Mosegris / vattensork

Under angreb!

Hm! I der følger med her på bloggen ved, at jeg har lavet netlåg til vore plantekasser i planteskolen. Dels for at kunne skygge de små, nye planter for solen, så de ikke tørrer ud eller bliver solskoldede, men også så rådyr, harer og kaniner ikke spiser vores ‘babyer’.

Det har indtil nu fungeret perfekt! Jeg blev derfor forholdsvis forbløffet, da jeg forleden løftede på netlåget – der vel at mærke sad, som det skulle – og så, at ‘nogen’ har fældet de stiklinger af Daubenton flerårig kål (Brassica oleracea var ramosa), jeg lavede tidligere i år, og har ædt eller måske snarere fjernet den øverste halvdel af planterne, så der nu kun står et par sølle små kål-stubbe tilbage.

Jeg er ret sikker på, at det er mosegrisen/vattensorken (Arvicola amphibius), der er på spil. Ikke mindst fordi jeg fandt dette nydelige lille indgangshul i bunden af plantekassen.

Man lærer, så længe man lever: Man skal også være forberedt på angreb nedefra!

 

PS: Nu er jeg rigtigt glad for, at vi satte mosegrisenet omkring rødderne på alle de nyplantede frugttræer i foråret!

PPS: Kålen er rigtigt nem at tage stiklinger af, så hvis ellers det lille mose-svin lader moderplanterne i fred, laver jeg nogle nye planter til sommer.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.