Hügelbedprojekt, der fik et måske-aspargesbed som ‘bi-resultat’

IMG_2343Mens Steffen og Bjarne lavede ladedøre og flisede grene til de ‘fugtige’ stier nord for laden, gik jeg videre med mit 2. Hügelbed-projekt. Der skal jo jord på toppen af sådan et Hügelbed, og lige syd for laden havde vi en bunke blandede jord og sten, som vi allerede havde taget lidt fra til det første Hügelbed. Det gik jeg videre med.

Jeg fik ikke dækket hele Hügelbedet, men nu er bunken væk (vi har heldigvis flere bunker inde i Steffens poppel-skov (undskyld: kommende skovhave).

Og så ligger der jo lige pludselig en bar plet jord. Hvad kan man mon bruge den til?

Jeg har hele tiden haft et stort ønske om at have et asparges bed (elsker asparges), og mens jeg kørte jord, blev dette ønske ved med at rumstere. Så nu er det nu!!

Bortset fra, at det der med at etablere et aspargesbed bare ikke er lige sådan. Jeg vil jo gerne lave dem fra frø, og gør man det, skal man starte et år før med at så aspargesfrø, der så forhåbentlig bliver til små planter, der kan sættes ud i april-maj – dvs. næste år. Og hvad skal vi så gøre ved vores bare plet jord i mellemtiden?

Når man etablerer et aspargesbed, skal man indarbejde en masse næringsrigt materiale i jorden, inden man sætter planterne. Alle anbefaler tang, da asparges oprindeligt er en kyst-plante – men der er altså ikke så meget tang midt i Smålands skove. Halvomsat kompost eller halm m komøg nævnes også, men jeg ved ærligt talt ikke, hvor meget kompost jeg har nået at lave om et år. Tænke, tænke – mens trillebøren skubbes fra bunken til hügelbedet og tilbage igen. Bar jord i et helt år er jo også noget skidt – det vil helt sikkert blive invaderet af græs.

blodkloverTanker og diskussioner (med Steffen), og en enkelt forespørgsel til ‘hotlinen’ hos Cathrine resulterede i, at vi nu har været oppe hos Fru Plum på Fuglebjerggård og købe frø til grøngødning. Blodkløver (Trifolium incarnatum), Alexandriner kløver (Trifolium alexandrinum) og Gul Sennep (Sinapis alba) blev det til. Ville egentlig også have haft honningurt (Phacelia tanacetifolia), men de var udsolgt. Når vi kommer op på gården næste weekend, sår jeg dem blandet  på ‘pletten’, og de kommer så til at fungere som jorddække, kvælstof-fikserende plante, biplante, og grøngødning til nedarbejdning i jorden inden jeg sætter asparges næste forår. Jeg fik så også købt aspargesfrø (Asparagus officinalis), som jeg sår denne weekend – og i første omgang sætter indendørs, indtil de kan komme i nogle større krukker til udendørs placering.

Da vi alligevel var på Fuglebjerggård, købte vi også lidt flere krydderurter. Fire forskellige mynte (Mentha)-planter (ingefær, chokolade, grapefrugt og æble), en esdragonplante og salvie-frø. Esdragonen (Artemisia dracunculus) kommer i krydderurte-hügelbedet næste weekend, hvor jeg også prøver at så salvie (Salvia officinalis – skulle bl.a. have som en behagelig sidefunktion, at sneglene ikke kan lide lugten!! Salvie har også smukke (blå!) blomster, og så skulle salvie være godt mod hedestigninger i overgangsalderen….), men mynterne skal gerne sprede sig til mange planter i nogle kasser, så vi kan lave et kæmpestort mynte-bed næste år. Mere om det en anden gang.

 

comfrey-Russian-Symphytum-uplandicum-400Inden vi var på Fuglebjerggård, besøgte vi Naturplanteskolen syd for København. Sikke et sted!!! Her kommer vi helt sikkert igen!!! Denne gang begrænsede vi os til en enkelt kulsukker (vallört – Symphytum × uplandicum), som skal blive stor og stærk, så den kan deles til mange kulsukker om et par år. Kulsukker er en vigtig akkumulatorplante, med rødder der går meget langt ned, og er super-effektive til at hive næringsstoffer op fra de dybere lag, som de øvrige planter ellers ikke får adgang til med deres højereliggende rødder. Så dem vil vi godt ha’ mange af  🙂

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.