Vinteren/foråret 2022 døde vores bier. Sandsynligvis på grund af ’forårsfælden’, altså at bierne er kommet i gang, men at der så kommer en kold og/eller våd periode, hvor der ikke er mad nok i naturen til dem. Det har vi så ikke været opmærksomme på, og det er gået galt. Det er ikke så kritisk (for biavleren …), hvis man har mange bifamilier, men har man kun en eller to familier, som vi havde, er det en katastrofe, og man må begynde forfra – altså skaffe nye bier. Vi blev hurtigt enige om, at det havde vi ikke ressourcer til på det tidspunkt. Der var meget andet på programmet, blandt andet skulle vi have kyllinger for første gang.

Allerede efter en enkelt sommer uden bier var vi enige om, at det ikke gik. Det føltes tomt. Vi savnede vores bier! Heldigvis havde vores gode veninde Maggan en stærk bifamilie ’til overs’, og den hentede vi sidst i maj. Vi stillede opstablingskuben i den nye bigård i køkkenhaven, der hvor toplistekuben, de skal flytte ind i, skulle stå, så lærer de hurtigt, hvor de nu bor.

 

Dagen efter skar vi så rammerne til, skruede dem på toplisterne og satte dem i toplistekube 1.

 

Den proces har vi beskrevet tidligere. Bier er tolerante dyr, så de lod sig ikke mærke med, at vi hev deres hjem fra hinanden og samlede det igen – de fortsatte bare med at gøre det, bier nu gør …

Men en bifamilie er som sagt ikke nok. Vi prøvede derfor denne gang også noget nyt: Vi bestilte en pakke bier! Pakkebier er kort fortalt en æske med ca. 1,5 kg bier, et lille bur med en parret dronning samt noget foder. Vi hentede dem i begyndelsen af juli, og efter en overnatning i kælderen (bierne altså!) hældte vi dem i den tomme toplistekube 2. Vi havde nogle toplister med vokskager på – dem fik de med, så de ikke skulle begynde helt forfra. Det lille bur med dronningen hængte vi ned mellem to lister. Æsken er lukket med en lille sukkerprop, som bierne spiser, så dronningen kan komme ud. De fik også både flydende og fast foder med i kuben.

Vi har ikke prøvet denne metode før, men indtil videre er det gået fint: De trives, og dronningen laver en masse nye bier. Det er naturligvis en lille og svag bifamilie, så de er blevet fodret flere gange om ugen hele sommeren, og deres flyvesprække er reduceret i bredden, så de har en chance for at forsvare sig, hvis andre forsøger at stjæle deres mad. Med lidt held er det næste sommer en stor og stærk familie, så vi kan dele de og lave en tredje bifamilie og måske også få lidt honning.

Hvordan er det gået med #1 så? Over al forventning! Kuben er fuld af bier, og vi har høstet godt 10 kg honning. Det er længe siden sidst og så lækkert!

Nu står vi så foran indvintringen: Vi har jo taget biernes vinterforråd (honningen), så vi må give dem noget andet. De får økologisk sukker i en 60% opløsning inde i kuben, og de får lige så meget, de vil have.

Det er dejligt at have bier igen!