Tag-arkiv: krydderurter

Midsommerweekend på Gammelgård

Jeg tror, at både danskere og svenskere snart glæder sig til, at det bliver rigtig sommer. Lad os sige det sådan, at vi da i hvert fald ikke er tørkeramt …

Midsommerweekend på Gammelgård gik mest med at fare ud og ind: Lige som vi troede, at nu skulle vi være ‘ude og lege’, så rullede endnu en tordenbyge ind over Strömmaköp. Men lidt fik vi da fra hånden. Steffen fik målt hældning på hovedhusets østside, hvor næste tagrende skal konstrueres, og konstateret, at vores hus er piv-skævt – også på den side 🙂 Der blev kørt mere jord på hügelbed no. 2, græsset blev slået, og græsafklippet blev brugt til at dække hügelbed no. 1, hvor græstørven desværre er begyndt at skyde – så den skal kvæles. Næste hügelbed bliver uden græstørv – eller også skal den lægges helt i bunden!

Bortset fra det, så stortrives bronzefennikelen (her et billede, før jeg lagde græsafklip på), og rosmarin, tallerkensmækker og merian har det også fint. Men der er absolut ingen frø, der er spiret.

Det går i det hele taget ikke super-hurtigt med at få frø til at spire og små planter til at gro. Det kan selvfølgelig have noget med denne forsommers kolde og ‘strålende’ vejr at gøre – men vi vil nu under alle omstændigheder gerne have et drivhus til at speede processen lidt op.

Kælderen under laden er fuld af gamle vinduer – så en mini-aktivitet mellem regnbygerne gik på at måle vinduer, og tænke i placering og design af drivhus.

Hvis man abstraherer lidt fra beplantningen, så tror vi, at en placering op ad den vestlige gavl af aftægtsboligen vil være helt ideel. Der er lige ‘enkelte’ træer og buske, der skal fældes, men ellers er der faktisk et lille, plant område ca. 2 m x 1,8 m foran gavlen, som ikke umiddelbart skal bruges til noget bedre.

Så her er et sommerferieprojekt mere: Træer og buske skal fjernes, gavlen skal repareres lidt og males (så det ikke skal gøres EFTER, at der er sat drivhus op …), der er muligvis en enkelt ‘lille’ sten, der skal flyttes lidt, vinduerne skal klargøres – og så skal der konstrueres drivhus. Piece of cake …

Mathis er i gang med at bygge drivhus af gamle vinduer i kolonihaven derhjemme – så vi satser stærkt på, at han gør sig en masse erfaringer, som vi så kan tappe fra.

Timianbed

Skriv et svar

Det blev endnu en dejlig lang weekend på Gammelgård, med pragtfuldt vejr om fredagen, og lidt køligere og mere blæsende i weekenden. Hvilket egentlig ikke gjorde noget – projekterne gav så rigeligt varmen.

På sydsiden af laden fældede Jorge og Karin i maj et ‘spidslønskrat’ og en vilter klatreplante. Resterne i form af stubbe optog nu sammen med diverse græsser en af de bedste plantepladser vi har, med læ, sol og en mur, der afgiver varme.

Det er jo lidt spild, så jeg smøgede ærmerne op og gik i gang med at rydde op og gøre klar til plantning af timian, jeg havde med hjemmefra haven i Lyngby.

Især spidsløns-roden gav sved på panden. Hold nu lige op, hvor har sådan en fætter mange rødder. Og da området heller ikke var heeeelt stenfrit, gav det ikke så lidt af et gravearbejde at få den op. Men man er vel stædig. Og efter et stykke tid også temmelig beskidt …

Men op kom den, kaloriusog så kunne der plantes timian. Der blev også lige plads til tre små esdragon-planter, vi havde købt på Fuglebjerggård. De må godt stå der, indtil de er blevet lidt større, og vi har fået lavet lidt flere timianplanter. Men ellers er det tanken, at de skal hen i hügelbed nr. 1.

Halm på for at holde på fugten – færdigt arbejde.

Så får vi se, om de stadig står der, når vi kommer op næste gang 🙂

På sigt kan det være, at pladsen skal bruges til noget, der er endnu mere varme-krævende. Det tænker vi lige over.

Hügelbedprojekt, der fik et måske-aspargesbed som ‘bi-resultat’

Skriv et svar

Mens Steffen og Bjarne lavede ladedøre og flisede grene til de ‘fugtige’ stier nord for laden, gik jeg videre med mit 2. Hügelbed-projekt. Der skal jo jord på toppen af sådan et Hügelbed, og lige syd for laden havde vi en bunke blandede jord og sten, som vi allerede havde taget lidt fra til det første Hügelbed. Det gik jeg videre med.

Jeg fik ikke dækket hele Hügelbedet, men nu er bunken væk (vi har heldigvis flere bunker inde i Steffens poppel-skov (undskyld: kommende skovhave).

Og så ligger der jo lige pludselig en bar plet jord. Hvad kan man mon bruge den til?

Jeg har hele tiden haft et stort ønske om at have et aspargesbed (elsker asparges), og mens jeg kørte jord, blev dette ønske ved med at rumstere. Så nu er det nu!!

Bortset fra, at det der med at etablere et aspargesbed bare ikke er lige sådan. Jeg vil jo gerne lave dem fra frø, og gør man det, skal man starte et år før med at så aspargesfrø, der så forhåbentlig bliver til små planter, der kan sættes ud i april-maj – dvs. næste år. Og hvad skal vi så gøre ved vores bare plet jord i mellemtiden?

Når man etablerer et aspargesbed, skal man indarbejde en masse næringsrigt materiale i jorden, inden man sætter planterne. Alle anbefaler tang, da asparges oprindeligt er en kyst-plante – men der er altså ikke så meget tang midt i Smålands skove. Halvomsat kompost eller halm m komøg nævnes også, men jeg ved ærligt talt ikke, hvor meget kompost jeg har nået at lave om et år. Tænke, tænke – mens trillebøren skubbes fra bunken til hügelbedet og tilbage igen. Bar jord i et helt år er jo også noget skidt – det vil helt sikkert blive invaderet af græs.

Tanker og diskussioner (med Steffen) og en enkelt forespørgsel til ‘hotlinen’ hos Cathrine resulterede i, at vi nu har været oppe hos Fru Plum på Fuglebjerggård og købe frø til grøngødning. Blodkløver (Trifolium incarnatum), Alexandriner kløver (Trifolium alexandrinum) og Gul Sennep (Sinapis alba) blev det til. Ville egentlig også have haft honningurt (Phacelia tanacetifolia), men de var udsolgt. Når vi kommer op på gården næste weekend, sår jeg dem blandet på ‘pletten’, og de kommer så til at fungere som jorddække, kvælstof-fikserende plante, biplante, og grøngødning til nedarbejdning i jorden, inden jeg sætter asparges næste forår. Jeg fik så også købt aspargesfrø (Asparagus officinalis), som jeg sår denne weekend – og i første omgang sætter indendørs, indtil de kan komme i nogle større krukker til udendørs placering.

Da vi alligevel var på Fuglebjerggård, købte vi også lidt flere krydderurter. Fire forskellige mynte (Mentha)-planter (ingefær, chokolade, grapefrugt og æble), en esdragonplante og salvie-frø. Esdragonen (Artemisia dracunculus) kommer i krydderurte-hügelbedet næste weekend, hvor jeg også prøver at så salvie (Salvia officinalis – skulle bl.a. have som en behagelig sidefunktion, at sneglene ikke kan lide lugten!! Salvie har også smukke (blå!) blomster, og så skulle salvie være godt mod hedestigninger i overgangsalderen …), men mynterne skal gerne sprede sig til mange planter i nogle kasser, så vi kan lave et kæmpestort mynte-bed næste år. Mere om det en anden gang.

Inden vi var på Fuglebjerggård, besøgte vi Naturplanteskolen syd for København. Sikke et sted!!! Her kommer vi helt sikkert igen!!! Denne gang begrænsede vi os til en enkelt kulsukker (vallört – Symphytum × uplandicum), som skal blive stor og stærk, så den kan deles til mange kulsukker om et par år. Kulsukker er en vigtig akkumulatorplante, med rødder, der går meget langt ned og er super-effektive til at hive næringsstoffer op fra de dybere lag, som de øvrige planter ellers ikke får adgang til med deres højereliggende rødder. Så dem vil vi godt ha’ mange af 🙂

Krydderurtebed i det første Hügelbed

Skriv et svar

Kristi Himmelfartsferien havde en perfekt blanding af sol og regn, og jeg fik både plantet og sået krydderurter i det første Hügelbed. Jeg havde ledt efter økologiske krydderurter på forskellige planteskoler hjemme i Danmark, uden held, så det blev simpelthen supermarkedskrydderurter fra Irma og ICA!!

Nøgent hügelbädd, klar til plantning og såning

Så må vi se, om de overlever – det blev til koriander (Coriandrum sativum), persille (Petroselinum crispum), timian (Thymus vulgaris) og rosmarin (Rosmarinus officinalis). Jeg huggede dog også en pæn klods af merianen (Origanum vulgare) hjemme fra haven i Lyngby, og den så ud til at gribe fat og trives med det samme. Bronzefenniklen, som vi fik af Annette på Orø, kom også i jorden, og den skal også nok få fat: den har en stor rod og ser vældig livskraftig ud. Endelig var der en potte med tallerkensmækker (Tropaeolum majus) med sidste kasse fra Aarstiderne – den blev også delt og kom i bedet.

Derudover såede jeg ekstra persille, dild (Anethum graveolens) og koriander.

Nytilplantet krydderurtebed

Efter plantningen dækkede jeg jorden med afslået græs fra græsbunken, så jorden ikke tørrer ud, og de små planter får lidt støtte. De steder, jeg havde sået, lod jeg dog jorden være fri, så frøene kan få lys.

Og så er det bare at vente og se, hvad der overlever, og om der er nogle af frøene, der vil spire. Og – ikke mindst – om sneglene vil lade os smage på sagerne også.