Som tidligere nævnt går det ikke super-godt med at få frø til at spire i hügelbedet. Faktisk går det slet ikke, indtil videre. Formentlig er jorden for kold, og frøene for attraktive for alle fuglene.

For lige at teste, om jeg overhovedet kan lokke frø til at spire, har jeg sået korianderfrø i en bakke hjemme i vinduet i Lyngby.

Og de var lang tid om at spire – knap 14 dage trods en lun plads indendøre – men nu er de der næsten allesammen. Det er altså fascinerende, når sådan en lille spinkel spire løfter sit eget frø op i luften uden at knække!

Koriander bruger vi i rå mængder, og selvom det ikke ligefrem er en skovhaveplante, så skal vi nu alligevel prøve, om ikke vi kan holde os selv med koriander om sommeren. Så næste skridt i eksperimentet med at få frø til at blive til planter i hügelbedet er at lave mange, små korianderplanter i et tilsvarende varmt, beskyttet miljø, der så kan plantes over i hügelbedet, når de er blevet større og mere robuste, og forhåbentlig kan modstå fugle og snegle.

Regnen var ikke helt fraværende lørdag, så det gav anledning til en kaffepause indendøre med den ‘pot-maker’, jeg fik af Steffen i fødselsdagsgave i vinter (og nej – det har ikke noget med en rygepause at gøre …). Jeg fik produceret en masse små avis-potter, fyldte dem med våd så-jord, og lagde et enkelt korianderfrø i hver. De får nu lov at stå i en mørk krog i stuen i nærheden af brændeovnen, indtil de spirer. Så er det forhåbentlig blevet rigtig sommer – og i hvert fald er vi flyttet til Sverige for sommeren, og så kan spirerne komme til at stå i solen i et vindue – eller måske ligefrem komme ud i varmen (hvis det altså er blevet varmt til den tid …)!

Om så sneglene vil lade dem være i fred i hügelbedet, er en anden sag. Det tager vi til den tid – men om jeg så skal stå ved siden af bedet i døgndrift med en plantesaks og vogte over dem, så finder vi en løsning!

Vi har allerede fået snegle-ædt tre klokkeblomst-planter, så den veletablerede plante i en krukke hjemme fra Lyngby er nu blevet placeret på trappen op til ‘den fine indgang’, som vi aldrig bruger. Måske er vi heldige, at sneglene ikke kan finde derop. Der står den også fint ved siden af en af de mange digitalis, der nu blomstrer alle mulige steder på grunden