Nu hvor det er blevet ude-vejr, går rigtig meget af vores tid med skovhaveprojektet. Men jeg har også lidt gang i lidt køkkenhave – blandt andet fordi jeg jo skal finde et sted at placere alle de små planter, der nu myldrer frem, efter at jeg gik amok med såposerne for nogle uger siden.

Især aspargessalaten, som vi fik en masse frø af sidste år på et frøsamler-begynderkursus, har vist sig at have god spire-evne. Jeg såede en masse frø i 4 små potter – og det er der nok kommet ca. 50 planter ud af. Og da der jo ikke kan stå 50 planter i 4 små potter, og heller ikke kan stå 50 potter i vindueskarmene – så kiggede jeg på vejrudsigtens meldinger om nattefrost, vurderede, at det var et forsøg værd, og fik Dorte til at hjælpe med at potte alle de små planter over i hver deres potte, og så fik de ellers plads i et af de få bede, der er klar i gårdhaven foran aftægtsboligen.

Steffen fandt et par unge, bøjelige hasselkæppe til at lave buer med, og noget fiberdug til at lægge over buerne – og således fik aspargessalaten sit eget lille mini-tunnel-drivhus, hvor de står godt pakket ind i blade på en bund af hønsemøg fra Annisse blandet med jord, som vi måske er heldige udvikler lidt undervarme i kassen. Så må babyplanterne klare sig eller lade være. Mens vi er heroppe i påskeugen kan jeg lægge presenning over om natten, og i næste uge skulle det slet ikke blive nattefrost. Så jeg håber, at i hvert fald nogle af dem overlever. Så kan de senere blive plantet rigtig ud.

Om et par uger skal jeg også finde plads til to slags persille, mangold, to slags purløg, og slangehvidløg – så jeg skal have en plantekasse mere i brug. Heldigvis har naboen hjulpet med at skaffe en stor bunke komøg og leveret den lige ved indgangen til gårdhaven, og Morten fik bygget tre nye plantekasser i weekenden, så det er bare at gå i gang.

Men nu er det jo ikke kun praktiske behov, der driver indsatsen her på gården. Så faktisk er det mest Dorte og Steffen, der har stået for det med at få aspargessalaten fra vindueskarmen til køkkenhaven. Selv har jeg hygget mig med ENDELIG at komme i gang med grundarbejdet til det, der forhåbentlig skal blive et helt perfekt aspargesbed om et par år.

På en super placering, syd for det lille stengærde, med masser og sol og også nogenlunde læ, startede jeg med at grave græstørv væk. Det bliver nok det eneste reelle bed, hvor jeg vil gøre så meget ud af gravningen – men asparges kan altså på ingen måde lide græs, og jeg vil være helt sikker på at få det hele væk. Ovenpå jorden lagde jeg et lag komøg, og på toppen af det jorddække i form af gammelt hø og halm fra henholdsvis stalden og laden. Langs begge sider af bedet (som blev til to bede, da der lå en MEGET stor sten cirka halvvejs …), har jeg jorddækket med flis, som vi lige har fået endnu et bjerg af. Så skulle jeg kunne holde græsset væk! Om en måneds tid vil jeg plante græskar i bedet, og så skal det graves igen til efteråret. Og så først til næste år skal aspargesplanterne plantes ud. Om aspargesplanterne jeg såede sidste år har overlevet, ved jeg endnu ikke. For en sikkerheds skyld har jeg sået en portion mere, men de er ikke spiret endnu, så strengt taget har jeg måske slet ingen aspargesplanter. Men så galt går det nok ikke – og ellers så køber jeg nogle aspargesplanter.

Græstørvet er lagt i sorte sække og stillet ned i den lille kælder under aftægtsboligen. Så skulle græsrødderne gerne dø i løbet af et års tid – og så kan resterne hældes i komposten.