Egentlig skulle jeg bare vende komposten, så jeg kunne komme videre med mit køkkenhave-etableringsprojekt. Men så fik jeg øje på en asparges i højbedet ved siden af kompostbunken.

8. april er usædvanligt tidligt at se de første asparges over jorden her i Småland. Så jeg blev en anelse overrasket. Og skiftede så planer for dagen. For jeg har et andet aspargesbed i det bedste hjørne af den kommende mini-skovhave – og de asparges skulle flyttes, så der kan blive plads til to paw-paw træer.

Og egentlig passede et aspargesflytteprojekt også rigtig godt sammen med der, hvor jeg var nået med komposten. Jeg havde nemlig allerede fyldt kompost i de bede, jeg umiddelbart havde prioriteret til forkælelse, og havde stadig en del kompost til overs – og den kunne så passende blive involveret i en aspargesflytning.

Man flytter ellers ikke asparges. Rødderne er ret sarte, og planten bliver – ligesom pæoner – sat tilbage, hvis man flytter den. Men det var der ligesom ikke noget at gøre ved – de var i vejen der, hvor de stod.

Vi har efterhånden mange aspargesplanter (og flere er på vej – jeg kunne ikke dy mig, så jeg såede en portion mere for en måneds tid siden), og indtil videre har jeg haft plantet dem i deciderede aspargesbede, i fuld sol og uden andre planter omkring. Sådan som man læser i bøgerne, at asparges skal plantes. Så nu ville jeg prøve noget andet. Asparges er jo i den grad en flerårig plante, der kan blive meget gammel, så hvorfor ikke have aspargesplanter sammen med de andre flerårige planter i skovhaven? Et godt svar på, hvorfor det kunne være en dårlig idé, er, at skovhaven jo med tiden bliver et mere skyggefuldt sted, og asparges skal have meget sol. Men  jeg havde fundet et sted, hvor jeg godt kan holde det relativt åbent og solrigt også på sigt – og der havde jeg allerede sidste år reserveret plads til en gruppe aspargesplanter.

Aspargesplantens rødder er som nævnt ret sarte, så jeg gravede dem op med en masse jord omkring, som jeg så forsigtigt nuldrede og rystede af, til jeg havde 7 edderkoppeplanter. I skovhaven gravede jeg så 7 lidt for store huller i 8’erens sandjord (asparges er egentlig en strandplante, så den trives fint i sandjord), hvor jeg lagde en skovlfuld kompost i bunden i en lille bunke. Ovenpå komposten strøede jeg en halv skefuld kalk (asparges kan godt lide høj ph – og vi har relativt sur jord), og så satte jeg forsigtigt ‘edderkopperne’ ned ovenpå kompostbunkerne, med rødderne spredt ud omkring bunken. 2-3 skovlfulde kompost ovenpå (asparges er meget næringskrævende), og så en kande vand til at fordele komposten ned mellem rødderne. Sidste lag blev så den sandjord, jeg havde gravet op, da jeg gravede hullerne.

Der kan de så bo et par år, indtil de igen er veletablerede – og så kan vi begynde at høste fra skovhaveaspargesbedet. I mellemtiden må vi nøjes med at høste asparges fra de andre aspargesbede (hvoraf der indtil videre er 3 – med godt og vel 20 planter i alt, så mon ikke det går?), og så skal jeg finde ud af, hvilke bunddækkeplanter der passer til asparges.