Vi har haft nogle rigtig hyggelige fugleoplevelser i løbet af sommerferien.

Tættest på var nok uglen, der på en halv meters afstand sad og stirrede os lige ind i øjnene i næsten et kvarter, mens vi søgte ly for regnen under et træ. Vi havde jo ikke kameraet med, men jeg har fundet et billede af en spurveugle på nettet, som meget godt ligner den lille fætter.

Næsten lige så tæt på – men ikke med samme øjenkontakt! – var vores logerende i reden over vores soveværelsesvindue. Et par grå fluesnappere havde bygget rede i det hul, der var i de ’uafsluttede omgivelser’ af vores soveværelsesvinduer, og vi kunne på tæt hold følge med i ungernes meget sultne hundsen rundt med forældrene, der for rundt på gårdspladsen og fangede insekter til dem.

Efter ca. en uge blev de da også jaget af reden, hvilket jeg ikke tror gjorde livet så meget nemmere for forældrene: Ungerne sad nu under hver sin sten i stengærdet og hylede dagen lang (det lød næsten, som om vi havde fået cikader!), og skulle stadig fodres.Det var i øvrigt rigtig dårligt timet – vejret slog om næsten samtidig, så det blev regn, blæst og ca. 12-13 grader varmt! De var der dog endnu et par dage senere, da det igen blev varmere i vejret, så mon ikke de overlevede? Hullet over vinduet er nu lukket – Steffen har fået afsluttet endnu et vindue – og vi får formentlig ikke flere grå fluesnapperkuld i år!

Mere ærefrygtindgydende er vores røde glente. Den har jeg heller ikke noget eget billede af, men den svæver rundt over gården og søen bag os, og er også landet en enkelt gang i indkørslen, mens vi sad og kiggede på den ud ad køkkenvinduet. Godt det ikke er en musvåge!

Og så er der jo solsortene. De er vældig glade for ribs! Faktisk så glade for ribs, at jeg ’lod dem få’ alle ribsene i år. Der var så heller ikke så mange – det er nogle gamle ribsbuske, jeg har fjernet krat omkring, så de kunne få lys, og dem skal vi nu have forynget. Vi tænker både at tage stiklinger til nye buske, og skære de gamle buske ned, så de måske kan bære lidt bær til næste år. Så må vi overveje, om vi vil dele dem alle med solsortene, eller om nogle af buskene skal have net over.

Endelig er der vores allerstørste fornøjelse: svalerne. Hele sommeren har der boet et svalepar i laden, helt oppe i spidsen af taget, på en af tværbjælkerne. Og bortset fra at de – og især deres unger! – skider på gulvet, og man derfor ikke skal have nymalede brædder liggende til tørre lige der, så er de bare til så stor glæde. De har et hul øverst oppe i gavlen, som de flyver ud og ind ad, når vi ikke har døren og skodderne åbne. Det ser helt vildt ud, når de flyver i fuld fart ned og rammer hullet i gavlen. Gad vist hvor mange gange de har ramt forkert, før de lærte det? Og ellers suser de rundt og fanger insekter. Især efter at det store lindetræ blomstrer cirkler de rundt om det insektsummende træ, formentlig med næbet åbent, så de bare kan skovle mad ind. At sidde på gårdspladsen med en kop kaffe og kigge på svaler er bare ren nydelse.