Den sidste weekend i september tilbragte vi i smuk svensk efterårsidyl i Järbo nord for Uppsala, hvor Marjo og hendes mand er i gang med at anlægge skovhave på en sydvestvendt skråning nedenfor deres hus. Vi deltog i et skovhavekursus med Philip og Annevi fra Permakultur Stjärnsund som undervisere, og kurset tog praktisk udgangspunkt i Marjos kommende skovhave. Læs resten
Jeg vandt!!
Vejret var helt aldeles pragtfuldt sensommervejr i går, så jeg gik en tur omkring alle vore mange nøddebuske med en kurv over armen, og råhyggede mig med at plukke nødder. Lidt tidligt, men da vi ikke kommer igen før sidst i september, skulle det være nu, hvis vi ville have del i høsten.
Og det viste sig at være helt rettidigt: Da vi sad og kiggede ud ad vinduet til frokost i dag, dukkede det første egern op og begyndte at tage for sig i toppen af buskene, hvor jeg ikke havde kunnet nå.
Efter frokost startede Steffen så motorsaven, og savede en af de allerhøjeste og mest skyggende hasselbuske ned, så jeg også kunne plukke dem, der sad i toppen. Måske en lidt brutal måde at plukke nødder på – men at busken ikke er fældet for længst, skyldes faktisk kun, at vi ventede på nødderne.
Nu har vi nødder til tørre alle vegne i huset – og en første test-knækning gav rigtig godt resultat: Der er skam nødder indeni 🙂 Og mon ikke der også stadig er til egernet.
Det er farligt at have en hel lørdag uden program hjemme i Danmark. Især efter at vi har opdaget Naturplanteskolen kun 20 minutters kørsel hjemmefra … Og de følger levende med i, hvor langt vi er kommet, hver gang vi kommer :-). Lidt pudsigt – og ærgerligt – at der ikke er en tilsvarende planteskole i Småland. På den anden side giver det jo anledning til også at lege skovhave, når vi er i Danmark.
Dagens høst blev:
Daglilje (hemerocallis hybrid, Ed Murray). Første billede er, som den ser ud nu, uden blomster – blomsterbilledet har jeg fundet på nettet. Glæder mig til at se vores egen i blomst næste år! Og til at smage knopper og blomster – forhåbentlig smager de lige så vidunderligt som de gule dagliljer 🙂
To amerikanske blåbær (vaccinium corymbosum, Darrow og Elisabeth). Selvom vi har masser af blåbærbuske i skoven omkring os, så har 8 år i Sverige nu også lært os, at det svinger rigtig meget med blåbærshøsten. I år har vi fx slet ikke fået samlet ind til blåbærmarmelade, og det er kun blevet til smånipseri direkte i munden, når vi har været ude og gå i skoven. Så vi prøver at supplere med de store blåbær i haven, selvom vi for nogle år siden syntes, at det var snyd!
To storfrugtede tranebær (vaccinium macrocarpon, Howes og Big Pearl). Jeg glæder mig til egenproduceret tranebærsaft!
En kinesisk Skt. Hansurt (Hylotelephium spectabile, Carmen). Indtil skovhaven er kommet lidt længere, skal den bo i Hügelbed nr. 1 sammen med den Skt. Hansurt, jeg har haft med hjemmefra, og som jeg ikke ved hvad sort er. Men efter at jeg har fundet ud af, hvor godt de smager – og hvor mange forskellige sorter der er – så er det en plante, jeg skal have mange flere af.
Vintersar (Satureja Montana, sort ukendt). Også kaldet bønneurt, da den er god at koge med, når man koger bønner – så er de lettere fordøjelige. Sjovt at vi ikke bruger den meget mere.
Anisisop (agastache rugosa), også kaldet koreansk mynte. Fantastisk biplante og teplante, med lakridssmag.
Og så prøver vi endnu en gang med en spinatranke (hablitzia tamnoides). Sneglene åd jo den første, så denne gang bliver den i beskyttet bolig i Lyngby på et højt bord i havens skyggefulde hjørne, indtil den er blevet stor og stærk. Den flytter så med til Sverige, og et træ i skyggen den kan klatre op ad, næste forår.
Alle de planter, vi anskaffer nu, før vi er klar til at plante i skovhaven, skal med tiden være moderplanter til forhåbentlig mange af hver slags. De skal nurses og opformeres, i planteskolen og i de hügelbede, vi efterhånden får anlagt, så vi ikke står helt på bar bund, når vi skal til at tilplante skovhaven.
Jeg har tidligere skrevet om vores behov for en planteskole til opformering af planter til skovhaven. Vi er kommet en del længere med det projekt i løbet af sommeren. Planteskolen kommer i første omgang til at bestå af et lille drivhus på gavlen af aftægtsboligen og en række plantekasser i gårdhaven foran aftægtsboligen.
Drivhuset
Dette år har givet os en meget fin demonstration af, at forår og forsommer kan være en mørk, kold og våd fornøjelse i Småland. Så hvis vi skal gøre os håb om at få enåringer til at komme i gang, vokse op, blomstre og give afgrøder, inden det bliver vinter igen, så får vi brug for en eller anden form for ’beskyttet bolig’ at starte dem op i. Også til opformering af flerårige planter, hvad enten det bliver via frøformering eller ved stiklinger, får vi brug for en beskyttet og lunere plads. Når først de er veletableret i skovhaven, skal de nok klare sig selv.
Altså – et drivhus. Da vi har kælderen under laden fuld af gamle vinduer, er det oplagt at forsøge, om ikke vi selv kan finde ud af at konstruere et drivhus. Mens Steffen gik i gang med at tænke konstruktionsplaner, startede jeg med foreløbig 3 store gamle vinduer (som vi i hvert fald får brug for). Slibe, rense gammel kit af, lægge ny linoliekit, og male dem med hvid linoliemaling. Som i øvrigt er en fornøjelse at arbejde med!! Så let at male på, lugter på det nærmeste ikke (og i hvert fald ikke dårligt), og lige til at rense af penslen igen med linoliesæbe og vand.
Jeg har nu tre store vinduer, der har fået første gang maling, tre store, der er slebet og klar til kit og maling, og så skal jeg have forberedt 3-4 smallere vinduer også. Så burde der være nok til et drivhus str. ca. 2mx1,8m – eller hvad Steffen nu lander på. Og da jeg kan stå i laden med det, er det et oplagt efterårsprojekt – det skal bare ikke blive for koldt, for så er linoliemalingen for lang tid om at tørre.
Drivhuset skal stå op ad syd-gavlen af aftægtsboligen. Huset er gammelt – meget gammelt – og facadebrædderne har ikke været skiftet, eller malet for den sags skyld, i mange, mange år. Vi har ikke konkrete planer for aftægtsboligen endnu, men på et eller andet tidspunkt skal den renoveres. Dvs. som minimum ha’ repareret brædder, der er i stykker, og males. Måske skal hele facaden skiftes engang, men det bliver nok et af det allersidste projekter, vi går i gang med – det er i hvert fald ikke højt på prioriteringslisten. Men reparation af brædder og maling kunne godt ske indenfor en overskuelig årrække, og så er det jo noget knald, hvis der lige er sat et drivhus op ad gavlen.
Så – gavlen skulle ha’ repareret og malet brædder i år. Det var heldigvis en opgave, der umiddelbart tiltrak opmærksomhed fra flere af vore sommerferie-gæster, så den var løst på mindre end en uge!!! Og jeg, der gruede for malearbejde på stige….
Efter også at have fældet pilen, der skyggede, og fjernet et par store Smålands-sten, der lå hvor stolperne skulle stå, så var der pludselig på ingen tid gjort klar til konstruktion af drivhus. Imens tænker konstruktøren fortsat på designet … En udfordring er, at vi gerne vil anvende stolper, der IKKE er trykimprægnerede. Og at vi gerne vil anvende stolpespyd til placering af stolperne. Og at de ikke-trykimprægnerede stolper, som trælasthandlen i Älmhult har, er for store til de stolpespyd, de har … Vi går ikke på kompromis med trykimprægneringen, så nu er jagten gået ind på ikke-trykimprægnede stolper i den rette størrelse. Kan hænde, at vi skal ud i eg eller robinie, hvis ikke de fås i fyr. Eller at vi importerer fyrretræsstolper fra Danmark til Sverige (Sic!), hvis vi kan finde dem i Danmark. Det bliver et meget fint, lille drivhus!
Her er det måske på plads at argumentere lidt for, hvorfor vi ikke vil have tryk-imprægnerede stolper (eller brædder for den sags skyld). I meget korte træk er det, fordi det er noget miljøsvineri (surprise …). En lidt mere uddybet forklaring kan man læse her.
Plantekasserne i gårdhaven
De planter, der ikke behøver at stå i drivhus – enten fordi de nu er store nok til at klare sig uden, eller fordi de kan startes direkte i plantekasse – vil vi gerne have en mellemstation til, mens vi venter på skovhaven. Der vil sikkert også efter, at skovhaven er i gang, løbende være planter, der skal formeres under mere kontrollerede forhold, så tanken er, at vi mere permanent laver en planteskole-plads i gårdhaven foran aftægtsboligen.
Da vi overtog gården, var gårdhaven foran aftægtsboligen helt groet til i sneboldbuske, bregner, ribsbuske, spidslønskud og andre sjove sager.
Det har været, og er fortsat, et hestearbejde at rydde. Men lige så stille rykker vi derudaf … 🙂
Erfaringen fra de første plantekasser blev, at sneboldene skyder op igennem, selvom de er klippet ned, så hvis vi vil ha’ plantekasser, så skal sneboldbuskene dø. Først prøvede vi at grave dem op. Det er f… hårdt (ik’ Kjeld?). Deres rodsystem er … skal vi kalde det omfattende. Nu er den alternative strategi at pine dem ihjel: Vi har klippet dem helt ned, så vi kan slå området med græsslåmaskinen – og hvis vi gør det længe nok, så dør de vel for pokker? Ellers må vi grave – men det bliver kasse for kasse, og ikke hele gårdhaven på én gang: det er simpelthen for hårdt.
Foreløbig har vi fire kasser: én høj med asparges (og ja, de er begyndt at komme – 7 styk er der nu, plus 5 jeg har spiret indenfor og nu har plantet i en krukke i Lyngby), én med Steffens mynteproduktion og kulsukker, én med døde koriander og spirende purløg, og én, der ikke er taget i brug endnu. Jeg skal have plads til slangehvidløg, som jeg skal hente hos min moster og onkel i løbet af september og sætte sidst i september eller først i oktober, men mere bliver det nok ikke til i år.
Solbærbuskene er dimitteret fra planteskolen, og er blevet plantet lige inden for stengærdet omkring skovhaven. Første planter i skovhaven 🙂
Vi har haft nogle rigtig hyggelige fugleoplevelser i løbet af sommerferien.
Tættest på var nok uglen, der på en halv meters afstand sad og stirrede os lige ind i øjnene i næsten et kvarter, mens vi søgte ly for regnen under et træ. Vi havde jo ikke kameraet med, men jeg har fundet et billede af en spurveugle på nettet, som meget godt ligner den lille fætter.
Næsten lige så tæt på – men ikke med samme øjenkontakt! – var vores logerende i reden over vores soveværelsesvindue. Et par grå fluesnappere havde bygget rede i det hul, der var i de ’uafsluttede omgivelser’ af vores soveværelsesvinduer, og vi kunne på tæt hold følge med i ungernes meget sultne hundsen rundt med forældrene, der for rundt på gårdspladsen og fangede insekter til dem.
Efter ca. en uge blev de da også jaget af reden, hvilket jeg ikke tror gjorde livet så meget nemmere for forældrene: Ungerne sad nu under hver sin sten i stengærdet og hylede dagen lang (det lød næsten, som om vi havde fået cikader!), og skulle stadig fodres.Det var i øvrigt rigtig dårligt timet – vejret slog om næsten samtidig, så det blev regn, blæst og ca. 12-13 grader varmt! De var der dog endnu et par dage senere, da det igen blev varmere i vejret, så mon ikke de overlevede? Hullet over vinduet er nu lukket – Steffen har fået afsluttet endnu et vindue – og vi får formentlig ikke flere grå fluesnapperkuld i år!
Mere ærefrygtindgydende er vores røde glente. Den har jeg heller ikke noget eget billede af, men den svæver rundt over gården og søen bag os, og er også landet en enkelt gang i indkørslen, mens vi sad og kiggede på den ud ad køkkenvinduet. Godt det ikke er en musvåge!
Og så er der jo solsortene. De er vældig glade for ribs! Faktisk så glade for ribs, at jeg ’lod dem få’ alle ribsene i år. Der var så heller ikke så mange – det er nogle gamle ribsbuske, jeg har fjernet krat omkring, så de kunne få lys, og dem skal vi nu have forynget. Vi tænker både at tage stiklinger til nye buske, og skære de gamle buske ned, så de måske kan bære lidt bær til næste år. Så må vi overveje, om vi vil dele dem alle med solsortene, eller om nogle af buskene skal have net over.
Endelig er der vores allerstørste fornøjelse: svalerne. Hele sommeren har der boet et svalepar i laden, helt oppe i spidsen af taget, på en af tværbjælkerne. Og bortset fra at de – og især deres unger! – skider på gulvet, og man derfor ikke skal have nymalede brædder liggende til tørre lige der, så er de bare til så stor glæde. De har et hul øverst oppe i gavlen, som de flyver ud og ind ad, når vi ikke har døren og skodderne åbne. Det ser helt vildt ud, når de flyver i fuld fart ned og rammer hullet i gavlen. Gad vist hvor mange gange de har ramt forkert, før de lærte det? Og ellers suser de rundt og fanger insekter. Især efter at det store lindetræ blomstrer cirkler de rundt om det insektsummende træ, formentlig med næbet åbent, så de bare kan skovle mad ind. At sidde på gårdspladsen med en kop kaffe og kigge på svaler er bare ren nydelse. 