2017 har været stærkt præget af vores store energirenoveringsprojekt. Her går jeg lidt tættere på tagrenoveringen. Læs resten
Forfatterarkiv: Christina
Årets største projekt: Energirenovering af Gammelgård
Vi overtog Gammelgård i 2015, og i de helt grove træk var det første år et oprydnings-, observations- og ‘akut-lukke-huller’-år, 2016 var et ‘søudgravning, infrastruktur-i-skovhaven og drivhusbygge’-år – og 2017 har så været stærkt præget af ‘energirenovering-af-Gammelgård’. Læs resten
‘Små’ nye kartofler – endelig!
Det har været et underligt vejr i år. Først var det ekstremt længe om at blive forår, med nattefrost langt ind i maj, så har vi manglet vand det meste af sommeren, og nu vælter regnen ned. Som nogle måske vil huske, betød det kolde forår, at vores kartofler blev sat ekstremt sent (starten af maj). Læs resten
Fra skokirkegård til jordbærbed
Endnu et område på Gammelgård er ved at blive domesticeret. Syd for den gamle aftægtbolig og det nye drivhus er der en sydvendt skråning, hvor vi på sigt skal have køkkenhave.
For to år siden så der sådan her ud.
Nu har Steffen bygget drivhus og drivbænk, de fleste af træerne mod syd er fældet, og der er kommet lys.
Vest for aftægtsboligen er der et lille plateau, hvor det nye drivhus er bygget. Plateauet er afgrænset mod syd af store kampesten, og vi ved ikke, hvad plateauet har været brugt til. Men der har engang været en dør i gavlen.
Mellem drivhusets sydlige gavl og stenmuren er der nu et lille bed. Et vældigt godt sydvendt bed, der opvarmes af stenene. Det må kunne bruges til et eller andet.
Der har engang vokset en spidsløn (roden er der endnu), men ellers var det bare diverse ukrudt, der ‘boede’ der. Troede jeg …
For jo mere jeg gravede, des mere dukkede der op!
Og efter et stykke tid havde jeg en hel lille høj af gamle lædersko! Jeg tror, der var seks par sko i forskellige størrelser – i mere eller mindre opløst tilstand.
Steffens kommentar: ‘Har her boet en skomager?’
Hvorfor de er havnet i jorden udenfor aftægtsboligen, har vi ingen anelse om. Gid, der var nogen, man kunne spørge.
Sidste år fik vi nogle jordbærplanter af Inger. De får hvide bær, som fuglene lader os have i fred – og de er jättegoda! Planterne trives og sender masser af babyer ud i verden. Så nu har jeg listet et par stykker af babyerne op i nogle små krukker med jord. Når de har slået rødder, kapper jeg deres forbindelse med moderplanten og planter dem over i skokirkegården. Jeg tænker, at vi har mere glæde af flere jordbær, end vi har af gamle, møre sko.
Løg i lange baner
Som for de fleste andre er løg for os en basisingrediens i madlavningen. Hidtil har vi primært anvendt de gule zittauerløg (kepaløg – Allium cepa), rødløg (røde sorter af kepaløg) eller salatløg (hvide, mildere sorter af kepaløg), købt i supermarkedet. Læs resten