Det mest almindelige, når man poder æbletræer (og mange andre arter), er, at man tager podekviste om vinteren fra de træer, man vil formere op, når træerne er i dvale, og opbevarer kvistene køligt og fugtigt til foråret, hvor man så sætter dem på de træer, de skal vokse videre på. Det har jeg meget blandet erfaring med. Først og fremmest, tror jeg, er det opbevaringen af podekvistene, der kikser.

Derfor prøvede jeg noget nyt sidste efterår: I september tog jeg podekviste fra vores lille Elstar-træ. Det er et kortlivet minitræ, der ovenikøbet er hårdt skadet af mosegrisen, men det laver fantastiske æbler. Podekvistene tog jeg af etårs-skud med tykkelse som en blyant.

I stedet for at gemme podekvistene til foråret, podede jeg dem med det samme – altså i september! – på et par kraftigtvoksende grundstammer, jeg havde stående. (= mislykkedes podninger fra om foråret 🙁 )

Jeg podede dem, som jeg plejer med kopulation. Tricket er at få kambiet – det tynde, grønne lag under barken – på podekvisten til at være i tæt kontakt med kambiet i grundstammen, så det kan vokse sammen. Jeg holdt dem sammen med podeelastik og beskyttede med podevoks, men derudover satte jeg en urtepotte med hul i bunden over grundstamme og podekvist, og fyldte den med fugtigt pottemuld, så det dækkede podestedet.

Jeg lavede to træer, og de fik lov at stå ude, til frosten kom. Så blev de flyttet ind i kælderen under laden, hvor der er næsten frostfrit, sammen med de andre lidt følsomme planter, der endnu ikke var klar til en vinter i det fri.

Den ene klarede vinteren og ser nu sådan her ud:

Der er helt klart liv, og den er næsten lige så langt fremme som de træer, jeg podede et halvt år tidligere. Man vinder altså en halv vækstsæson og slipper for at vinteropbevare podekviste. Det skal helt klart prøves igen!!! Jeg mener: 50% succesrate! Det er betydeligt bedre, end jeg plejer at kunne gøre det! 😉

Metoden læste jeg om på Sonneruplunds hjemmeside, hvor der også står en masse andet godt om specielt æbledyrkning. Kan klart anbefales.