Efter at vi købte Gammelgård og gik i gang med at etablere skovhave, er vi – primært gennem Facebook – kommet i kontakt med og mødes jævnligt med rigtig mange utrolig søde og spændende mennesker, der også pusler med skovhave o.lign. Det er først og fremmest rigtig rart, når man skal etablere sig et nyt sted, at få en masse nye bekendtskaber – det skaber tilhørsforhold eller integration, om man vil. Men derudover er det en rig kilde til information og sparring på et område, hvor stort set alle er nybegyndere.

Folk har alle mulige baggrunde for at ville lave skovhave, men rigtig mange er kommet ind på skovhavesporet gennem en interesse for bæredygtighed og permakultur. Der er dem, der tror, at skovhaver = permakultur, men skovhavedyrkning af mad er bare en ud af mange måder at udmønte permakulturens principper. Det kan der spindes en længere ende over, hvilket jeg vil udelade her.

Et centralt princip i den permakulturelle livsstil – og også helt centralt i skovhavedyrkning – er princippet om at forsøge at arbejde med naturen i stedet for at arbejde imod naturen. Altså at gøre brug af naturens egne måder at gøre tingene på, i stedet for at modarbejde den. I forhold til skovhavedyrkning handler det fx om ikke hele tiden at rydde jorden, så naturen skal fylde den igen (med hvad vi betragter som ukrudtsplanter, men som i bund og grund er pionerplanter, der altid vil forsøge at dække bar jord), men i stedet lade jorden være tilgroet (med det vi gerne vil have), så der ikke er nogen bar jord til pionerplanterne.

For nylig dukkede der en interessant diskussion op i et af de Facebook-fora, vi er medlem af: Er parasolbeskæring af æbletræer for meget ’at arbejde imod naturen’ til at kunne være en del af en permakulturelt inspireret skovhave?  

Som Steffen beskrev i sit indlæg om parasolbeskæring, så handler det i meget høj grad om at forme træerne på en ret unaturlig måde, og derefter konstant beskære dem, så de holder formen (hvilket man i øvrigt gør med alle beskæringsmetoder). Træerne bliver på ingen måde overladt til sig selv og deres naturlige vækstform. Så ja, parasolbeskæring af frugttræer er at arbejde imod naturen.

Men det er bekæmpning af kvikgræs vel så også? Og – for nu at starte helt forfra: Hvad med alle de poppeltræer, seljepil og birketræer, vi har fældet for overhovedet at kunne anlægge en skovhave? Søen, vi har fået gravet? Sagen er jo, at hvis vi ikke havde gjort noget som helst, og bare havde sat os og kigget på grunden og ladet naturen råde, så havde der jo slet ikke været noget spiseligt (udover brændenælder, naturligvis …) – endsige mulighed for at dyrke noget spiseligt. Og så skulle vi købe mad, der var produceret af andre – uden at have voldsomt stor indflydelse på, hvordan den var produceret. Se evt. indlægget Hvorfor egentlig dyrke mad selv? for en uddybning af, hvorfor vi gerne vil producere så meget som muligt at vores mad selv.

Al madproduktion – dvs. al mad, man ikke samler eller jager – indebærer en påvirkning, eller tilpasning, af naturen. Ligesom i øvrigt al anden bolig end den, der består i at finde en eksisterende klippehule at bo i. Og på vores breddegrader ville et bål – dvs. afbrænding af noget, der kan give varme – også være livsnødvendigt. Vi kommer altså ikke udenom at påvirke naturen.

Udfordringen må altså være i så høj grad som muligt at påvirke naturen positivt, når vi dyrker fødevarer.  Samt i så høj grad som muligt at lære af naturens egne metoder og processer og imitere dem, når vi dyrker spiselige planter. For eksempel ved at anvende planter til at tiltrække nyttedyr, lade være med konstant at grave i jorden, så svampemycelier kan bidrage til at fordele næringsstoffer, og lade jorden være tildækket – ligesom i den naturlige skov – så mulden ikke vasker bort under voldsom regn eller tørrer ud i tørre perioder.

Vi vil gerne finde en måde at dyrke så varieret som muligt. Både for at få varieret kost, men også for at have så stor diversitet som muligt på det område, vi dyrker. Fordi det er bedst for naturen, at der er så mange arter som muligt, og fordi stor diversitet mindsker sårbarheden overfor alt det, der kan gå galt. Tørke, megen regn, plantesygdomme, sen nattefrost, tidlig nattefrost, … Dyrker vi kun æbler, og der kommer et dårligt æbleår, så har vi ingenting.

Vi vil altså gerne have mange forskellige fødevareproducerende planter stående på samme område – og her er parasolbeskæring af frugttræer genialt. Grenene løftes, så der bliver plads og lys til at have buske og grøntsager nedenunder – og hvis ellers vi sørger for, at alle planterne får næring nok, så øger vi fødevareproduktionen pr. m2, samtidig med at vi øger biodiversiteten. Mængden af forskellige plantearter på det område, hvor vi nu har skovhave, var faktisk ikke specielt stor, da vi startede. Græsser, selje-pil, poppel, birk, enkelte grantræer, lidt brændenælder og bregner. Og stort set intet, der kunne spises.

Så kan jeg godt leve med at måtte beskære og forme mine frugttræer på en måde, der egentlig er imod naturen …