Bi lidt …

Siden vi købte Gammelgård, har vi vidst, at vi skulle have bier. Vi har derfor begge gået på både almindelige begynder-bikurser, og er nu i gang med et kursusforløb om toplistekuber. Midt i april ringede Christinas lærer fra begynderkurset: ”Er I klar? Jeg har en bi-familie, der trænger til et nyt sted at bo!”. Det var vi ikke. Planen har hele tiden været, at vi skulle have bier efter vores sidste kursusgang i starten af juli, så jeg ville ha’ hele foråret til at bygge kuben færdig og finde ud af, hvor den skulle stå.

Men klar blev vi! Jeg fik bygget toplistekuben færdig (mere om toplistekuber og byggeprojektet i senere indlæg), og vi fandt ud af, at de da skal ha’ søudsigt, så vi fik lavet en lille terrasse, som kuben kan stå på nede ved ’Sydhavet’. En terrasse, fordi bier ikke er glade for græsslåmaskiner.

Overfladebehandling med linolie og bivoks

Toplistekuben på plads ved søen på den nye terrasse. Nu mangler kun bierne!

Det tog 1½ uge, så sidste weekend i april var vi en tidlig morgen ovre hos Alice og hente vores første bier. Tidlig morgen, fordi så er bierne ikke fløjet ud endnu, og vi får dem alle med. ”Lidt” spændende: Bikuben med titusindvis af bier blev lukket med fiberdug og lidt gaffa-tape og smidt i bagagerummet. Gæt om jeg kørte forsigtigt! Det gik nu fint. Ikke en eneste af ’damerne’ slap ud i bilen.

Og så afsted …

Vel fremme på Gammelgård blev kuben sat på et lille bord, der hvor toplistekuben skal ende med at stå. Når bierne kommer ud et nyt sted, hvor de ikke kender omgivelserne, tænker de: ”Hvor pokker er jeg nu?”, flyver en lille tur og nulstiller GPS’en. Herefter vender de tilbage til præcis dette sted, når de har været ude at flyve. Flytter man kuben en meter, ka’ de ikke finde hjem! Nå – iført fuldt biudstyr, fjernede jeg fiberdugen og tapen og trådte hastigt et par skridt tilbage. Der skete ikke en pind. Det var gråt og lidt fugtigt i vejret, så bierne blev fornuftigt nok indendøre. De begyndte først at flyve om eftermiddagen, da solen kom frem.

Spændende var det

Næste dag skinnede solen, og bierne skulle flyttes over i toplistekuben. Udfordringen her er, at de rektangulære rammer med bikagerne på skal ned i en toplistekube med skrå sider. Det kan man ikke. Så må man låne … Øvelsen bestod i, at den enkelte ramme skulle saves i stykker og skrues på en topliste, bikagens sider skæres skrå (i den rigtige vinkel) og listen løftes forsigtigt over i toplistekuben, uden at bikagen knækker, og uden at tabe en masse bier på jorden (specielt dronningen skal man selvfølgelig være opmærksom på!). Det hele foregik medens 1000-vis af bier kravlede rundt på kagerne og i øvrigt fløj rundt og passede deres arbejde. Lige dér fandt vi ud af, at vi har flinke bier: På trods af at vi skilte deres hjem ad, skar det i småstykker og samlede det igen, fortsatte de bare med at passe deres arbejde, som om intet var hændt. På trods af dette var det et lidt hektisk moment, som krævede al vores opmærksomhed og alle vore fire hænder, så vi har ingen billeder af det.

Bikuben på plads foran toplistekuben

En af de rammer vi har skåret til. De bier, der hænger i kæder nederst, er byggebier

Nu tre uger efter at bierne flyttede ind, har de det stadig godt. Samfundet trives og vokser støt. De startede på 10 lister og fylder nu det dobbelte, og de bygger fortsat. Vi har været i kuben tre gange, hvor de vigtigste opgaver var at tjekke, at bierne har det godt, og så at sørge for, at de har plads nok. Hvis arbejderne ikke har plads til den nektar og pollen, de slæber hjem, så deler samfundet sig, og halvdelen flyver væk – de sværmer. Hvis dronningen ikke har ledig plads til at lægge æg, sker det samme, så en gang om ugen åbner vi kuben og lægger tomme lister ind, som de kan bygge på.

En af de kager, bierne har bygget selv fra bunden (eller rettere ‘fra toppen’) af. De har kun brugt 14 dage!

Derudover kigger vi selvfølgelig til bierne dagligt. Dels er der en inspektionsrude, så man kan kigge ind uden at forstyrre, dels kan man sidde og kigge på bierne, der flyver til og fra. Dybt fascinerende og helt sikkert. Bier stikker ikke, hvis man lader dem være i fred. Det er hvepsene, der er aggressive.

Et kig ind gennem inspektionsruden. Nybyggede bikager og mange bier.

Bier under indflyvning. De orange ‘bukser’ er pollen.

Nu går vi så og lurer på, om ikke vi skal ha’ en bifamilie mere. Måske til sommer?

Bierne trækker på mælkebøtter/maskros lige nu. Strengt taget ved jeg ikke, om bien er en af vores (en af naboerne har også honningbier), men mælkebøtten er …

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.