Samtidig med udskiftning af vinduerne i tilbygningen blev også facadebrædderne på sydgavlen skiftet. Nordgavlen måtte vente til efter sommerferien, hvor facadebrædderne blev skiftet samtidig med konstruktionen af den nye farstu og isætning af vindue ved spisepladsen.

Nordgavlen af den oprindelige del af huset (hvor der nu er sat nyt vindue i) var i meget dårlig stand, og sydgavlen var ikke meget bedre.

Da huset blev renoveret i 90’erne, valgte man at sætte gamle facadebrædder på i stedet for nye. For at det skulle se gammelt ud, formentlig, men måske også for at genbruge ressourcer. Det er vi jo normalt store tilhængere af, men lige i dette tilfælde synes jeg måske nok, det er lidt misforstået. Det betød jo, at holdbarheden af renoveringen ikke var længere end 25 år – og det er næppe særlig bæredygtigt. Facadebrædderne var ved at gå fra hinanden, og de var ikke tætte, hvilket betød fri adgang for vind og vejr (og mus), så også vindpap og isolering var skadet. På sydgavlen var det ikke så slemt, så der kunne de isolere udenpå den eksisterende isolering og lægge nyt vindpap udenpå.

På nordgavlen måtte al den gamle vindpap og isolering af, og to nye lag lægges på i stedet.

Lad mig sige det sådan: Gammelgårds nord- og sydgavl er MEGET velisolerede nu! Den gamle del af gården har sat sig en del med tiden, og hælder nu en del nordover. Det betyder, at toppen af sydgavlen hælder indad og toppen af nordgavlen hælder udad. Eller hældte. For nu er gavlene rettet op, og mellemrummet mellem den gamle gavl og de nye facadebrædder er fyldt med isolering.

Christoffer, vores tømrer, var flere gange ved at rive hovedet af sig selv. “Christina, vil du have det lige eller skævt?”. Tja, skævt ser jo autentisk ud, men ligefrem så skævt … “Nå, jeg kan heller ikke lave det skævt, så det bliver lige!” Og så lavede han ellers ‘plocka pinn’ (Mikado), som han kaldte det. Sikke et puslespil. Det er så der, det for alvor ikke går, hvis ikke man har en dygtig tømrer til arbejdet.

Vi havde besluttet os for isoleringsmateriale af cellulose (træfiber), men også her måtte vi gå på kompromis. Pga. dårlig projektledelse var det ikke kommet hjem, da tømrerne skulle bruge det, og derudover kostede det 3 gange så meget som alternativet, EcoBatts, der er lavet af 80% genanvendt glas og med miljøvenligt bindemiddel. Skulle vi sætte byggeriet i stå og vente på træfiberisoleringen, eller skulle vi gå videre med alternativet? Det blev det sidste, hvilket igen siger noget om vigtigheden af tilgængelighed af de miljøvenligste produkter – og af dygtig projektledelse!

Der er mange dilemmaer her, og uden at ville rode mig ud i en hel livscyklusanalyse for de to alternative produkter, så er i hvert fald følgende dilemmaer i spil:

• Råstoffet til cellulose-isoleringen er træ. Det betyder blandt andet, at produktet er mindre skadeligt ved bortskaffelse (i princippet komposterbart, med mindre der er anvendt et skadeligt bindemiddel), men også at der skal fældes træer for at producere det. Hvis ellers fældningen ikke sker ved renafdrift (eller kalhygge, som vi siger i Sverige), og der i øvrigt plantes nye træer, så kan det være rigtig fint og i princippet CO2-neutralt – men ellers er det ikke så godt. Der er store problemer med fældning af skov i Sverige (og andre steder i verden), og især i det nordlige Sverige er der både problemer med dyrkning af store monokulturelle områder med fyr eller gran og med voldsomme miljøproblemer i forbindelse med kalhygger. Det vil typisk være fra den type områder, at materialet til produktion af isoleringsmateriale kommer. Til gengæld er tilvirkningen af isoleringsmaterialet ikke lige så energikrævende som tilvirkningen af stenulds- eller glasuldsisolering.
• Råstoffet til glasisoleringen er 80 % genanvendt glas. Det er energikrævende, men trods alt ikke lige så energikrævende, som når der anvendes nyt glas. Dertil betyder genanvendelse af gammelt glas til produktionen af glasuldsisolering, at der ikke skal anvendes nye naturressourcer (bl.a. sand og kalk). Det meste glasuldsisoleringsaffald deponeres i dag, men der arbejdes på at etablere anlæg, der kan genanvende gammelt isoleringsmateriale – så måske kan vores isolering genanvendes, når det engang bliver til affald om forhåbentlig mange, mange år.

Begge de to isoleringsmaterialer giver god isolering, og begge er velegnede til træhuse.

For og imod, og frem og tilbage. Nu er der i hvert fald tæt og isoleret. Grundigt!