Tag-arkiv: planter

Nye planter

Det er farligt at have en hel lørdag uden program hjemme i Danmark. Især efter at vi har opdaget Naturplanteskolen kun 20 minutters kørsel hjemmefra … Og de følger levende med i, hvor langt vi er kommet, hver gang vi kommer :-). Lidt pudsigt – og ærgerligt – at der ikke er en tilsvarende planteskole i Småland. På den anden side giver det jo anledning til også at lege skovhave, når vi er i Danmark.

Dagens høst blev:

Daglilje (hemerocallis hybrid, Ed Murray). Første billede er, som den ser ud nu, uden blomster – blomsterbilledet har jeg fundet på nettet. Glæder mig til at se vores egen i blomst næste år! Og til at smage knopper og blomster – forhåbentlig smager de lige så vidunderligt som de gule dagliljer 🙂

To amerikanske blåbær (vaccinium corymbosum, Darrow og Elisabeth). Selvom vi har masser af blåbærbuske i skoven omkring os, så har 8 år i Sverige nu også lært os, at det svinger rigtig meget med blåbærshøsten. I år har vi fx slet ikke fået samlet ind til blåbærmarmelade, og det er kun blevet til smånipseri direkte i munden, når vi har været ude og gå i skoven. Så vi prøver at supplere med de store blåbær i haven, selvom vi for nogle år siden syntes, at det var snyd!

To storfrugtede tranebær (vaccinium macrocarpon, Howes og Big Pearl). Jeg glæder mig til egenproduceret tranebærsaft!

En kinesisk Skt. Hansurt (Hylotelephium spectabile, Carmen). Indtil skovhaven er kommet lidt længere, skal den bo i Hügelbed nr. 1 sammen med den Skt. Hansurt, jeg har haft med hjemmefra, og som jeg ikke ved hvad sort er. Men efter at jeg har fundet ud af, hvor godt de smager – og hvor mange forskellige sorter der er – så er det en plante, jeg skal have mange flere af.

Vintersar (Satureja Montana, sort ukendt). Også kaldet bønneurt, da den er god at koge med, når man koger bønner – så er de lettere fordøjelige. Sjovt at vi ikke bruger den meget mere.

Anisisop (agastache rugosa), også kaldet koreansk mynte. Fantastisk biplante og teplante, med lakridssmag.

Og så prøver vi endnu en gang med en spinatranke (hablitzia tamnoides). Sneglene åd jo den første, så denne gang bliver den i beskyttet bolig i Lyngby på et højt bord i havens skyggefulde hjørne, indtil den er blevet stor og stærk. Den flytter så med til Sverige, og et træ i skyggen den kan klatre op ad, næste forår.

Alle de planter, vi anskaffer nu, før vi er klar til at plante i skovhaven, skal med tiden være moderplanter til forhåbentlig mange af hver slags. De skal nurses og opformeres, i planteskolen og i de hügelbede, vi efterhånden får anlagt, så vi ikke står helt på bar bund, når vi skal til at tilplante skovhaven.

Koriander til hügelbed no. 1

Skriv et svar

Som tidligere nævnt går det ikke super-godt med at få frø til at spire i hügelbedet. Faktisk går det slet ikke, indtil videre. Formentlig er jorden for kold, og frøene for attraktive for alle fuglene.

For lige at teste, om jeg overhovedet kan lokke frø til at spire, har jeg sået korianderfrø i en bakke hjemme i vinduet i Lyngby.

Og de var lang tid om at spire – knap 14 dage trods en lun plads indendøre – men nu er de der næsten allesammen. Det er altså fascinerende, når sådan en lille spinkel spire løfter sit eget frø op i luften uden at knække!

Koriander bruger vi i rå mængder, og selvom det ikke ligefrem er en skovhaveplante, så skal vi nu alligevel prøve, om ikke vi kan holde os selv med koriander om sommeren. Så næste skridt i eksperimentet med at få frø til at blive til planter i hügelbedet er at lave mange, små korianderplanter i et tilsvarende varmt, beskyttet miljø, der så kan plantes over i hügelbedet, når de er blevet større og mere robuste, og forhåbentlig kan modstå fugle og snegle.

Regnen var ikke helt fraværende lørdag, så det gav anledning til en kaffepause indendøre med den ‘pot-maker’, jeg fik af Steffen i fødselsdagsgave i vinter (og nej – det har ikke noget med en rygepause at gøre …). Jeg fik produceret en masse små avis-potter, fyldte dem med våd så-jord, og lagde et enkelt korianderfrø i hver. De får nu lov at stå i en mørk krog i stuen i nærheden af brændeovnen, indtil de spirer. Så er det forhåbentlig blevet rigtig sommer – og i hvert fald er vi flyttet til Sverige for sommeren, og så kan spirerne komme til at stå i solen i et vindue – eller måske ligefrem komme ud i varmen (hvis det altså er blevet varmt til den tid …)!

Om så sneglene vil lade dem være i fred i hügelbedet, er en anden sag. Det tager vi til den tid – men om jeg så skal stå ved siden af bedet i døgndrift med en plantesaks og vogte over dem, så finder vi en løsning!

Vi har allerede fået snegle-ædt tre klokkeblomst-planter, så den veletablerede plante i en krukke hjemme fra Lyngby er nu blevet placeret på trappen op til ‘den fine indgang’, som vi aldrig bruger. Måske er vi heldige, at sneglene ikke kan finde derop. Der står den også fint ved siden af en af de mange digitalis, der nu blomstrer alle mulige steder på grunden

Midsommerweekend på Gammelgård

Skriv et svar

Jeg tror, at både danskere og svenskere snart glæder sig til, at det bliver rigtig sommer. Lad os sige det sådan, at vi da i hvert fald ikke er tørkeramt …

Midsommerweekend på Gammelgård gik mest med at fare ud og ind: Lige som vi troede, at nu skulle vi være ‘ude og lege’, så rullede endnu en tordenbyge ind over Strömmaköp. Men lidt fik vi da fra hånden. Steffen fik målt hældning på hovedhusets østside, hvor næste tagrende skal konstrueres, og konstateret, at vores hus er piv-skævt – også på den side 🙂 Der blev kørt mere jord på hügelbed no. 2, græsset blev slået, og græsafklippet blev brugt til at dække hügelbed no. 1, hvor græstørven desværre er begyndt at skyde – så den skal kvæles. Næste hügelbed bliver uden græstørv – eller også skal den lægges helt i bunden!

Bortset fra det, så stortrives bronzefennikelen (her et billede, før jeg lagde græsafklip på), og rosmarin, tallerkensmækker og merian har det også fint. Men der er absolut ingen frø, der er spiret.

Det går i det hele taget ikke super-hurtigt med at få frø til at spire og små planter til at gro. Det kan selvfølgelig have noget med denne forsommers kolde og ‘strålende’ vejr at gøre – men vi vil nu under alle omstændigheder gerne have et drivhus til at speede processen lidt op.

Kælderen under laden er fuld af gamle vinduer – så en mini-aktivitet mellem regnbygerne gik på at måle vinduer, og tænke i placering og design af drivhus.

Hvis man abstraherer lidt fra beplantningen, så tror vi, at en placering op ad den vestlige gavl af aftægtsboligen vil være helt ideel. Der er lige ‘enkelte’ træer og buske, der skal fældes, men ellers er der faktisk et lille, plant område ca. 2 m x 1,8 m foran gavlen, som ikke umiddelbart skal bruges til noget bedre.

Så her er et sommerferieprojekt mere: Træer og buske skal fjernes, gavlen skal repareres lidt og males (så det ikke skal gøres EFTER, at der er sat drivhus op …), der er muligvis en enkelt ‘lille’ sten, der skal flyttes lidt, vinduerne skal klargøres – og så skal der konstrueres drivhus. Piece of cake …

Mathis er i gang med at bygge drivhus af gamle vinduer i kolonihaven derhjemme – så vi satser stærkt på, at han gør sig en masse erfaringer, som vi så kan tappe fra.

Timianbed

Skriv et svar

Det blev endnu en dejlig lang weekend på Gammelgård, med pragtfuldt vejr om fredagen, og lidt køligere og mere blæsende i weekenden. Hvilket egentlig ikke gjorde noget – projekterne gav så rigeligt varmen.

På sydsiden af laden fældede Jorge og Karin i maj et ‘spidslønskrat’ og en vilter klatreplante. Resterne i form af stubbe optog nu sammen med diverse græsser en af de bedste plantepladser vi har, med læ, sol og en mur, der afgiver varme.

Det er jo lidt spild, så jeg smøgede ærmerne op og gik i gang med at rydde op og gøre klar til plantning af timian, jeg havde med hjemmefra haven i Lyngby.

Især spidsløns-roden gav sved på panden. Hold nu lige op, hvor har sådan en fætter mange rødder. Og da området heller ikke var heeeelt stenfrit, gav det ikke så lidt af et gravearbejde at få den op. Men man er vel stædig. Og efter et stykke tid også temmelig beskidt …

Men op kom den, kaloriusog så kunne der plantes timian. Der blev også lige plads til tre små esdragon-planter, vi havde købt på Fuglebjerggård. De må godt stå der, indtil de er blevet lidt større, og vi har fået lavet lidt flere timianplanter. Men ellers er det tanken, at de skal hen i hügelbed nr. 1.

Halm på for at holde på fugten – færdigt arbejde.

Så får vi se, om de stadig står der, når vi kommer op næste gang 🙂

På sigt kan det være, at pladsen skal bruges til noget, der er endnu mere varme-krævende. Det tænker vi lige over.

Myntebed

Skriv et svar

Vi har en meget stor gårdsplads, hvor der for øjeblikket bare er græsser. Det er måske lige i overkanten, så fra vi startede med at slå græsset, har vi haft en idé om, at den lille skråning mellem hovedhuset, laden og fase 1 af skovhaven måtte kunne bruges til noget sjovere.

Vi er blevet ret glade for mynte i madlavningen, og erfaringerne hjemme fra den lille have i Lyngby er, at mynte breder sig ad h…. til, ind over alt muligt andet. Derfor er der ikke mynte i hügelbed nr. 1.

Vi har lyst til at have et rigtigt stort myntebed – altså som i seriøst stort myntebed. Og det kan passende være på skråningen. Men først skal græsset kvæles, så weekendens 2. projekt bestod i ‘mulching’ af det kommende myntebed.

Først slog Steffen alt det høje græs med buskrydderen, og så gik jeg ellers i gang med våde aviser og grøntklip fra græs- og brændenældeslåning. I øvrigt er Kristelig Dagblad (fra naboerne derhjemme) ubetinget bedre til mulching end Information … Jeg er vældig glad for min avis, men den fylder ikke så meget, når den bredes ud!

Karl (vores nye genbo) var også ude med buskrydderen og ryddede højt græs omkring vores skraldespande og postkasser, så jeg ilede lige ned til vejen og hørte, om det var ok, at jeg tog det også, eller om han skulle bruge det til noget. Han så lettere forvirret ud (skøre danskere), men havde bestemt ikke noget imod, at jeg rev græsset sammen og tog det med op på gårdspladsen.

Steffen vil meget gerne have et kirsebærtræ midt i bedet, så det gjorde vi klar til (fjernede ral – jo, der er spredt ral på hele gårdspladsen!!! – og løsnede jorden), og så stak vi et gammelt kosteskaft ned, hvor det skal stå. Så skal vi bare skubbe dæklaget væk, når vi skal sætte træet – enten i eftersommeren eller til næste forår.

Jeg løb tør for aviser godt halvvejs, men min mor har lovet at samle sammen til mig – og jeg er sikker på, at Frederiksborg Amtsavis og Politiken er lige så gode som Kristelig Dagblad. Så kan jeg gøre arbejdet færdig næste gang.

Så hvis naboerne nu kigger op, mens vi er væk, for at se, hvad det er vi har gang i, vil de se en mærkelig halvfærdig bunke afklippet ukrudt lagt ovenpå våde aviser, og med et kosteskaft i midten! Vi arbejder hårdt for at få etableret vores ry som mærkelige 🙂