Som for de fleste andre er løg for os en basisingrediens i madlavningen. Hidtil har vi primært anvendt de gule zittauerløg (kepaløg – Allium cepa), rødløg (røde sorter af kepaløg) eller salatløg (hvide, mildere sorter af kepaløg), købt i supermarkedet. Kepaløg dyrker man typisk som enårige løg (man sætter små sætteløg om foråret og høster store løg om efteråret), og de er meget anvendelige til at tørre og opbevare over vinteren. Af samme årsag er de formentlig en af de mest anvendte grøntsager i hele verden.

Vi spiser også mange løg, men har ikke lyst at afsætte et meget stort areal af til enårig løgdyrkning – og heller ikke til hvert år at skulle grave samme store areal og sætte sætteløg . I stedet kunne vi godt tænke os, at en del af vores løgforbrug kunne dækkes af flerårige løg fra skovhaven. I hvert fald sommerhalvårets løgforbrug – så kan vi altid overveje, om vi også skal dyrke et mindre areal med kepaløg til vinterforbrug.

Der findes rigtig, rigtig mange flerårige løg. Og udover at give løg til os, så er de fleste af dem også vældigt attraktive nektarplanter for honningbier, vilde bier og andre flyvende venner. Og så er de jo flotte. Så der er ikke rigtig nogen gode grunde til ikke at have mange løg i skovhaven.

Vi er derfor begyndt at anskaffe enkelteksemplarer af så mange forskellige løg som muligt – og så skal vi opformere dem, så der bliver mange planter. Vi bruger løg hver dag året rundt, så de skal være let tilgængelige. Idéen er derfor, at der skal være løgplanter som kantplanter – dvs. helt ud til stierne – i mange af bedene i skovhaven.

Allerede den første sommer på Gammelgård, inden vi overhovedet var gået i gang med at anlægge skovhaven, blev de første løg sået: Marco og Ilona såede to rækker purløg/gräslök (Allium schoenoprasum) i en af de første plantekasser, vi lavede og satte i vildnisset i gårdhaven foran aftægtsboligen. Der har de så stået lige siden og har vokset sig store og flotte – og nu har jeg delt dem og lavet en purløgskant langs hele den østlige side af bed nr. 2 i skovhaven.

Purløg er flotte og nemme – men også lidt kedelige. Der er sjældent meget løgsmag i, og de kan højst bruges som drys på en ægge- eller kartoffelmad, hvilket de til gengæld er rigtig gode til. Næh, vi skal have gang i nogle af de mere potente løgsorter, hvis det skal batte noget i madlavningen.

Foreløbig har vi fået fat i to pibeløg (Allium fistulosum), som vi har fået af Inger, to sejrsløg (Allium victorialis), som vi købte på et marked i Älmhult, og to prærieløg (Allium cernuum), som vi har købt på Naturplanteskolen. Pibeløgene er allerede sat i skovhaven, i forlængelse af purløgene i bed nr. 2. Vi “stjal” en masse pibeløg-frø, da vi var hos Inger sidste sommer, såede dem tidligt på foråret, og har nu pottet 13 planter op – så der ved vi, at vi har reserver klar, hvis det går galt. Sejrsløgene og prærieløgene er indtil videre sat i et bed i gårdhaven foran aftægtsboligen. Vi har kun to eksemplarer af hver, så de skal nurses lidt. Eller hvad det nu er, der er grunden til, at Steffen hellere vil have dem i gårdhaven i første omgang … (de ville nemlig stå præcis lige så godt i skovhaven!).

Min moster Lene har i mange år dyrket slangehvidløg i sin have i Stenløse. For 2 år siden fik jeg et par løg, som jeg delte i fed og satte i en af de første plantekasser i gårdhaven foran aftægtsboligen. De blev sidste år til nogle lidt forkølede hvidløgsplanter (jeg fik vist både gødet og vandet for lidt …), som blev delt og sat igen sidste efterår. I år trives de! Hvidløg findes overordnet set i to varianter: hardnecks og softnecks. Softnecks er dem med de bløde stilke, som man kan flette i en hvidløgsranke. Hardnecks kaldes også for slangehvidløg. De får i løbet af forsommeren/sommeren en hård stilk, der snor sig opad i luften som en slange – deraf navnet. I toppen af stilken sætter de et topløg, som faktisk er en ‘pakke’ med mange små topløg indeni. De små topløg kan man enten spise (smager fortrinligt) eller man kan plante dem. De skal så stå 2 år, inden man kan høste dem igen som hvidløg. Jeg satte en række topløg i en kasse i gårdhaven sidste efterår, og dem har jeg nu forsigtigt plantet ud i skovhaven, også i kanten af bed nr. 2. Og derfra har jeg faktisk ikke tænkt mig at høste selve løgene i jorden. Hvidløg kan nemlig sagtens være flerårige også. Hvis man lader selve løgene stå i jorden, og nøjes med at høste de grønne blade og topløgnene, så deler de sig i jorden og bliver til flere – lidt ligesom blomsterløg. Hvis man så synes, at klumpen bliver for tæt, så kan man jo grave nogle af løgene op og spise dem. Eller tørre dem til vinteren. 🙂

Og så er der vores ramsløg (Allium ursinum)! Det er sådan en smuk forårsplante, og jeg drømmer om et helt tæppe af ramsløg i hvert fald to steder i skovhaven: under bøgen nord for laden (bed nr. 9) og under linden (bed nr. 3). Nord for laden satte vi allerede den første sommer et par ramsløgsplanter, som vi købte på Naturplanteskolen. De er lige så stille ved at brede sig, og i år har vi for første gang vovet at høste et par blade. Dette forår fik jeg en ordentlig klump planter med løg af min bi-lærer, Alice, og de er nu sat under linden. Om alt går vel begynder tæppet at brede sig begge steder om et par år.

Vi tog også frø af en navnesort af prærieløg, Allium cernuum ‘Pink Giant’ og  og af en kantløg, Allium Senescens hyb. i skovhaven på Holma – de er sået, er spiret, og står nu og vokser i hver sin ende af en lille bakke. Og endelig tog vi frø af en hvidblomstret purløg hos Inger, som også står i en altankasse. Så inden året er omme, skulle vi gerne være oppe på otte forskellige flerårige løg i forskellige udviklingsstadier og på forskellige placeringer. Men der findes mange flere, så vi behøver ikke at stoppe der.

Nu vi er ved løg. Hvad er forårsløg egentlig? Det spørgsmål dukkede op ved middagsbordet i sidste uge. Forårsløg er såmænd nye planter af frø fra kepaløg. Dvs.: Hvis man lader sine kepaløg blomstre og tager frø af dem og sår dem, så kommer der forårsløg op næste forår. Grønne planter med rødder og uden et udviklet, gult løg i jorden.