Vejret er simpelthen fantastisk, selvom temperaturen er liiige til den kolde side. Men hvad gør det, når solen skinner?

Jeg opholder mig en del i skovhaven i disse dage – pacer alle de små planter frem … Nej, dog ikke, men det er nu alligevel hyggeligt at følge med i, hvordan mere og mere titter op. Af madvarer er det især syrerne (engelsk spinat og havesyre) og seombadi, der snart kan plukkes af, men også spinatranken er på vej.

Og så skulle jeg hilse og sige, at hasselraklerne har foldet sig ud, og de første hasselblomster skinner rødt på buskene.

Men ellers er det nu kun erantis og snart vintergæk, der blomstrer her i Småland. Ikke så meget at komme efter for bierne, der heldigvis også kun flyver de varmeste dage. I dag, hvor temperaturen ikke har været over 3 grader, har de fx holdt sig inde.

Det er helt perfekt sæson til de aktiviteter i skovhaven, man ikke har så god tid til, når først vi er kommet længere hen på året: Infrastrukturen. Dvs. supplere med flis i gangene der, hvor den begynder at blive lidt vel formuldet, og så er jeg endelig nået til et projekt, jeg har haft på to-do-listen et par år nu: Stenkanter langs stierne.

Velmarkerede stier synes vi er ret vigtige. Vi vil IKKE have jorden i bedene komprimeret, og det bliver den, hvis der trampes rundt i bedene. Vi vil egentlig heller ikke have folk til at vade rundt i maden. Og der kommer faktisk temmelig mange mennesker i skovhaven efterhånden, og hvis man ikke skal gå rundt og herse med folk og have den store pegefinger fremme for at dirigere dem, der ikke er vant til, at man ikke må trampe i bedene, så skal der andre pædagogiske værktøjer til. Og her i Småland er sten et fantastisk pædagogisk værktøj! På moderne dansk kan man sige, at vi nudger folk til at gå de rigtige steder … 🙂

Da vi anlagde skovhaven, kantede vi alle stierne med tykke grene fra diverse fældeprojekter. Det har fungeret fint. Men flere af dem begynder at være ret møre nu, og i stedet for at erstatte dem med nye grene, der så skal erstattes igen om nogle år, bliver de nu gradvist erstattet med sten. Dem har vi nemlig rigtig, rigtig mange af efter sidste års store udgravningsprojekt i forbindelse med vandskaden og etablering af stenmure syd for huset. Gravefolkene ville ellers køre dem væk – men der var jeg hurtig. Man ved aldrig, hvornår man kan få brug for en sten!

De har så lige siden ligget i en stor bunke på græsplænen, og det er den bunke, jeg nu lige så stille og roligt får transporteret op til skovhaven. Jeg har en aftale med mig selv om, at jeg kun må køre sten 1-2 timer om dagen. Gider ikke få rygproblemer. Så 1-2 timer hver dag skubber jeg min trillebør med sten op ad bakken til skovhaven og går og pusler stenene på plads langs stierne. Og kigger på planter, der skyder, og fjerner de ganske få græs-totter, der er i bedene. Superhyggeligt – og en dejlig måde at få skovhaven gjort klar til næste sæson.

Hvor stenene ligger nu, skal jeg have dækket med aviser og halm, når alle stenene er fjernet. Så skal jeg nemlig ikke slå græs der mere! Og kan til næste år plante eller så noget, der gør mere gavn end græs. Den tid, den glæde.