Forfatterarkiv: Christina

Fika på Gammelgård

IMG_2277Pinsesøndag havde vi inviteret hele Strömmakop på kaffe og kage. Fika på svensk!

Vejret var heldigvis pinsens bedste, så vi dækkede op i haven og fandt alt, hvad vi havde af stole, frem. Der var så ikke helt nok – det myldrede ind med naboer i alle aldre, fra små livlige piger med krudt i r… til landsbyens ældste beboer, Knut på 93, der har levet i Strömmakop hele sit liv og blandt andet arbejdet på Gammelgård, da han var ung. Han kom med rollator, stok og en buket blomster fra haven til mig. Så fint!! Og især også fint, at han jo også medbragte en masse historier om Gammelgård. Vi håber, at han bliver mindst 100, så vi kan nå at høre meget mere 🙂

Nysgerrigheden på alle vores projekter var stor – de fleste har kendt Gammelgård meget længe og har fulgt gårdens udvikling, og den ligger jo også helt centralt i landsbyen. Vi glæder os til at være en del af fællesskabet – og føler os meget budt velkommen af det store fremmøde. Tak til alle vores nye grannar!

Vi kigger forbi igen i denne weekend – så skal der sås, plantes, laves tagrende, og tænkes over mini-drivhus.

 

 

Hügelbedprojekt, der fik et måske-aspargesbed som ‘bi-resultat’

IMG_2343Mens Steffen og Bjarne lavede ladedøre og flisede grene til de ‘fugtige’ stier nord for laden, gik jeg videre med mit 2. Hügelbed-projekt. Der skal jo jord på toppen af sådan et Hügelbed, og lige syd for laden havde vi en bunke blandede jord og sten, som vi allerede havde taget lidt fra til det første Hügelbed. Det gik jeg videre med.

Jeg fik ikke dækket hele Hügelbedet, men nu er bunken væk (vi har heldigvis flere bunker inde i Steffens poppel-skov (undskyld: kommende skovhave).

Og så ligger der jo lige pludselig en bar plet jord. Hvad kan man mon bruge den til?

Jeg har hele tiden haft et stort ønske om at have et aspargesbed (elsker asparges), og mens jeg kørte jord, blev dette ønske ved med at rumstere. Så nu er det nu!!

Bortset fra, at det der med at etablere et aspargesbed bare ikke er lige sådan. Jeg vil jo gerne lave dem fra frø, og gør man det, skal man starte et år før med at så aspargesfrø, der så forhåbentlig bliver til små planter, der kan sættes ud i april-maj – dvs. næste år. Og hvad skal vi så gøre ved vores bare plet jord i mellemtiden?

Når man etablerer et aspargesbed, skal man indarbejde en masse næringsrigt materiale i jorden, inden man sætter planterne. Alle anbefaler tang, da asparges oprindeligt er en kyst-plante – men der er altså ikke så meget tang midt i Smålands skove. Halvomsat kompost eller halm m komøg nævnes også, men jeg ved ærligt talt ikke, hvor meget kompost jeg har nået at lave om et år. Tænke, tænke – mens trillebøren skubbes fra bunken til hügelbedet og tilbage igen. Bar jord i et helt år er jo også noget skidt – det vil helt sikkert blive invaderet af græs.

blodkloverTanker og diskussioner (med Steffen) og en enkelt forespørgsel til ‘hotlinen’ hos Cathrine resulterede i, at vi nu har været oppe hos Fru Plum på Fuglebjerggård og købe frø til grøngødning. Blodkløver (Trifolium incarnatum), Alexandriner kløver (Trifolium alexandrinum) og Gul Sennep (Sinapis alba) blev det til. Ville egentlig også have haft honningurt (Phacelia tanacetifolia), men de var udsolgt. Når vi kommer op på gården næste weekend, sår jeg dem blandet  på ‘pletten’, og de kommer så til at fungere som jorddække, kvælstof-fikserende plante, biplante, og grøngødning til nedarbejdning i jorden, inden jeg sætter asparges næste forår. Jeg fik så også købt aspargesfrø (Asparagus officinalis), som jeg sår denne weekend – og i første omgang sætter indendørs, indtil de kan komme i nogle større krukker til udendørs placering.

Da vi alligevel var på Fuglebjerggård, købte vi også lidt flere krydderurter. Fire forskellige mynte (Mentha)-planter (ingefær, chokolade, grapefrugt og æble), en esdragonplante og salvie-frø. Esdragonen (Artemisia dracunculus) kommer i krydderurte-hügelbedet næste weekend, hvor jeg også prøver at så salvie (Salvia officinalis – skulle bl.a. have som en behagelig sidefunktion, at sneglene ikke kan lide lugten!! Salvie har også smukke (blå!) blomster, og så skulle salvie være godt mod hedestigninger i overgangsalderen …), men mynterne skal gerne sprede sig til mange planter i nogle kasser, så vi kan lave et kæmpestort mynte-bed næste år. Mere om det en anden gang.

 

comfrey-Russian-Symphytum-uplandicum-400Inden vi var på Fuglebjerggård, besøgte vi Naturplanteskolen syd for København. Sikke et sted!!! Her kommer vi helt sikkert igen!!! Denne gang begrænsede vi os til en enkelt kulsukker (vallört – Symphytum × uplandicum), som skal blive stor og stærk, så den kan deles til mange kulsukker om et par år. Kulsukker er en vigtig akkumulatorplante, med rødder, der går meget langt ned og er super-effektive til at hive næringsstoffer op fra de dybere lag, som de øvrige planter ellers ikke får adgang til med deres højereliggende rødder. Så dem vil vi godt ha’ mange af  🙂

 

Vandhul og nyt hügelbed

Mit største projekt i Kristi Himmelfartsferien var uden tvivl vandhullet syd for huset. Det må man helt klart kunne bruge til et eller andet – spørgsmålet er hvad, og hvordan.

IMG_2284Udgangspunktet er, at vi har en fordybning i jorden med stillestående vand, der er helt tilgroet med græsser og alger, og hvor der ligger et væltet birketræ lidt ind over, med adskillige birkegrene på bunden af vandhullet. Rundt om vandhullet er der en slags dæmning, og hullet er meget regelmæssigt rundt, så det er sikkert konstrueret på et eller andet tidspunkt. Og så er der naturligvis tilgroet med bl.a hindbærkrat, og træerne syd for vandhullet skygger det meste af dagen.

Jeg har ikke kunnet finde nogen tilførsel af vand, så det er formentlig grundvandsspejlet, der ligger der. Lige vest for vores grund (og vandhullet) har naboen dog i nyere tid konstrueret en stor dam, hvor dæmningen ind mod vores grund i hvert fald et sted gennembrydes af et rør til et lille vandløb, der løber ned i skoven syd for vores lille vandhul. Så måske siver der også vand fra den store dam til vores lille vandhul gennem utætheder i dæmningen. Det håber jeg lidt – det kunne være rart, hvis der var anden vandtilførsel end regn og grundvand.

Øst og syd for vores lille vandhul er der et sumpet område, med småkrat og birketræer. Som det ses på billedet, er der også enkelte grantræer.

Mit småautistiske oprydningsgen har lige fra starten haft vældig stor trang til at få ryddet op i vandhullet, og jeg har haft en rive i for at se, om det var muligt at hive græsserne op. Det er det – og vandhullet er ok dybt – i hvert fald 1 meter, og måske også mere ude på midten (hvor jeg ikke kan nå). Oprensningen har bare – udover tid – afventet, at jeg fik en idé til, hvad jeg så skulle bruge det, jeg hiver op fra vandhullet til? Det består primært af slam og græs i forskellige grader af forrådnelse – og det må da kunne bruges til noget!

Succesoplevelsen med hügelbedet oppe ved stengærdet og rabarberne (krydderurtebedet) gav mig mod på at lave endnu et hügelbed.

IMG_2281Lidt øst for vandhullet, på kanten mellem ‘haven’ og sumpområdet, ligger endnu et væltet birketræ. Der er også en irriterende lavning i jorden, fyldt med brændenælder.

Så løsningen blev: jeg fylder hullet med en blanding af træ fra birketræet og oprens fra vandhullet. Så må jeg sidenhen finde noget jord et sted at toppe det med, og så på toppen. Steffen foreslår vildblomst-blandingen, som vi afprøvede med succes oppe i sommerhuset sidste år. Vi får se – nu skal vi lige ha’ lavet bedet først.

IMG_2282For en sikkerheds skyld startede jeg med et lag af aviser for at kvæle brændenælderne. Jeg er ikke sikker på, at det er nødvendigt – når der kommer et tykt lag træ og råddent græs ovenpå, burde de dø under alle omstændigheder – men da jeg jo på ingen måde er erfaren i det her endnu, så lægger jeg lige lidt aviser også.

 

IMG_2308

Og så var det ellers bare at hive græs og slam op af vandhullet! Efter næsten at have knækket ryggen på det de første timer (det er saft suseme tungt!), fandt jeg på den geniale idé at trække græsset op på siden af vandhullet først, og så vente med at hive det videre op i trillebøren til et par timer efter. Så er det meste af vandet løbet fra, og vægten reduceret betydeligt.

 

IMG_2315

Steffen fik lov at lege lidt med sin gamle el-motorsav – træet skulle jo parteres! Han glæder sig som et lille barn, til han får købt en større sav, uden ledning!!

 

 

 

IMG_2331Og så var det ellers bare at ‘samle’ bedet. Jeg afsluttede denne fase med at lægge et ordentlig lag græs ovenpå – også for at dække det slamlignende (og slamlugtende!) lag til. Næste fase bliver så at finde noget jord til at afslutte det med – men vi har nogle bunker oppe i poppellunden, som jeg håber ikke er alt for fyldt med sten. Fortsættelse følger 🙂 – også på vandhulsprojektet!

Krydderurtebed i det første Hügelbed

Kristi Himmelfartsferien havde en perfekt blanding af sol og regn, og jeg fik både plantet og sået krydderurter i det første Hügelbed. Jeg havde ledt efter økologiske krydderurter på forskellige planteskoler hjemme i Danmark, uden held, så det blev simpelthen supermarkedskrydderurter fra Irma og ICA!!

IMG_2296

Nøgent hügelbädd, klar til plantning og såning

Så må vi se, om de overlever – det blev til koriander (Coriandrum sativum), persille (Petroselinum crispum), timian (Thymus vulgaris) og rosmarin (Rosmarinus officinalis). Jeg huggede dog også en pæn klods af merianen  (Origanum vulgare) hjemme fra haven i Lyngby, og den så ud til at gribe fat og trives med det samme. Bronzefenniklen, som vi fik af Annette på Orø, kom også i jorden, og den skal også nok få fat: den har en stor rod og ser vældig livskraftig ud. Endelig var der en potte med tallerkensmækker (Tropaeolum majus) med sidste kasse fra Aarstiderne – den blev også delt og kom i bedet.

Derudover såede jeg ekstra persille, dild (Anethum graveolens) og koriander.

 

Nytilplantet krydderurtebed

Nytilplantet krydderurtebed

Efter plantningen dækkede jeg jorden med afslået græs fra græsbunken, så jorden ikke tørrer ud, og de små planter får lidt støtte. De steder, jeg havde sået, lod jeg dog jorden være fri, så frøene kan få lys.

Og så er det bare at vente og se, hvad der overlever, og om der er nogle af frøene, der vil spire. Og – ikke mindst – om sneglene vil lade os smage på sagerne også.

Hügelbädd – del 2

IMG_2231

Vi havde en aldeles vidunderlig “rødbede”-ferie på Gammelgaard, hvor vi – med gode venners hjælp (og mad!!) – nåede en hel masse. Jorge, Karin og Marco fik ryddet hele gårdspladsen for gamle landbrugsredskaber, små-træer, der var ved at brede sig, og en masse højt græs. Pludselig havde vi eftermiddags-aftensols-terrasse også!

This slideshow requires JavaScript.

I mellemtiden kunne Steffen så lave tagrender, og jeg kunne endelig få lov at eksperimentere med mit hügelbädd! I påskeferien havde jeg slæbt en masse gammelt svampeinficeret brænde op fra kælderen, som nu lå i en stor bunke ved komposten. Græsbunken, både fra weekenden før og fra Karins rivearbejde, blev større og større, og så havde jeg også en masse grene fra diverse buske og træer, jeg havde studset for bare at kunne komme omkring. Så materiale manglede jeg ikke.

Det første sted jeg havde afmærket – midt på gårdspladsen – var det helt umuligt at grave. Nogen havde på et tidspunkt spredt en masse små sten (ral), så planerne blev hurtigt ændret. I stedet blev det til et hesteskoformet bed lige foran et stengærde, med rabarber lige bag, og sol det meste af dagen. Det kan kun blive godt! Og grave-arbejdet var nemt (bortset fra at få spaden gennem græstørven!): Vi har den fineste, fineste muldjord. Det bliver sjovt, det her 🙂

Først markerede jeg formen på mit bed med et reb og skrællede græstørven af og lagde i tre bunker rundt om det kommende bed. Derefter gravede jeg ca. et spadestik muldjord af og lagde i andre tre bunker. Og så var jeg klar til at komponere højbedet: Først et lag gammelt brænde, som jeg dækkede med friske grene med spæde blade og et første lag tørt græs. God blanding af kulstof og kvælstof.

Så et lag grene mere, fulgt af græs og blade – og så var det tid til at trampe og vande. Det fik Steffen lov til i en pause fra tagrenderne.

Næstsidste lag bestod af al græstørven fra før, men nu med græssiden nedad. Til slut et ordentlig lag af den fine muldjord. Slutresultatet fik jeg ikke fotograferet, da jorden først kom på mandag, hvor regnen stod ned i stænger. Jeg skulle hilse og sige, at våd muldjord er mega-tungt at arbejde med…. Men hügelbädden blev da vandet igennem!

This slideshow requires JavaScript.

Mandag aften måtte vi desværre tage hjem til Danmark igen – men til Kristi Himmelfart skal der plantes og sås krydderurter. Jeg kan næsten ikke vente.