2021 er første år, vi dyrker kartofler helt oppe i trekanten. Det bliver ikke sidste gang!

Allerede i januar gik jeg i gang med årets kartoffelproduktion. Jeg var alene på Gammelgård og manglede desperat let-overskuelige udeprojekter, så jeg udnyttede glad to korte perioder med opholdsvejr til at lægge aviser og hø i to rektangulære bede mellem vores nyplantede nøddebuske.

I april var det så som forventet superenkelt at lægge kartofler: Et lille hul i avisen med planteskeen, ned på jorden med kartoflen, og på med mere hø. Alle læggekartoflerne var egne kartofler i år – enten små kartofler (som var for besværlige i køkkenet) eller kartofler, der var blevet grønne. De havde ligget i kælderen vinteren over og var så lagt til forspiring i et køligt vindue et par uger inden, de skulle lægges.

Kartoflerne passede sig selv over sommeren, bortset fra en ekstra hypning med hø i juni. Første weekend i oktober var vi så klar til årets kartoffelhøst. Også den skulle i år være lidt anderledes. Vores gode venner fra lidt længere inde i skoven, Anna-Lena og Håkan, har også fået lyst til at lave skovhave, og vil inspireret af Gammelgård skovhave også lægge ud med at kvæle kvikgræs. Så vi aftalte simpelthen to fælles arbejdsdage i oktober til projekt ‘død over kvikken’.

På Gammelgård var det første weekend i oktober. Vi lagde ud med at hente endnu et par læs hø fra den gamle lade, og efter en suppe-pause midt på dagen gik vi så i gang med at afdække kartoffelmarken i trekanten og ‘plukke kartofler’. To store trillebørfulde kartofler blev det til, som blev lagt til tørre på ladegulvet inden de blev sorteret og lagt i tremmekasser i det store, kolde kælderrum.

Maaange kilo kartofler, som kommer til at række hele vinteren. Luksus. Dagene efter kartoffelhøsten vrikkede jeg jorden igennem med en greb og samlede enkelte oversete kartofler ind, og dækkede så begge bede igen med både aviser og hø.

Kvikken var ikke helt død, og nu er bedet allerede klar til næste forårs kartoffellægning. Det bliver nemmere og nemmere!

To uger senere var det tid til en tørn hos Anna-Lena og Håkan i Rishult. Deres kartofler (som ikke var så mange) var allerede høstet, så vi fokuserede i stedet på at få dækket to bede med aviser og hø og gangene omkring dem med dug og flis.

Nu skal også de to bede hvile over vinteren, og så kan der dyrkes kartofler i dem til næste sommer. Efter en kold dag i den kommende skovhave gjorde det godt med en god lammegryde og et glas rødvin inde ved brændeovnen!

Vi har ikke tidligere på den måde udvekslet arbejdsindsats med andre – men det var både forbavsende effektivt og meget hyggeligt. På en eller anden måde når man mere end dobbelt så meget, når man er dobbelt så mange! Det bliver bestemt heller ikke sidste gang, vi gør det.

Og så er det sjovt, at der begynder at komme flere skovhaver i lokalområdet. Jo flere der eksperimenterer, des flere er der at udveksle gode og dårlige erfaringer med.