Kategoriarkiv: Huset

Påske

Hej igen. Så har vi været på Gammelgård en god uge. Rengøring og oprydning med fantastisk hjælp fra Mathis og Ilona samt mine forældre. Vi nåede SÅ langt. Tusind tak for hjælpen, venner! Der blev også skruet og ‘dimset’ og vandret rundt på jordene, og lagt højtflyvende planer. Det her er et fantastisk sted, og det bliver bare bedre og bedre.

oestfra2

Da det regnede forleden, kom der vand ned i skorstenen, som dryppede ned på brændekomfuret. Det er næppe sundt (for komfuret), så vi kontaktede den lokale skorstensfejer. Sotare-Uffe dukkede op, og vi fik en lang snak om gamle huse generelt, om alle de (andre?) skøre danskere i området og så – nærmest som en biting – også lidt om vores skorsten. Vi fik en lektion i, hvordan den er bygget op (fire rør!), og et bud på, hvad der er galt. Uffe er nu en ven af huset! Nu skal vi så have fat i en ANDEN skorstensfætter, der kan lave vores skorsten og som muligvis også kan hjælpe, når vi skal have renoveret det store ildsted i stuen. Smart!

Gårdejer?

SÅ er Gammelgård købt og betalt => “Gårdejer Meyer & Ko.”! (Vi diskuterer stadig, hvem der er koen …)

På fredag går det mod Strömmaköp igen. Så skal der muges ud og gøres rent!

Vi har ikke selv fået taget fotos endnu, men her er dem fra salgsopstillingen: