Ved siden af stuehuset står en lille gammel bygning, vi bruger som brændeskur. Det er en gammel svinestald, sandsynligvis helt fra dengang Gammelgård blev bygget. Stalden var træt – meget træt. Noget måtte gøres, og vi blev enige om, at et af de større tiltag i 2018 skulle være projekt ’Red stalden’!

Stalden består i hovedtræk af to tykke vægge murede af kampesten, to trævægge og et tag, der oprindeligt var dækket med træspåner, men som på et tidspunkt er blevet suppleret med plader i gammeldags bølgeblik. Problemet nu var, at trævæggene stort set ikke nåede ned til jorden: bundremmen/syllen var – der hvor den ikke var rådnet helt væk – så blød, at den var lige til at pille fra hinanden med en suppeske. De gamle bærende stolper nåede ikke længere helt ned til syllen pga. råd, og de er gennem tiden blevet suppleret med lidt tilfældige pinde. Og beklædningen var – hvad skal vi kalde det? – den var ikke helt tæt! Pga. al denne elendighed var taget skredet og sunket en del ned i det ene hjørne. Den eneste grund til, at taget ikke var sunket helt til jorden, var de meget tykke og solide stenvægge på to af siderne, tror jeg.

Dette projekt er et af dem, jeg har grublet mest over. Jeg har ikke på noget tidspunkt haft en samlet idé om, hvordan det skulle løses, eller hvilke materialer der skulle bruges. ”Man kan ikke blive ved med at gruble og planlægge”, siger Christina, så et par dage før jul (det skulle jo være et 2018-projekt …) gik jeg i gang.

Første skridt var at få løftet det nedsunkne tag. Vi lånte et par soldater/stämp af vores flinke nabo Calle, fandt donkraften til bilen frem og gik i gang. Vældigt, vældigt spændende: Kan taget overhovedet løftes? Hvad sker der med resten af huset, når vi løfter? Og holder skidtet, når vi sænker donkraften igen? Jeg afmonterede lidt af væggene, så der blev plads til soldaterne, og gik i gang. Jeg ’donkraftede’, og Christina ’stämpede’. Det knagede og bragede, og da vi havde løftet 15-20 cm. fik jeg øje på, at det yderste spær i taget var begyndt at gå fra hinanden. Vi blev enige om at stoppe der! 🙂

Næste skridt var at afmontere trævæggene stykke for stykke og erstatte dem med noget mere stabilt. Jeg startede med gavlen. Sådan en gammel bygning fra midten af 1800-tallet (sandsynligvis) har ’torpargrund’. Det vil sige at bundremmen/syllen ligger ’løst’ ovenpå en stribe kampesten (syllsten), der holder den fri af jorden, så den kan tørre, hvis/når den bliver våd. Problemet her var, at jordniveauet gennem de 150 år stille og roligt var steget, så det nåede bundremmen. Det kan den ikke tåle. Vi fik gravet en del jord af og jævnet området foran bygningen, i forbindelse med at der blev gravet el-kabler ned til laden, og min egen gravemaskine (fruen!) har derudover gravet jord af ved gavlen, så nu var jordniveauet igen passende.

Nå – jeg justerede syllstenene og lagde en ny bundrem.

Vi havde heldigvis en del materiale til overs, fra vi fik bygget trappe sidste sommer, blandt andet et par meget lange stolper i 95×95 varmeimprægneret træ. De bærende stolper blev også lavet i dette materiale, de øvrige stolper i 70×70 lærketræ, som lå i laden (fejlkøb …). I gamle dage blev sådan nogle stolper tappet ind i både bund- og toprem. Det tror jeg er en del nemmere, når man bygger nedefra og op, og ikke som her, oppefra og ned! 🙂 En af stolperne tappede jeg i toppen, bare fordi jeg kunne! Jeg samlede resten med nogle kraftige vinkelbeslag og lange skruer og satte nogle kraftige skråbånd i nogle af hjørnerne. Resten af skelettet/stommen blev lavet af 45×70 lægter, jeg havde liggende i laden.

Væggene skal jo beklædes, og her er et af de punkter, vi har diskuteret meget. Det skal gøres ordentligt, så det holder, men skal på den anden side ikke se nyt, pænt og lige ud. Stalden var en charmerende gammel (og forfalden …) bygning, og det skulle den gerne blive ved med at være (altså bare ikke forfalden, vel? 🙂 ), i det omfang det var muligt. Heldigvis gjorde jeg et fund: Der er høloft i stalden, fyldt med halm med meget lange strå. Der har ikke været dyr på gården i over 50 år, så det er gammelt. Gulvet på høloftet under halmen bestod af to lag løse brædder. Fine 25-30 mm tykke nåletræsbrædder i varierende bredde og næsten alle ’kilsågade’, dvs. de er bredere i den ene ende end i den anden. Helt almindeligt frem til 1940’erne, siger Kemme (Genbo. Tidligere savværksmand. Flink og hjælpsom fyr!). Man savede sådan for at spare materiale: Skal brættets sider være parallelle, går en masse træ til spilde. Brædderne er altså gamle, rigtigt gamle, og nu hænger de udenpå stalden. I den sydlige ende skal der fortsat være brændeskur, så der sidder brædderne med store sprækker imellem for ventilationens skyld. I den nordlige ende skal der være plante/potte/krukke/så-rum, så der lapper brædderne over hinanden.

Herefter skiftede jeg langsiden/facaden stykke for stykke. Her var udfordringen, at væggen, i forbindelse med at bygningen gradvist skred sammen, var endt med overhovedet ikke at være lodret, og det synes jeg altså, at vægge skal være! Der blev lagt nye syllsten lige under (næsten!) topremmen, og væggen blev bygget op igen, på samme måde som gavlen. Jeg puslede en del med lodsnor og vaterpas her, selvom det bestemt ikke er meningen, at det hele skal være i lod og vater.

Jeg har kun lavet to døråbninger, begge så brede, at man kan komme ind med en trillebør. Derudover har jeg sat et lille vindue i gavlen og et større i facaden. Begge vinduer trænger til en kærlig hånd – det bliver til sommer, hvor jeg også skal bygge en dør til den nordlige døråbning. Jeg vil også lave en tagrende på forsiden af stalden. Dels for at opsamle vandet, men også for at beskytte væggen mest muligt. Måske skulle man lave tagrenden i træ? Jeg har jo stadig rendejernene fra trætagrenderne på hovedhuset. Lige nu tænker vi, at stalden skal stå ubehandlet. Så vil træværket stille og roligt gråne, så den lille bygning i et eller andet omfang kommer til at ligne sig selv igen.

Størstedelen af materialerne til projektet havde vi allerede liggende:

• Varmeimprægnerede stolper 95×95 (Overskud fra trappeprojektet)
• Lærkestolper 70×70 (Fejlkøb for to år siden)
• Lægter 45×70 (Lå i laden, da vi købte gården)
• Beklædningsbrædder (Lå som gulv på høloftet)
• Vinkelbeslag 18 stk (Købt til dette projekt)
• Skruer, en del (Købt til dette projekt)
• Søm, mange! (Købt til dette projekt)

PS: Hvis I har undret jer over, hvad den lille “to-metervippe” i hjørnet af gavlen er til, kan I se det her: Det er en udsigtsplatform til kattene! Her sidder de og holder øje med fuglebrættet og drømmer om musvit i flødesovs …