Brændecyklus og æblelund

Jeg havde besøg af Steffen i påsken, og en af de ting, der stod på to-do-listen, var at sikre næste vinters varme.

Strengt taget er det ikke rigtigt – vi er temmelig langt foran med brændeproduktionen og har brænde til i hvert fald en vinters varmeforsyning allerede, men det føles altså også rigtig, rigtig trygt og godt sådan at være foran. Men der var så også en anden grund til at komme videre med brændeproduktionen.

Æblemost- og ciderproduktion

Nord for skovhaven og nordsøen har vi et firkantet område, som vi kalder firkanten, der ville være ideelt til en skovhave, hvis altså ikke det lå lige langt nok fra køkkenet og derfor ikke er et sted, man kommer hver dag. Og det synes vi, at man skal i en skovhave.

Det er en sydvendt skråning med læ fra store træer, og området har formentlig tidligere været anvendt som græsningsmark, eller måske har der tilmed været dyrket på det. Nu er der kæmpestore birke- og grantræer, og et mylder af vilde hassel. Lidt bøg, eg og røn – og en masse kvikgræs, forstås. Området er for godt til birk og gran! Som der så også er rigtig, rigtig meget af i skovene omkring os, så naturen mister ikke en nøglebiotop, ved at vi inddrager området til noget andet. Og så er der lige det der med cider- og æblemostproduktion …

Vi har mostet æbler i mange år, også inden vi fik Gammelgård. Da vi boede i rækkehus i Lyngby, samlede vi æbler ind fra vores forældres haver og mostede dem på terrassen og frøs mosten ned i skabsfryseren. Lækkert! Og relativt hurtigt drukket … De seneste år har vi suppleret æblerne fra forældrenes haver med æbler fra Kobakkegård, hvor Steffen har sin lille hybel i Danmark, og har mostet dem på gårdspladsen, pasteuriseret dem og opbevaret dem i skafferiet i kælderen. Stadig lækkert, og det rækker lidt længere, men stadig ikke så vi har æblemost til hele året, og slet ikke hvis ungerne også skal ha’! Og det vil de jo gerne.

Vi vil altså rigtig gerne have vores egen æbleproduktion. Og gerne med produktion af så mange æbler, at der både bliver most nok til os og lidt til ungerne (jeg passer lige på ikke at love for meget her …), og så der også kan blive til at eksperimentere med cider! Vi har seks æbletræer i skovhaven, og Steffen er i fuld gang med at pode Elstar-kviste på de vildæbletræer, der stod på grunden i forvejen, men der skal jo også være til at spise æbler! Og æbler er en absolut topscorer til vinteropbevaring af frisk frugt.

Forberedelse af en æblelund

Så vi skal ha’ flere æbletræer, er konklusionen. ‘Firkanten’ må inddrages. Firkanten er som sagt fuld af meget høje graner og birk, og der står også en række af dem langs vejen. De giver selvfølgelig læ til området, men også skygger for formiddagssolen. Håkan, der bor lidt længere oppe ad vejen, er heller ikke vild med dem. Han vil hellere ha’ lidt mere himmel at se på. Eller kunne kigge ned til os og helt op til Calle, som han siger.

Læ til en æblelund kan godt leveres af noget, der ikke er 20-30 meter højt. Som er mere diverst end bare birk og gran, som blomstrer om foråret og evt. giver noget spiseligt om sommeren. Så rækken af træer langs vejen skal ned (ligesom granerne og birketræerne inde i firkanten) og erstattes af et andet læhegn – noget med mirabeller, vilde kirsebær, vilde æbler, slåen, hyld, … Nogle af de eksisterende høje træer vil uvægerligt skulle fældes ind i firkanten, andre kan fældes ud over vejen. Det første er noget skidt, når man lige har plantet små æbletræer, og det sidste er noget, vi ikke har lyst til at gøre selv. Derudover er der rigtig meget træ – og vi mangler som sagt ikke SÅ meget brænde. Alt det må kunne kombineres på en eller anden måde, så jeg spurgte sidste år Håkan (som har brændefyr og egen skov, så han mangler på den ene side ikke træ, men er på den anden side ret god til at fælde høje træer), om ikke han kunne hjælpe os med at fælde træerne langs vejen, overtage dem og lave dem til brænde til sit eget brændefyr, og så på et senere tidspunkt (når vi bliver gamle og ikke har flere træer, vi vil fælde) levere en tilsvarende mængde træ fra sin skov til vores brændekomfur. Den var han med på – hvad som helst for at få mere udsigt, tror jeg. 😉

Planen var, at han skulle hjælpe os med at fælde træerne – ikke at han skulle fælde dem. Men så lukkede grænsen, og Steffen blev landsforvist. Først troede vi jo, at det bare ville være et par uger, men de svenske smittetal blev bare højere og højere, og på et tidspunkt midt i januar indså vi, at Steffen ikke ville kunne nå at komme hjem og fælde træer, inden saften steg i træerne.

En ting (mindst! en ting) har vi nemlig lært os som gårdejere med egen brændeproduktion: Der er en årscyklus for brændeproduktion, som man med fordel kan følge, hvis man vil have godt, tørt brænde, der er let at fyre med, og som ikke ryger og oser. Den går ud på, at man fælder træerne i løbet af vinteren, inden saften stiger; får træet savet op og flækket i løbet af foråret; og lader brændet tørre over sommeren. Så er det i princippet klar til brug, når fyringssæsonen starter samme efterår. Men hvis det ligger tørt, kan det også sagtens gemmes til året efter.

Træerne skulle altså ned senest i februar, og grænsen ville være lukket mindst til slut-marts. Dilemma. Bortset fra, at det var det altså ikke for Håkan. Han kunne da bare få sønnen til at hjælpe sig med fældningen i stedet for Steffen. Så halvdelen af rækken på ca. 30 meter blev fældet i slutningen af januar, og træstammerne blev transporteret væk. Det tog ca. 2 x ½ dag! Jeg var også lidt med, mest til at holde øje med, at der ikke kom biler, mens det ene træ efter det andet blev væltet ud over vejen. Og så lidt til at hive grene væk fra vejen, efterhånden som Håkan og Lukas savede dem af træstammerne.

Nogle af træerne blev fældet ind i firkanten, og deres grene fik lov til at blive liggende. Jeg havde nemlig yderligere en plan. Som involverede endnu en nabo! (Ved ikke rigtig, hvad jeg skulle have gjort denne vinter uden mine helt fantastiske naboer!).

Det varer et par år, inden man får æbler på et nyplantet æbletræ. (Det varer mere end et par år, hvis man også vil lave æbletræerne selv …). Så vi vil helst ikke vente for længe med at komme i gang med selve æbletræsplantningen. Faktisk ville vi ideelt set gerne plante træerne for et par år siden (jeg ved godt, at der er noget med grammatikken i den sætning!). Det kan så ikke lade sig gøre – hverken grammatisk eller i praksis –  men næstbedst er at plante de første æbletræer dette forår. Det kan så heller ikke lade sig gøre (som det vil fremgå om lidt), så tredjebedst er at plante de første æbletræer, når sommeren går på hæld.

For at det kan lade sig gøre, skal nogle af træerne inde i firkanten også ned i år. Mere præcist tre 25 meter høje birketræer og et kæmpe grantræ. Lige præcis tilpas til at lave et område at plante på og lige præcis tilpas til at fylde brændeskuret. Og Steffen var jo altså stadig ikke til rådighed. Og det der med at fælde så store træer med den store motorsav, det nægter jeg altså. Så jeg smuttede lige over vejen og hørte, om ikke genbo kunne træde til. Det tog ham præcis et kvarter at lægge de fire træer ned. Og de landede præcis på de grene, der var efterladt fra det første fældeprojekt, så de ikke lå på jorden og fik for meget fugt. Jeg kunne selv save grene af og også skære de tyndeste dele af stammerne i de rigtige længder, ned til at de var så tykke, at min lille el-sav ikke ville være med mere. Nu kunne resten så ligge der og lufte, til Steffen fik lov at komme hjem og save dem op med den store sav.

Det gjorde han så i påsken. For et par dage. Der også skulle anvendes til enkelte andre ting på to-do-listen. Så han blev naturligvis ikke færdig. Og kommer først igen, når han næste gang kan tage ferie til den isolation, han skal i tilbage i Danmark, hver gang han har været hjemme på Gammelgård!! Så der er altså ikke heeelt klar til plantning af æbletræer allerede nu i foråret.

Vi har målt os frem til, at der bliver plads til ni æbletræer i det område, der er ryddet nu. Hvis altså Håkan mener, at resten af træerne langs vejen kan fældes næste vinter på en måde, så de ikke ramler ind i området med nyplantede træer. Det finder vi ud af inden august. Og i mellemtiden researcher vi på gode cider-sorter, der er hårdføre nok til at gi’ æbler i Småland.

Resten af firkanten skal så tilplantes i 2022-23, når resten af de største træer er fældet til hhv. Håkans brændefyr og vores eget brændeskur. Så vil vi også ha’ 3-4 års brændeforbrug ‘i banken’ hos Håkan. Ikke dårligt!

Brændestatus på Gammelgård

For to år siden (er det allerede så længe siden???!), fiksede Steffen et nyt, gammelt brændeskur til mig. Jeg skriver ’til mig’, fordi det er mig, der er primær brændeansvarlig. Det er også mig, der har ‘designet’ den indvendige indretning af brændeskuret, og det er sk… g… designet. Når jeg skal sige det selv. Og det skal jeg jo – nu har jeg nemlig to års erfaring med designet, og det funker bare.

Størrelsen på rummet var givet, hvor hjørnestolperne skulle stå var også givet, og at der var højt til loftet ligeså. Men ellers havde jeg frit design-spil. Designet skulle tilfredsstille fem behov, hvoraf fire af dem handler om, at jeg fysisk skal kunne holde til brændeproduktion i mange år endnu:

  1. Der skal være plads til, at der er mindst et års tørt brænde til rådighed, når fyringssæsonen for alvor går i gang om efteråret. Vi fyrer også lidt i løbet af sommeren, men hovedparten af brændet forbruges fra oktober til og med april. Afhængig af vinteren har vi et forbrug på ca. 8 m3 til fyring i hhv. brændekomfuret (der assisterer varmepumpen med at varme vand til gulvvarmen) og brændeovnen i stuen.
  2. Antallet af gange, jeg skal have fat i hvert stykke træ, frem til at det ligger kløvet i skuret, skal være så få som muligt.
  3. Jeg vil ikke have for mange løft.
  4. Jeg vil stå i tørvejr og flække brænde, så jeg også kan pusle med det, når vejret ikke er til at arbejde ude (hvilket hænder relativt ofte i februar-marts-april, som er den periode, hvor der skal flækkes brænde).
  5. Jeg vil IKKE flytte rundt på brændekløveren, hver gang jeg skal flække brænde, som jeg gjorde de første år på Gammelgård. Den er møgtung, hjulene holder ikke (er blevet skiftet én gang), og jeg får blå mærker af det!

Resultatet blev, at indgangen til rummet blev flyttet i forhold til placeringen i den oprindelige bygning, så den var centreret i forhold til rummet. Det gav to reelle rum med en gang imellem, der var lige akkurat bred nok til, at brændekløveren nu kunne bo inde i selve brændeskuret og ikke skulle transporteres nogen steder hen. På hver side af gangen blev rummene inddelt i tre båse med aftagelige låger frem mod gangen, så brændet kan ligge i en høj bunke. Jeg stabler ikke, smider det bare, så der er maksimalt luft mellem brændestykkerne. Lågerne er todelte, så man kan løfte halvdelen af, når bunken bliver lavere, og stadig nå brændet, uden at det triller ud på gangen (supersmart detalje!).

Ydervæggene blev beklædt med brædder med store mellemrum, så der kunne blive reel gennemtræk, og væggene mellem båsene blev ligeledes lavet med god plads mellem brædderne. Normalt anbefaler man, at man lader brænde lufte under åben himmel et par måneder, inden man stabler det under tag. Men det giver rigtig mange arbejdsgange – og et behov for en opstablingsplads uden for brændeskuret. Hvilket vi ikke rigtig havde. Brændeflækkeren kræver stærkstrøm, hvilket jeg fik elektrikeren til at installere i selve brændeskuret, så jeg kunne stå i tørvejr og flække brænde – men hvis jeg skulle flække brændet der, og så køre det et eller andet sted hen til luftning, for et par måneder senere at skulle bukke mig ned og samle det op og køre det tilbage til brændeskuret igen, ville det give alt for mange løft (og alt for stort tidsforbrug).

Så usikkerhedsmomenter/eksperimentet i designet var, om der ville være tilstrækkelig meget gennemtræk i skuret til, at brændet tørrede ordentligt, selvom det blev smidt direkte fra brændeflækkeren til boksene. At der er så højt til loftet og rigelig luftudveksling også oppe i toppen over brændebunkerne er en vigtig detalje i den sammenhæng.

Spændende var det også, om indholdet i de seks båse ville række også til en rigtig kold vinter, hvor der fyres ekstra meget. som fx denne vinter.

Svaret på begge spørgsmål er ja. Jeg har haft den mest fantastiske tørre, let-tilgængelige brænde lige udenfor hoveddøren i det smukkeste lille brændeskur. Og jeg har brugt lidt mere, end jeg ville have brugt en normal vinter – men ikke i nærheden af det hele.

Så nu skal vi bare hvert forår sørge for, at brændeskuret bliver fyldt op efter vinteren, så vil vi altid have tørt brænde til hele den efterfølgende vinter.

Jeg er nu i fuld gang med at flække det, Steffen nåede at save op i påskeferien. Resten kommer, næste gang han kommer hjem, og i mellemtiden ligger det på grenene oppe i firkanten og lufter.

 

 

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.