Jeg vil ha’ blåbær!!! Som I ved, har vi  købt et par flotte blåbærbuske og lidt tranebær på Naturplanteskolen, jeg har fældet et større grantræ ved den lille dam, og jeg har fundet ud af, at vores jord er sur. Det må kunne kombineres!

Jeg vil lave endnu et hügelbed. Denne gang ‘gran-baseret’, for at skabe et surbundsmiljø, som blåbærrene kan lide. Bedet skal være i en fordybning i græsplænen i haven syd for huset

Et hügelbed er et højbed med træ i kernen. Da nedbrydningen af træ kræver meget kvælstof, og da kvælstoffet jo skal bruges til de planter der skal vokse på/i bedet, pakker man træet med grønt (=kvælstofholdigt) plantemateriale. Jeg bruger græs- og nældeafklip og findelte grangrene. Man kan også tisse på det. Urin er meget kvælstofholdigt. Jeg læste et sted, at et fuldvoksent æbletræ får dækket hele sit kvælstofbehov, hvis man tisser på det en gang eller to om ugen i vækstsæsonen. ‘Kernen’ dækkes til slut med jord, tilplantes og jorddækkes.

Fordelene ved et hügelbed er mange: Man træder ikke i det, så jorden forbliver let og luftig. Siderne opvarmes af solen, så jordtemperaturen hæves. Det forrådnende træ hæver også temperaturen lidt, det frigiver en masse næring over meget lang tid (10-20 år), og det holder på vandet. Når først bedet er etableret og forrådnelsen er i gang, skal man vande meget mindre end ellers. Endelig bliver kulstoffet fra træet ført tilbage til jorden i stedet for at blive frigivet til atmosfæren som CO2 ved afbrænding eller forrådnelse på overfladen.

Jeg tænker, at jeg vil plante de to storfrugtede blåbærbuske på toppen (= perfekt plukkehøjde), og så sætte tranebær, ‘lokale’ blåbær og tyttebær og evt. noget lyng på siderne. Det skal nok blive fint.

Amerikanske blåbær (vaccinium corymbosum)

Storfrugtet tranebær (vaccinium macrocarpon, Big Pearl)