Sidste delprojekt i 2017’s energirenovering af Gammelgård bestod i installation af en luft-vand-varmepumpe.
I gamle dage – dvs. da Gammelgård var i den oprindelige families eje helt op til Kalle Nilsson døde i 1987 – opvarmedes gården kun meget sparsomt med en kombination af et gammelt brændekomfur og, efter at der blev lagt el ind, ved at lade en simpel kogeplade stå tændt i køkkenet som opvarmning. Der var åben pejs i stuen, men hverken stuen eller pejsen blev anvendt de sidste mange år, Kalle Nilsson levede: Han boede mere eller mindre i et enkelt kammer og køkkenet. Som jo altså blev varmet op af brændekomfur og kogeplade.
Da gården blev købt af nye ejere i starten af 90’erne, skete der omfattende ændringer af hele huset, med udgravning af kælder, indretning af beboelse på loftet, tilbygning til køkken og bad – og gulvvarme-rør i alle rum og installation af et elfyr i den nye kælder til opvarmning af vand til gulvvarme og brugsvand. Da efterisolering af væggene og energieffektive vinduer ikke blev prioriteret i den omgang, og varmetabet fra det nu meget større hus derfor må have været rigtig stort, må det have kostet monstrøse mængder elektricitet trods et sindrigt system med kobling af et nyt brændekomfur til den nye, vandbårne gulvvarme.
Den danske institution, der overtog gården i 00’erne, gik da også i gang med at mindske varmetabet gennem indvendig efterisolering af de fleste vægge og udskiftning af de ældste vinduer. Og så skiftede de endnu en gang brændekomfuret til en ny model, der fortsat var koblet på gulvvarmen.
På trods af den indsats var varmetabet fra huset stadig relativt højt, da vi overtog det i 2015, og trods ivrig brug af brændekomfuret (og dermed stort forbrug af brænde), lå vi stadig på et elforbrug på den forkerte side af 12.000 kWh om året.
12.000 kWh om året til brugsel, varmt vand og opvarmning er for så vidt ikke ualmindeligt i en villa, og slet ikke på en gammel gård – men det var jo så også kun muligt med et ret så stort forbrug af brænde (jeg skyder på 10-12 m3 om året). Brænde, der både skal fældes, skæres op, flækkes, stables og slæbes ind i huset – og et brændekomfur, der skal fodres konstant.
Det holder ikke. Dels kræver det meget arbejde, som vi formentlig ikke vil være i stand til at udføre, når vi bliver gamle, dels kræver det meget tid, som kunne bruges meget bedre på skovhaven og køkkenhaven – men især kræver det afbrænding af træ i mængder, vi slet ikke har lyst til.
Træ – eller anden biomasse – til forbrænding har ellers i lange tider blandt miljø- og klimafolk været anset for at være en CO2-neutral energikilde, og det er da også rigtigt, at den CO2, der frigives ved forbrænding, jo forinden er blevet optaget af træet fra luften, og derfor fjernet fra atmosfæren. Hvis det fældede træ derfor erstattes af et nyt træ, der vokser og dermed binder ny CO2, burde regnskabet ende med at være klimaneutralt. Så enkelt er det desværre bare ikke – bl.a. anvendes der jo energi til at fælde, opskære og flække brændet, og så er der lige det der med partikelforurening og biodiversitet. Med mindre man forbrænder biomassen på et stort kraftvarmeanlæg med røgrensning (og det gør vi ikke på Gammelgård …), så kommer der altså røg ud af skorstenen. Og jo mere vi fyrer, des mere røg/partikelforurening laver vi.
Og i forhold til biodiversiteten, så er der en langt højere artsdiversitet i gammel skov end i ny skov. Hvis alle boliger i Sverige/Danmark skulle opvarmes med biomasse, så ville det kræve meget effektiv/produktiv biomasse-produktion – og det er altså ikke lig med at lade skovene blive meget gamle og meget diverse. Det er kun effektivt ved dyrkning af store områder med ensartede skove (fx granskov eller fyrreskov), der med regelmæssige intervaller fældes fuldstændig (renafdrift).
Hvis vi på Gammelgård skulle fortsætte med at anvende 10-12 m3 træ om året til opvarmning, ville vi snart have opbrugt vore egne træer og være afhængige af ‘import’ af træ fra andre dele af skoven.
Nu har vi så fået varmepumpe. Nyeste model luft-vand varmepumpe fra Nibe, med en virkningsgrad på 4-5. Dvs. at vi får 4-5 gange så meget varme ud af varmepumpen per brugt kWh som ved anvendelse af det gamle elfyr.
Vi fyrer stadig i både brændekomfuret i køkkenet og brændeovnen i stuen 2 gange om dagen – men bruger nu kun mellem 1/4 og 1/3 af den mængde brænde, vi før brugte. Vi forventer, at vi kan klare brændeforsyningen udelukkende ved at opskære og flække de træer, vi alligevel skal fælde, fordi de står i vejen for andre projekter. Samtidig er elforbruget kraftigt reduceret. Vi aner jo ikke, hvor kold og lang vinteren bliver, og har dermed ingen idé om, hverken hvad det endelige brændeforbrug eller det endelige elforbrug på årsbasis lander på – men det tegner indtil videre rigtig lovende. Når vi kender det endelige elforbrug, vil vi overveje, om det giver mening at få sat solceller på den sydvendte tagflade på aftægtsboligen, så vi selv kan producere den elektricitet, vi har brug for.
Oveni hatten har vi så fået en mere stabil indetemperatur – og det er varmere i huset, når vi ankommer fra Danmark. De første år skruede vi ned for fremløbstemperaturen på gulvvarmen, når vi skulle være væk fra gården i længere tid, for at elfyret ikke skulle gå helt amok uden tilskuddet fra brændekomfuret. Det betød altid en ‘kold’ ankomst, der nogle gange kunne strække sig over et helt døgn.
Nu fryser vi ikke mere, selvom der nok stadig vil være dele af vores familie, der synes, at vi har det alt for koldt – men det handler så mere om, at vi foretrækker en lavere rumtemperatur, end de gør.