Der har været meget stille på bloggen siden nytår. Tiden er – udover tandretning og kommaretning – gået med farstu-projektet, som endnu ikke er heeelt færdigt, og som derfor ikke er klar til ‘afrapportering’ endnu. Sidste weekend prioriterede jeg dog også et kursusophold i Danmark: Jeg vil lære at flette  pil!

For godt et år siden stynede vi en gruppe piletræer, der skyggede for vores drivhus. De har alle i løbet af 2017 fået strittende parykker, som vi tænker skal have lov til at blive 3-4 år gamle, før træerne skal stynes igen. Hvis vi styner dem hvert år, når de aldrig at komme til at blomstre.

Denne vinter har vi derfor stynet en ny gruppe pil, og næste år bliver det en tredje gruppe – og om 3-4 år er vi tilbage til den første gruppe. Alle disse piletræer er træer, der egentlig er lidt i vejen lysmæssigt med den størrelse, de har nu – men som i stynet stand kommer til at være helt perfekte.

Med sådan en cyklus på 3-4 år vil der hele tiden være nogle af træerne, der blomstrer (det begynder de nemlig på på 2.års-skuddene) – og dermed har vi ikke frarøvet bierne al deres mad.

Vi har ellers masser af pil på Gammelgård – og i skoven rundt om. Men udover en enkelt hængende pil ud mod vejen har vi mest helt almindelige seljepil, der måske ikke er de mest velegnede til finere flet.

Egentlig var min første tanke da også, at jeg ‘bare’ ville anvende nogle af de mange pile-vidjer, vi kommer til at have hvert år fremover, til haveflet. Altså bønnestativer, små hegn osv. Men da jeg ikke havde nogen erfaring overhovedet med pileflet, gav det alligevel god mening at tage et begynderkursus i pilefelt på Naturplanteskolen.

Og nu er jeg fanget! Hold op, det var fedt! Og da det var kurveflet, der var temaet – og jeg ikke tror, at jeg fremover har lyst til ikke at skulle flette kurve …! – så bliver vi nu nødt til at plante nogle andre pilesorter, der er mere velegnede til kurveflet, også. Godt, at vi stadig har god plads på Gammelgård. 😉

Den foreløbige plan er at plante pil på volden vest for Sydhavet, der resulterede af sø-udgravningsprojektet for to år siden, og hvor vi indtil videre ikke har haft nogen planer. Nu bliver det måske pile-eng.

Da jeg i tirsdags gik tur ved Bastrup sø i en komma-pause, var der en ældre herre, der var ved at stævne sine mange pile-buske. Jeg kunne jo ikke dy mig og afbrød ham i arbejdet for at høre, om han skulle bruge pile-vidjerne til noget. Det skulle han ikke – om jeg ville have dem? Ja tak – og så blev Steffen og Pernille ellers lokket med ned til søen sidst på eftermiddagen for at hente tre store favnfulde pile-vidjer. Desværre vidste ejeren ikke, hvilken sort det var – men vidjerne var lange, og de fleste af dem lige og fine, så jeg er helt sikker på, at de nok skal kunne anvendes til et eller andet. Om ikke andet, så skal et par håndfulde af dem nu i jorden som Gammelgårds første pile-park.

Nu venter vi så på, at frosten går af jorden, så vi kan få plantet vores første pil. Jeg skal også have skaffet nogle navnesorter af pil, som jeg er mere sikker på er velegnede til kurveflet. Bl.a. har Steffens søster – der også lige har været på flettekursus – bestilt sort pil! Om nogle år, når pileproduktionen er veletableret, skal vi så sidde heroppe og hygge os med at flette flotte pilekurve af egen pil. I mellemtiden kan det være, at vi bliver nødt til at købe os fra vores behov for pilevidjer, så vi kan komme i gang med fletningen. Første, næste skridt er endnu et kursus om et par uger på Naturplanteskolen. 🙂