8’eren

I godt et år har jeg haft et ’lille’ projekt, der bestod i at befri 8’eren for rodskud og rødder. Nu er jeg næsten færdig!!!

8’eren er bed nr. 8 i skovhaven (ja, vi har stadig ikke fundet på mere begavede navne til bedene, og tal-navnene begynder at hænge fast, så hvis nogen har bud på bedre navne, må de meget gerne komme frem med dem, inden vi ikke kan finde ud af andet end kedelige tal-navne). Det område, 8’eren ligger på, var, før vi gik i gang, helt tilvokset med popler og poppelskud, vilde hindbær, brændenælder og kvikgræs. Det er, hvad det er – hvad værre var: Nogen havde også engang i fortiden lagt en stor bunke grus iblandet ral og en stor bunke jord. Begge bunker var også gennemvokset med poppelskud og kvikrødder.

Udover at fordele jord fra søudgravningen har vi jo ellers ikke gravet i skovhaven – hvad der måtte være af rodukrudt er vi lige så stille og roligt ved at have udryddet med jorddække. Men den metode gik altså ikke her. Poppelskud er ret ligeglade med jorddække, og rødderne, de skød fra, flettede sig ind imellem hinanden – og altså også ind i grus/ral bunken. Jeg kunne ikke fjerne grus/ralbunken uden også at fjerne poppel-rødderne – og omvendt.

Så siden sidste efterår har jeg altså gravet. Og gravet. ’Min kone gravemaskinen’, siger Steffen. ’Siler du det?’, spørger en nabo? ’Det skal nok gå, bare du tager lidt ad gangen’, siger en anden nabo. ’Graver du nu igen?’, spørger en tredje nabo. Alle følger nysgerrigt mit mulvarpearbejde og ryster måske også lidt på hovedet, når jeg ikke ser det.

Men i søndags nåede jeg igennem!! På et område på ca. 30-40 m2 er der ikke en eneste rod tilbage. Eller ral, for den sags skyld. Rallen er kørt hen på dæmningen vest for Nordsøen, hvor efterårets regn har nødvendiggjort en hævning af stien op til skoven nord for Nordsøen. Så er det jo praktisk, at man lige har en bunke ral ved hånden … Rødderne har jeg dumpet i ’fogeldammen’, som bagbo kalder et lidt utilsigtet vandhul nord for Nordsøen, som kun eksisterer, når det er så vådt i vejret, som det har været dette efterår. Fogeldammen skal fyldes op med tiden – og det er faktisk ret praktisk at have den til losseplads til poppelrødder, kvikrødder og andet ukrudt, som jeg ikke vil anvende i komposten.

Jeg begyndte som sagt sidste efterår og fortsatte indtil frosten gik i jorden. Så gravede jeg lidt i foråret, da frosten var væk igen, men det var den temmelig sent, så jeg nåede ikke så meget, før der var for mange insekter til, at det var sjovt med lige den opgave (der var også lige et par brædder, der skulle males …). Og så er jobbet altså færdiggjort her efter vækst- og insektssæsonens slut. Jeg tør slet ikke gætte på, hvor mange timer, jeg har anvendt på det. ’Hvorfor får du ikke nogen med en maskine til at grave det?’ Endnu et godt spørgsmål – men det har jeg så et par rigtig gode svar på. For det første kommer der ikke flere tunge maskiner ind i skovhaven, hvis vi overhovedet kan undgå det. Stierne er ikke lavet til store maskiner, og jorden skal ikke komprimeres af tunge maskiner. Men derudover kan maskiner heller ikke sortere jord fra rødder og ral. Og jorden skal jeg jo bruge.

Jorden ligger nu i bunker langs kanten af 8’eren – jeg nåede ikke at fordele den ud over hele bedet inden frosten ankom i mandags, og der lagde sig et 15 cm tykt lag sne over det hele. Men når jorden er fordelt, kommer der en rigtig hyggeopgave: planlægning af, hvad der skal plantes i bedet. Her får Steffen så lov til at være med – og vi har allerede mange ideer og drømme.

8’eren har en super placering i den nordlige ende af skovhaven. Når læhegnet ud mod vejen vokser op, og vi får plantet buske, der kan læ for vestenvinden, bliver det et rigtigt smørhul. Fuld sol frem til v 4-tiden om eftermiddagen om sommeren. Og jo altså læ – og garanteret ingen rødder!

 

Skriv et svar