Så rykker det med søprojektet! Lige inden nytår fik vi besøg af en fældebunkelægger (det hedder den!!, helt seriøst – de er skøre de skovfolk!) og nu er træerne fældet både i ’Nordsøen’ (området nord for laden) og i ‘Sydhavet’ (området syd for aftægtsboligen). Det lille hus i skoven er blevet til det lille hus på prærien, og snart bliver det til gården mellem søerne. Hold op hvor var det – og er det fortsat – spændende.

Jeg havde det som et lille barn juleaften, og var kun til at drive ind, når jeg var sulten eller skulle tisse. Godt jeg har en solid overlevelsesdragt til arktiske egne, hjembragt af min far fra Grønland i sin tid. For koldt var det jo også blevet, lige pludseligt.

Ca. 30 rummeter træ blev fældet – på 6 timer! Nu bliver de hele træstammer samlet sammen og afhentet af skovselskabet, og resten af træmaterialet bliver enten hentet og fliset, eller gravet ned sammen med de sten og jordmasser, der bliver gravet op, når søerne graves ud. Vi får med andre ord en slags Hügelbede rundt om søerne. 😉 Det er faktisk meget rart at tænke på, at noget af kulstoffet fra træerne kommer ned i jorden og dermed både bliver på matriklen og bidrager til opbygning af organisk materiale i jorden i stedet for at fise op i atmosfæren.

Vi havde markeret enkelte træer (eg, bøg, æble), der skulle blive stående. Det var fantastisk at se den store skovmaskine manøvrere rundt om de træer, den skulle passe på – her er det det gamle æbletræ, der er markeret med blåt. Og det gik også rigtig godt – lige indtil en gren alligevel fik drejet det næstsidste træ en halv meter i den forkerte retning, så det ramte lige ned i æbletræet, som de ellers havde passet ekstra på. Nu er det ’en anelse’ knækket, og det er ikke helt sikkert, at det overlever. Men vi forsøger at redde det, skærer de beskadigede dele væk og ser, om ikke det skyder igen. Nu har det jo fået både lys og luft omkring sig … Og ellers må vi prøve, om vi kan pode nogle nye æblegrene på, eksempelvis et par Belle de Boskoop grene hjemme fra svigermor.

En uventet glæde ved fældeprojektet er, at den gamle vej der tidligere løb lidt inde på vores ejendom, nu er blevet fritlagt.

To gamle stengærder løber på hver side af den øverste del af vejen, lige øst for vores aftægtsbolig, og vejen fortsætter så oppe på en vold, der løber ud til den nuværende vej – og både mellem stengærderne og på volden var der sprunget skov. Mest birketræer og krat af pil og hassel, og især birketræerne var lidt problematiske, fordi de var blevet meget høje, og både skyggede for den kommende skovhave og var i risiko for at vælte ned i aftægtsboligen i stormvejr. Nu er krattet og de fleste træer væk, og resten af de høje birketræer ryger, når en endnu større fældebunkelægger får tid til at komme forbi.

En knap så uventet ’glæde’ er alle de renoveringsprojekter, vi nu bliver nødt til at opprioritere. Det er pludselig overordentlig tydeligt, at både laden og aftægtsboligen trænger til en ordentlig omgang! Steffen er allerede gået i ladeportskonstruktionsplanlægningsmode 🙂

Når riset er fjernet, søerne gravet og frosten er gået af jorden, skal vi til at plante til igen. Det er jo ikke meningen, at vi skal bo på en prærie! Langs hele vejen skal der plantes læhegn, og vi er i fuld gang med planlægningen: Hvilke træer og buske skal det være, hvor kan vi skaffe dem fra, og hvornår og hvordan skal de plantes. Der er 50 meter langs vejen, der skal beplantes – og bagefter skal der bunddækkes, så de nye planter ikke kvæles i græs. Påskeferien/arbejdsugen falder desværre allerede i marts i år – men måske er vi heldige, at det bliver tidligt forår?