hvad med tjenester? Et gavekort på 10 x gulvvask til Bedstemor??

Vi var samlet til julestue hele familien sidste weekend, og kom til at tale om raflegaver til julefrokosten juledag. “Vi skal alle have en gave med til raflelegen, Balder” “Jamen, jeg har ikke nogen gaver?” “Så må du lave en” “Jeg kan tegne en tegning henne i børnehaven!” Og jeg vil da blive 10 gange gladere for en børnetegning end et eller andet bras fra Søstrene Grene (produceret i Kina), som jeg alligevel ikke kan bruge til noget som helst. Måske lærer Balder på et eller andet tidspunkt at strikke en varm hue til sin Farmor, og så vil det helt sikkert være den bedste hue, jeg nogensinde har fået.