Kategoriarkiv: Haven

Manden med leen – og hans kone

IMG_2474_lilleDet var slet ikke meningen, at vi skulle til Sverige denne weekend. Men mængden af ting, der skal transporteres derop til ferien i juli (diverse planter – herunder 14 chiliplanter, der bliver større og større for hver dag, der går! – krukker, værktøj, køkkenudstyr og bøger …) var så stor, at vi slet ikke kunne se, at det kunne være i bilen af én gang – så fredag sidst på eftermiddagen blev vi impulsivt (og helt usædvanligt – ungerne er stadig rystede!) enige om at efterlade alle ‘to-dos’ hjemme i Lyngby og smutte op i skoven alligevel. Så alt hvad vi nåede, var ren foræring, og derfor ekstra dejligt. Vejret artede sig faktisk nogenlunde, og velkomsten til Strömmaköp – med en allé af lupiner langs hele vejen  – var overstrømmende.

IMG_2450_lilleUngerne og jeg har foræret Steffen en le i fødselsdagsgave. Sådan én har jeg ønsket mig længe … :-). Steffen fik lov at samle den, og han fik da også lov til at slå en lille smule græs og brændenælder, men ellers var det mest mig, der hyggede mig med den, mens Steffen forsøgte at hvepse-sikre taget, inden han sætter den sidste tagrende op.

Det er mega fedt at slå med le. Så er det sagt. Vi har jo en busk-rydder, men den kan jeg slet ikke forliges med. Den larmer ad h… til, lugter grimt (man går lige i udstødningen, når man går med den), og den er besværlig at få på, besværlig at bære rundt på, og besværlig at få af. Jeg har prøvet, men vi bliver aldrig gode venner, og Steffen brokker sig altid over, at han får ondt i ryggen af den.

IMG_2452_lilleLeen derimod er letvægter, nem at tage fat i og nem at stille fra sig, helt lydløs, lugter ikke …, og så gør det naturligvis heller ikke noget, at brugen af den er CO2-neutral.

Jeg var meget spændt på, hvad ulempen ved den ville vise sig at være, siden alle nu render rundt med en buskrydder, og ingen render rundt med en le. Men jeg har altså ikke fundet den endnu.

 

IMG_2469_lilleAlt det græs, vi fik slået med leen i grøftekanten (udenom lupinerne) og i skovhaven, plus bunkerne med aviser fra Mor og naboerne derhjemme gjorde så også, at jeg endelig havde materiale nok til at blive færdig med at mulche ‘kosteskafte-bedet’. Et tip: Sørg for, at aviserne lapper rigeligt over hinanden. Et enkelt sted i det, jeg mulchede for nogle uger siden, var græsset groet igennem mellem to aviser. Jeg flyttede lidt på laget og lagde nye aviser og et nyt, tykt lag græs ovenpå. Det gav så også anledning til at kigge ind under mulchingen – og det ser sørme godt ud! Det dør, græsset! I hvert fald ser det meget træt ud.

IMG_2470_lilleSå venter vi bare på, at kosteskaftet skal vokse op og blive til et stort, flot kirsebærtræ :-). Og så skal der plantes mynte en masse næste forår. Jeg regner med at så flere forskellige sorter tidligt næste forår – måske har de et drivhus at spire frem i, og ellers bliver der trængsel i alle vinduerne. Og så er der naturligvis også de ‘gamle’ mynter i planteskolen – de har det fint, og sneglene har IKKE fundet ud af at kravle ind til dem endnu. Aspargesfrøene er til gengæld ikke spiret endnu – men det kan måske have noget med temperaturen, og jordtemperaturen, at gøre.

Koriander til hügelbed no. 1

Som tidligere nævnt går det ikke super-godt med at få frø til at spire i hügelbedet. Faktisk går det slet ikke, indtil videre. Formentlig er jorden for kold, og frøene for attraktive for alle fuglene.

IMG_2449_lilleFor lige at teste, om jeg overhovedet kan lokke frø til at spire, har jeg sået korianderfrø i en bakke hjemme i vinduet i Lyngby.

Og de var lang tid om at spire – knap 14 dage trods en lun plads indendøre – men nu er de der næsten allesammen. Det er altså fascinerende, når sådan en lille spinkel spire løfter sit eget frø op i luften uden at knække!

Koriander bruger vi i rå mængder, og selvom det ikke ligefrem er en skovhaveplante, så skal vi nu alligevel prøve, om ikke vi kan holde os selv med koriander om sommeren. Så næste skridt i eksperimentet med at få frø til at blive til planter i hügelbedet er at lave mange, små korianderplanter i et tilsvarende varmt, beskyttet miljø, der så kan plantes over i hügelbedet, når de er blevet større og mere robuste, og forhåbentlig kan modstå fugle og snegle.

 

IMG_2461_lilleIMG_2462_lilleIMG_2466_lille

 

 

 

 

Regnen var ikke helt fraværende lørdag, så det gav anledning til en kaffepause indendøre med den ‘pot-maker’, jeg fik af Steffen i fødselsdagsgave i vinter (og nej – det har ikke noget med en rygepause at gøre …). Jeg fik produceret en masse små avis-potter, fyldte dem med våd så-jord, og lagde et enkelt korianderfrø i hver. De får nu lov at stå i en mørk krog i stuen i nærheden af brændeovnen, indtil de spirer. Så er det forhåbentlig blevet rigtig sommer – og i hvert fald er vi flyttet til Sverige for sommeren, og så kan spirerne komme til at stå i solen i et vindue – eller måske ligefrem komme ud i varmen (hvis det altså er blevet varmt til den tid …)!

IMG_2473_lilleOm så sneglene vil lade dem være i fred i hügelbedet, er en anden sag. Det tager vi til den tid – men om jeg så skal stå ved siden af bedet i døgndrift med en plantesaks og vogte over dem, så finder vi en løsning!

Vi har allerede fået snegle-ædt tre klokkeblomst-planter, så den veletablerede plante i en krukke hjemme fra Lyngby er nu blevet placeret på trappen op til ‘den fine indgang’, som vi aldrig bruger. Måske er vi heldige, at sneglene ikke kan finde derop. Der står den også fint ved siden af en af de mange digitalis, der nu blomstrer alle mulige steder på grunden

Midsommerweekend på Gammelgård

Jeg tror, at både danskere og svenskere snart glæder sig til, at det bliver rigtig sommer. Lad os sige det sådan, at vi da i hvert fald ikke er tørkeramt …

Midsommerweekend på Gammelgård gik mest med at fare ud og ind: Lige som vi troede, at nu skulle vi være ‘ude og lege’, så rullede endnu en tordenbyge ind over Strömmaköp. Men lidt fik vi da fra hånden. Steffen fik målt hældning på hovedhusets østside, hvor næste tagrende skal konstrueres, og konstateret, at vores hus er piv-skævt – også på den side 🙂 Der blev kørt mere jord på hügelbed no. 2, græsset blev slået, og græsafklippet blev brugt til at dække hügelbed no. 1, hvor græstørven desværre er begyndt at skyde – så den skal kvæles. Næste hügelbed bliver uden græstørv – eller også skal den lægges helt i bunden!

IMG_2403_lilleBortset fra det, så stortrives bronzefennikelen (her et billede, før jeg lagde græsafklip på), og rosmarin, tallerkensmækker og merian har det også fint. Men der er absolut ingen frø, der er spiret.

Det går i det hele taget ikke super-hurtigt med at få frø til at spire og små planter til at gro. Det kan selvfølgelig have noget med denne forsommers kolde og ‘strålende’ vejr at gøre – men vi vil nu under alle omstændigheder gerne have et drivhus til at speede processen lidt op.

Kælderen under laden er fuld af gamle vinduer – så en mini-aktivitet mellem regnbygerne gik på at måle vinduer, og tænke i placering og design af drivhus.

IMG_2422_lilleHvis man abstraherer lidt fra beplantningen, så tror vi, at en placering op ad den vestlige gavl af aftægtsboligen vil være helt ideel. Der er lige ‘enkelte’ træer og buske, der skal fældes, men ellers er der faktisk et lille, plant område ca. 2 m x 1,8 m foran gavlen, som ikke umiddelbart skal bruges til noget bedre.

Så her er et sommerferieprojekt mere: Træer og buske skal fjernes, gavlen skal repareres lidt og males (så det ikke skal gøres EFTER, at der er sat drivhus op …), der er muligvis en enkelt ‘lille’ sten, der skal flyttes lidt, vinduerne skal klargøres – og så skal der konstrueres drivhus. Piece of cake …

Mathis er i gang med at bygge drivhus af gamle vinduer i kolonihaven derhjemme – så vi satser stærkt på, at han gør sig en masse erfaringer, som vi så kan tappe fra.

Kort over skovhaven

Steffen har lige haft fødselsdag, og han blev blandt andet begavet med en ‘laser-afstands-måler’, som vi nåede at lege med indimellem bygerne. Vi skal have lavet et kort over første fase af skovhaven (den nuværende poppel-skov), så vi kan lave et godt design. Det er ikke lige meget, hvor træer og buske placeres i forhold til hinanden (nogle planter er meget næringskrævende, andre fikserer nitrogen fra luften, eller henter næringsstoffer op dybt nedefra med lange pælerødder), og i forhold til sol, skygge, vind og vand. Og en god plan er nemmest at lave, når man har et rimelig detaljeret kort.

Vi har nogle meget grove kort fra myndigheder og andre kort-instanser (google maps, eniro, etc.), men de er ikke helt gode nok. Bjarne og jeg forsøgte os for et par uger siden med at opmåle med et 10-meters målebånd, men det var ikke rigtig til.

IMG_2435_lille Så lørdag gjorde vi et første forsøg med opmåling med den nye laser-måler, hvilket jo gav det helt store, totale overblik 🙂

Det er laden til venstre, aftægtsboligen til højre, hovedhuset i vinkel, og brændeskuret i skellet nederst i billedet. Den lille cirkel er den gamle pumpe, der står nogenlunde midt i fase 1 af skovhaven, og øverst i billedet er vejen. Nord er nogenlunde til venstre. Så nu er vi klar…. eller noget!

Hjemme i Danmark igen har Steffen nu fundet et tegneprogram på nettet, vectorworks, som han tester. Hvis ellers det lykkes ham at tyde alle målene fra opmålingen, så kommer der forhåbentlig et rigtig kort ud af det engang. Fortsættelse følger… 🙂

 

 

Timianbed

Det blev endnu en dejlig lang weekend på Gammelgård, med pragtfuldt vejr om fredagen, og lidt køligere og mere blæsende i weekenden. Hvilket egentlig ikke gjorde noget – projekterne gav så rigeligt varmen.

IMG_2357På sydsiden af laden fældede Jorge og Karin i maj et ‘spidslønskrat’ og en vilter klatreplante. Resterne i form af stubbe optog nu sammen med diverse græsser en af de bedste plantepladser vi har, med læ, sol og en mur, der afgiver varme.

Det er jo lidt spild, så jeg smøgede ærmerne op og gik i gang med at rydde op og gøre klar til plantning af timian, jeg havde med hjemmefra haven i Lyngby.

Især spidsløns-roden gav sved på panden. Hold nu lige op, hvor har sådan en fætter mange rødder. Og da området heller ikke var heeeelt stenfrit, gav det ikke så lidt af et gravearbejde at få den op. Men man er vel stædig. Og efter et stykke tid også temmelig beskidt …

Men op kom den, kaloriusog så kunne der plantes timian. Der blev også lige plads til tre små esdragon-planter, vi havde købt på Fuglebjerggård. De må godt stå der, indtil de er blevet lidt større, og vi har fået lavet lidt flere timianplanter. Men ellers er det tanken, at de skal hen i hügelbed nr. 1.

IMG_2399Halm på for at holde på fugten – færdigt arbejde.

Så får vi se, om de stadig står der, når vi kommer op næste gang 🙂

På sigt kan det være, at pladsen skal bruges til noget, der er endnu mere varme-krævende. Det tænker vi lige over.