Endnu et område på Gammelgård er ved at blive domesticeret. Syd for den gamle aftægtbolig og det nye drivhus er der en sydvendt skråning, hvor vi på sigt skal have køkkenhave.

For to år siden så der sådan her ud.

Nu har Steffen bygget drivhus og drivbænk, de fleste af træerne mod syd er fældet, og der er kommet lys.

Vest for aftægtsboligen er der et lille plateau, hvor det nye drivhus er bygget. Plateauet er afgrænset mod syd af store kampesten, og vi ved ikke, hvad plateauet har været brugt til. Men der har engang været en dør i gavlen.

Mellem drivhusets sydlige gavl og stenmuren er der nu et lille bed. Et vældigt godt sydvendt bed, der opvarmes af stenene. Det må kunne bruges til et eller andet.

Der har engang vokset en spidsløn (roden er der endnu), men ellers var det bare diverse ukrudt, der ‘boede’ der. Troede jeg …

For jo mere jeg gravede, des mere dukkede der op!

Og efter et stykke tid havde jeg en hel lille høj af gamle lædersko! Jeg tror, der var seks par sko i forskellige størrelser – i mere eller mindre opløst tilstand.

Steffens kommentar: ‘Har her boet en skomager?’

Hvorfor de er havnet i jorden udenfor aftægtsboligen, har vi ingen anelse om. Gid, der var nogen, man kunne spørge.

Sidste år fik vi nogle jordbærplanter af Inger. De får hvide bær, som fuglene lader os have i fred – og de er jättegoda! Planterne trives og sender masser af babyer ud i verden. Så nu har jeg listet et par stykker af babyerne op i nogle små krukker med jord. Når de har slået rødder, kapper jeg deres forbindelse med moderplanten og planter dem over i skokirkegården. Jeg tænker, at vi har mere glæde af flere jordbær, end vi har af gamle, møre sko.