Kan I se, hvad nedenstående er? Det skal jeg sige jer: Det er spor efter det rådyr, der i nat trampede rundt i bedene i gårdhaven foran aftægtsboligen, hvor vi opformerer vore planter. Kræet er trampet tværs gennem bedet med de nu nedvisnede strandkål (Crambe maritima), vi såede sidste år, og resten af skorzoneerne/svartroten (Skorzonera hispanica) og er gået hen til (og i) bedet, hvor vi er ved at opformere sibirisk vinterportulak/vårsköna (Claytonia sibirica) og bibernelle/pimpinell (Sanguisorba minor) og har ædt dem, eller rettere har græsset lidt på dem. Møgdyr! 🙂

Skaden er ikke så stor: Det er veletablerede (spiselige) stauder, så de burde komme igen til foråret. Men vi har jo andre, mere skrøbelige planter, som vi ikke vil have spist, f.eks. alle de småplanter, der stadig står i potter. For at beskytte dem har jeg lavet netlåg til et par af plantekasserne, så udyrene ikke kan komme til dem. Senere, når planterne er visnet ned for vinteren, fylder jeg kasserne op med visne blade for at mindske risikoen for, at de fryser væk.

Endelig er der alle de nyplantede træer og buske i skovhaven/skogsträdgården. Dem hegner jeg ind med hønsenet, havehegn eller hvad jeg nu kan finde. Både rådyr og harer kan lave store skader, når planterne er små. Herunder ser I fra venstre misplen (mespilus germanicus), storfrugtet kirsebærkormel (cornus mas) og et lille surkirsebærtræ (prunus cerasus), der alle har fået net om. (Lige nu slår det mig, at jeg da også skal ha’ kigget på de frugtbuske, vi har stående i potter ved stengærdet …)

mispel (mespilus germanicus), storfrugtet kirsebærkormel (cornus mas), surkirsebær (prunus cerasus)

En overvejelse, vi hele tiden har i baghovedet, er selvfølgelig, om vi skal hegne hele området ind med dyrehegn. Vi har ikke lyst …