Den første sne er faldet over Gammelgård, og selvom Mathis og gutterne gjorde en heroisk indsats med fældning og fjernelse af krat i søområdet sidste weekend, så må vi jo nok indse, at vi er nået til den årstid, hvor der er knapt så mange udendørs-aktiviteter, der giver mening. De lyse timer, hvor man faktisk kan se, hvad man laver, bliver også færre og færre.

Det levner tid til mere seriøse overvejelser omkring de større renoveringsprojekter på hovedhuset.

Gammelgård er en gammel gård. Oprindeligt bygget engang i 1800-tallet (vi ved faktisk ikke hvornår) som et lille etplans, brunt/gråt bjælkehus uden kælder, og siden udvidet ad flere gange. Huset er nu et vinkelhus med fuld kælder og førstesal. Da vi købte det, var ca. halvdelen af vinduerne skiftet for helt nyligt, facaden var skiftet på ca. halvdelen af huset, der var efterisoleret med nye, indvendige vægge og et solidt lag isolering mellem disse og ydervæggen i hele huset. Spritnyt kæmpe køkken – forrige ejer var en ungdomsinstitution, så der er dobbelt så meget skabs- og skuffeplads som hjemme i rækkehuset i Lyngby, og ovnen kan rumme 3 ænder ad gangen! En tidligere ejer havde, formentlig i 90-erne, lagt gulvvarme i hele huset, og sågar taget de oprindelige gamle gulve med håndsmedede søm op i stuen og to værelser, lagt gulvvarme, og forsigtigt lagt de gamle gulvbrædder ned igen og fastgjort dem med de gamle søm! To badeværelser, der fungerer, selvom gulvet er skævt i det ene, og vandet derfor løber ud i rummet, når man tager bad.

Vi kunne således uden problemer tage huset i brug med det samme og begynde at overveje, hvilke projekter VI så ville kaste os over. For der er altid noget at gøre i et gammelt hus. Varmesystemet er eldrevet vandbåren gulvvarme, med en stor vandtank i kælderen med en elpatron i. Godt nok er det brændefyrede komfur i køkkenet koblet på varmesystemet, så det tager over, når vi fyrer op her – men det gør vi jo kun, når vi er der, og i vinterhalvåret. Når vi ikke er der, kører elpatronen, og om sommeren kører den også for at lave varmt vand til vandhanerne. Men inden vi begynder at (over)dimensionere et nyt varmesystem (evt. en varmepumpe?), så skal vi have styr på husets varmetab, som skal bringes så langt ned, som det er muligt i et så gammelt hus. Taget er af tagpap og ikke helt nyt, og vi er usikre på tykkelsen af isoleringen under taget. Men trods en kold første sommer, var der MEGET varmt på førstesalen, når solen skinnede – så helt velisoleret er taget ikke. Halvdelen af vinduerne er ikke i særlig god stand, og nordfacaden og den lille, uopvarmede forstue på nordfacaden er også klar til udskiftning (læs: rådden). Og vi skal ikke bare tænke på varmen, men også på at passe på huset, så badeværelserne er vi også nødt til at kigge på. I Sverige er mange badeværelser indrettet med plastic-vægge og gulve, og da vi havde en bygningssagkyndig ude at se på huset, inden vi købte det, anbefalede han kraftigt at begge badeværelsers vægge, gulve og lofter blev udbedret, hvis vi ikke ville have fugtskader. Badeværelserne er mildt sagt heller ikke særlig smart indrettet, så det gør måske ikke så meget.

Det lille badeværelse i stueplan er meget lille, ca. 1 meter bredt og 2,5 m langt, og konstrueret så snedigt, at bruseren er i midten og toilettet bagest, så man skal gennem brusenichen for at komme til toilettet. Måske ikke den smarteste indretning, hvis man vil have tørre sokker. Det store badeværelse oppe har som nævnt skævt gulv og en alt for stor bruseniche – og begge badeværelser har gamle, utætte vinduer og næsten ingen ventilation.

Og hvad kommer så først? Der er ikke nogen af projekterne, der er akutte – hvilket er heldigt, da det er krop-umuligt at få håndværkere om efteråret. De har travlt, fordi alle svenske boligejere skal nå at udnytte deres ROT-fradrag (håndværkerfradag) inden årsskiftet. Men hvis vi vil med i ordrebogen for 2016 med bare nogle af projekterne, så er det nu, vi skal begynde at indhente tilbud – og derfor også nu, at vi skal beslutte, hvilke projekter vi skal starte med. Og flere af projekterne afhænger jo af hinanden. Vi vil gerne have et vindue mere ved spisepladsen, i nordfacaden, så vinduesudskiftningerne er nok smartest, samtidig med at nordfacaden skiftes og der laves ny forstue. Vi vil også gerne have ovenlysvinduer i det meget store rum på førstesalen, hvor der slet ingen vinduer er (det er en anelse dunkelt, og ikke så anvendeligt …) – og det kommer naturligt til at hænge sammen med tagudskiftningen. Vi ved ikke, om efterisolering af taget og evt. etablering af dampspærre vil betyde, at lofterne skal åbnes. Hvis de skal det, skal der i hvert fald ikke lige være lavet badeværelse, med alt hvad det indebærer af fugtspærring opad- og udadtil. Osv. Det er lidt ligesom et spil mikado. Vi er simpelthen nødt til at lægge en plan – vel vidende at der sikkert vil ske ting og sager, der gør, at vi må justere planen.

Og helt overordnet er prioriteringen, at klimaskærm kommer før varmeforsyning (så varmeforsyningen ikke bliver overdimensioneret), og at energieffektivisering kommer før komfort (læs: tørre sokker i badeværelset). Det giver denne foreløbige rækkefølge på de store projekter:

• Tag (og ovenlysvinduer i salen på 1. sal)
• Udskiftning af resterende vinduer, forstuen og nordfacaden (og nyt vindue i nordfacaden)
• Varmesystem – både varmekilde (elpatron til gulvvarmen skal skiftes til noget mere energiøkonomisk, og vi skal finde en anden løsning til varmt brugsvand om sommeren) og styring (vi vil gerne kunne styre gulvvarmen i alle rum, så vi kan holde de rum, der ikke anvendes, kolde)
• Badeværelser

Fire store mundfulde – både økonomisk og i forhold til den tid og energi, der skal lægges i at detailbeslutte projekterne, finde håndværkere, og holde snor i dem. Realistisk set når vi i hvert fald ikke til badeværelserne i 2016! 🙂

Som udgangspunkt skal alle projekter designes, så de i så stor udstrækning som muligt giver den bedste energi- og miljømæssige løsning. Både i forhold til energi- og miljøbelastning i produktionen af de materialer, der skal anvendes i projektet, og i forhold til brugen af huset bagefter. Fx skal vi have fundet en tagbelægning, der både giver et tæt og holdbart tag og samtidig muliggør, at vi kan opsamle og anvende det vand, der falder på taget (exit tagpap, som er den nuværende løsning). Taget må heller ikke være så tungt, at det gamle træhus ikke kan bære det. På samme måde skal vi finde vinduer, der har højest mulige energimæssige standard, men som også er lavet af et materiale, der er så miljøvenligt som muligt (exit plastvinduer). Det giver for hvert projekt en lang række overvejelser (og en hulens masse research), og nogle krav og forventninger til håndværkerne, som jo gerne skal være med på idéerne. Det skal nok blive spændende!