Som jeg har skrevet tidligere, har vi taget en jordprøve i det område, der skal være skovhave, og fået den analyseret. Området er rimeligt ensartet, men jeg gjorde alligevel, som der stod i vejledningen, og gravede huller fire forskellige steder, tog fire prøver, blandede dem godt og sendte så en pose jord til Göteborg.

Planter har ikke brug for vitaminer, men derimod for mineraler og næringsstoffer. De næringsstoffer, der skal bruges mest af, kaldes makronæringsstoffer, de, der skal bruges mindre af kaldes – tadaaa! – mikronæringsstoffer! Vi har i denne omgang kun fået testet for makronæringsstofferne.

Analysen måler de tre makronæringsstoffer, der oftest er problemer med (fosfor, kalium og magnesium), surhedsgrad (pH), ledningstallet (mængden af næringssalte i jorden) samt jordens mineralske sammensætning (indhold af muld, ler og sand).

Næringsstofferne er afgørende for planternes trivsel og vækst. Vores prøve viser, at fosfortallet er fint, men at kalium- og magnesiumindholdet er i underkanten. Ledningstallet er OK.

Surhedsgraden (pH) påvirker ikke direkte plantevæksten, men indirekte, fordi forskellige plantenæringsstoffer er vandopløselige ved forskellige surhedsgrader. pH styrer altså, hvilken næring der er tilgængelig for planterne. Vores pH er for lav; Jorden er sur!

Til gengæld er jordsammensætningen fin. Vi har ’mådelig muldholdig’ jord, som de siger i Sverige …

Så hvad gør vi nu?

Jorden skal tilføres kalk (for at hæve pH, så vi kan dyrke andet end blåbær), kalium og magnesium samt kvælstof (N). På helt kort sigt kan det godt være, at vi giver området en ’vitaminpille’, og kalker jorden en gang eller to (for at hæve pH og for at tilføre magnesium) og at vi spreder noget træaske (det hæver også pH og tilfører kalium).

Men som med mennesker gør vitaminpiller det ikke alene. Vi vil ikke bruge kunstgødning, da det er noget frygteligt griseri at fremstille, da man meget nemt får overdoseret og fordi kunstgødning kun er en ‘vitaminpille’ – det gør intet andet godt for haven. Vi vil skabe en robust have, hvor tingene er så meget i balance som overhovedet muligt. Det betyder blandt andet:

• At vi skal kompostere alt, hvad vi kan komme i nærheden af, både i kompostbeholderne, men i høj grad også direkte på jorden. Fladekompostering, hvor man lægger findelt plantemateriale ud direkte på jorden, skaber et gunstigt miljø for planterne, hvor mikroorganismerne stortrives, hvilket fremmer niveauet og ikke mindst fordelingen af næringsstoffer, det tilfører humus, og hæver dermed muldindholdet, det tilfører næringstoffer og det fungerer som jorddække og holder dermed på fugtigheden og bremser udvaskning og fordampning af næringsstoffer. Kompost er guld!
• At vi skal grave så lidt som overhovedet muligt. Når vi graver, stresser vi det mikroliv i jorden, som vi møjsommeligt prøver at bygge op.
• At vi skal plante akkumulatorplanter, som for eksempel kulsukker, der trækker mineraler og næringsstoffer op fra dybt nede i jorden, hvor de fleste planter ikke kan nå dem. Det vil hjælpe gevaldigt på vores lave kalium- og magnesiumniveauer.
• At vi også skal plante kvælstoffikserende planter, f.eks. sibirisk ærtebusk og havtorn, der ud over at være spændende ‘mad-planter’ også binder kvælstof (N) fra luften og gør det tilgængeligt for de andre planter, når blade og roddele komposterer om vinteren.
• At vi, når vi kan komme til det, skal have høns. Hønsemøg er også guld!
• At vi, hvis planterne behøver endnu mere kvælstof, laver gødningsvand af nælder og/eller kulsukker. Man kan også tisse på dem! Ifølge litteraturen får et stort æbletræ den mængde kvælstof, det skal bruge (ca. 200 g N årligt), hvis man tisser på det ca. 40 gange i løbet af vækstsæsonen.
• At vi skal sørge for, at vores have får en meget høj artsrigdom (biodiversitet) – dette virker stabiliserende. Det gør simpelthen haven mere robust i forhold til udsving i næringsindhold, pH osv. Det gør i øvrigt også haven meget mere modstandsdygtig overfor ‘katastrofer’ som invasion af skadedyr og plantesygdomme.
• Og at vi – selvfølgelig – skal dyrke haven økologisk.

No’en synes sikkert at alt dette lyder besværligt. Det tror jeg overhovedet ikke, at det er!