Et andet af sommerens større projekter handlede også om en væg. Denne gang den sydvendte væg på tilbygningen. Da tilbygningen blev lavet for ca. 30 år siden, prøvede man at få den til at til at se ældre ud – for at matche resten af huset – ved at sætte skæve ’locklister’ over samlingerne. Så skæve, at væggen i lang tid, måske altid, ikke var tæt. Vores tømrer, Christoffer, har længe sagt til mig, at det skal fikses, og nu skulle det være.

Under beklædningsbrædderne sidder vindpappet udenpå isoleringen. Vindpappet skal først og fremmest fungere som et vindtæt lag (deraf navnet), der mindsker blæstens afkølende effekt, men det beskytter også isoleringen og væggens bærende træskelet mod vand. Problemet er, som I kan se herunder, at når træbeklædningen er utæt, så har mus og hvepse adgang til vindpappet, og de gnaver altså hul, skulle jeg hilse at sige. De har haft en fest!!!

Opgaven bestod altså i at fjerne træbeklædningen og det defekte vindpap, udskifte isolering der, hvor det var nødvendigt, og så bygge det hele op igen. Og det er altså en god idé at lave i tørvejr. Derfor skulle det vente til sommerferien, Christoffer! ?

Projektet blev besværliggjort lidt af, at kældertrappen er lige under væggen, og af, at jeg er for nærig til at købe/leje et stillads! Jeg løste det ved at bygge en lille, hævet ’terrasse’ af materialer, jeg havde i laden i forvejen. Jeg si’r det lige igen: Alle burde ha’ en lade!!!  ’Terrassen’ var stabil nok til, at jeg kunne sætte stiger op på den.

Først fjernede jeg ’locklisterne’. Man kan tydeligt se, at det er lige under disse, at hvepse og mus har boltret sig. Der er ikke noget at sige til, at Christina syntes, at det var koldt på kontoret, når vinden stod på – der var mange huller! Herefter blev gerigterne omkring vinduer og dør fjernet, så beklædningsbrædderne, de vandrette afstandslister og til slut vindpappet, hvor det var defekt. Brædder og gerigter kom en tur i laden og fik en gang maling. Vi bruger faluröd til beklædningsbrædderne – den klassiske røde slamfarve. Det viste sig, at samtlige brædder kunne bruges igen, selvom de har hængt der i 30 år.

Jeg reparerede/udskiftede først isoleringen der, hvor udyrene havde gnavet i den. Det viste sig, at skaderne ikke var ret store, så det kunne klares med at lappe. Efterfølgende kom der nyt vindpap på. Her skal man sørge for, at laget bliver tæt: Der skal være 10 cm. overlap i alle retninger, og overlappene skal laves, så vand ikke kan rende under dem. Her er en hæfteklammepistol på trykluft en stor hjælp. Efterfølgende kom de vandrette afstandslister op igen. De er ca. 1 cm tykke og skal sørge for, at der er lidt luft på bagsiden af brædderne, så de kan tørre på bagsiden, hvis der kommer vand ind.

Så kom beklædningsbrædder og gerigter op igen. Jeg valgte at sætte brædderne med meget lille mellemrum for at gøre konstruktionen mere musetæt. Det betød, at der manglede et par brædder til slut, men sådan nogle har jeg altid liggende. Til slut kom der nye locklister på – lige og tætte – og ’terrassen’ blev afmonteret igen. Materialerne fra den er siden blevet brugt til skillevægge i brændeskuret.

Dette var et dejligt projekt at få streget fra listen. Nu er væggen tæt, og hvis ellers vi sørger for at holde malingen og locklisterne ved lige, kan den holde mange, mange år endnu. Det var også igen en stor tilfredsstillelse at kunne gennemføre et større projekt, uden at skulle anskaffe en masse materialer og kassere andre. Nye materialer koster en masse ressourcer at producere, og træ, der kasseres, frigiver en masse CO2 ved forbrænding. Begge dele er dumt …